Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
organisationens charter som man ville leve op til. Derfor var der ikke nogen vej udenom de
militære forpligtelser. Derudover har det også efter min mening spillet en rolle, at opbygningen
af et nationalt dansk forsvar kunne ses som tegn på, at man fra dansk side ikke
troede på FNs mulighed for at garantere den danske suverænitet. Det var et signal, som
den danske regering i 1945 ikke ønskede at sende. 20
Det skal bemærkes, at ideen om et isoleret nordisk samarbejde ikke blev nævnt under folketingsdebatten
om Danmarks tiltræden til FN. De danske politikere satsede helhjertet på,
at FN var tilstrækkeligt til at garantere Danmarks sikkerhedspolitiske situation og samarbejdet
med de nordiske lande skulle derfor foregå indenfor FNs rammer. 21
De politiske partiers forsvarspolitiske udmeldinger i sommeren 1945
I sin tiltrædelsestale i Rigsdagen den 9. maj 1945 udtalte statsminister Vilhelm Buhl bl.a.
følgende om det danske forsvar: ”Ved Tysk tvang blev den danske Forsvarsmagt opløst.
Men dens Befalingsmænd og Soldater gik i stor Udstrækning ind i Danmarks underjordiske
Frihedshær, og de ydede deres betydningsfulde Indsats i Befrielsesværket. Regeringen
vil nu søge Hæren og Flaaden genskabt saa hurtigt, som Materiel og Udrustning kan
fremskaffes”. Han fortsatte; ”[det er] Regeringens håb, at Forsvarssagen, som så længe
har været genstand for bitter meningsforskel, vil kunne løses i fælledskabets ånd som en
sag, der kan samle hele det danske folk, og som et sandt udtryk for folkets demokratiske
indstilling og vilje til selvstændighed”. 22 De flotte ord blev dog ikke umiddelbart fulgt op af
de nødvendige politiske retningslinier eller økonomiske midler.
Både de konservative og Socialdemokratiet fremlagde i løbet af sommeren ’45 nye partiprogrammer,
og de andre partier udsendte en række udtalelser, der også skulle markere
deres politiske standpunkter på de relevante områder. I både partiprogrammerne og valgkampen
blev emnerne hovedsageligt landets økonomi og socialpolitik, rationering, boligmanglen
samt retsopgøret. Det danske forsvar og landets fremtidige udenrigspolitik fik kun
20
RDT, ft 1945-46, sp. 299-300, Nielsen 1996, s. 30-37 og 49 samt Nielsen 1996, s. 37.
21
Nielsen 1996, s. 30 og Hansen & Sørensen 2000, s. 31ff. FN-traktaten blev ratificeret af den danske Folketing den 7.
oktober 1945.
22
RDT, 96. saml., 1945, s. XI-XIII.
15