Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Aldrig</strong> <strong>mere</strong> <strong>en</strong> <strong>9.</strong> <strong>april</strong>!<br />
G<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af Danmarks forsvar 1945-1951.<br />
Det danske forsvar fik dog overdraget <strong>en</strong> mindre mængde våb<strong>en</strong> og udstyr, bl.a. antiluftskyts,<br />
lyskastere, sigteudstyr og ammunition og <strong>en</strong> række mindre fartøjer. Derudover blev<br />
tre forter, der alle var udstyret med dansk materiel hurtigt overdraget til søværnet. Rest<strong>en</strong><br />
skulle først g<strong>en</strong>nemgås af <strong>en</strong> dansk-britisk kommission, m<strong>en</strong> i løbet af 1946 blev de fleste<br />
overdraget til det danske forsvar. Forsvarets g<strong>en</strong>opbygningskommission udarbejdede derefter<br />
<strong>en</strong> plan for kystbefæstning af Danmark. D<strong>en</strong> første indeholder befæstninger hele vej<strong>en</strong><br />
rundt om Danmark – fra Thyborøn til Rønne – og viser ing<strong>en</strong> tegn på at skulle sikre<br />
Danmark mod angreb fra <strong>en</strong> bestemt retning. Målet var at sikre de interne forbindelseslinier<br />
ved f.eks. Storebælt. Dette skiftede dog i løbet af 1947, hvor debatterne gik over til næst<strong>en</strong><br />
udelukk<strong>en</strong>de at dreje sig om opbygning<strong>en</strong> af et østv<strong>en</strong>dt forsvar. I år<strong>en</strong>e efter krig<strong>en</strong>s<br />
afslutning blev hovedpart<strong>en</strong> af de tyske stillinger (der hovedsageligt lå ved d<strong>en</strong> jyske vestkyst)<br />
nedlagt og demonteret, m<strong>en</strong> skytset m.v. blev s<strong>en</strong>ere g<strong>en</strong>brugt i bl.a. Stevnsfortet og<br />
Langelandsfortet (begge påbegyndt i 1951). Brug<strong>en</strong> af det tyske materiel fjernede behovet<br />
for ud<strong>en</strong>landsk valuta, og gjorde det muligt billigt at opbygge <strong>en</strong> række velfunger<strong>en</strong>de vær-<br />
ker. 60<br />
Ud<strong>en</strong>landsk hjælp til g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af det danske forsvar<br />
Allerede før krig<strong>en</strong>s afslutning var forberedelserne til g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af det danske forsvar<br />
gået i gang. Et c<strong>en</strong>tralt led i disse bestræbelser fandt sted d<strong>en</strong> 14. februar 1945, hvor<br />
leder<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> danske mission i London, ambassadør Rev<strong>en</strong>tlow, indledte forhandlinger<br />
med det britiske ud<strong>en</strong>rigsministerium om støtte til g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af det danske forsvar.<br />
Initiativet til forhandlingerne kom fra viceadmiral Vedel, der dog havde fået Vilhelm Buhl,<br />
der allerede på dette tidspunkt var udset til at blive leder af befrielsesregering<strong>en</strong>, til at godk<strong>en</strong>de<br />
kontakt<strong>en</strong> til London. 61<br />
60 Allerede i november 1944 havde Arbejdsministeriet nedsat et udvalg, der skulle planlægge og s<strong>en</strong>ere stå for demontering<strong>en</strong><br />
af de tyske befæstningsanlæg i Danmark. De tre forter, der straks kunne overtages var Bangsbo ved Frederikshavn,<br />
Hornbæk Batteri samt batteriet på Sjællands Odde, der s<strong>en</strong>ere blev til Søværnets Artilleriskole på Gnib<strong>en</strong>. Kystbefæstning<strong>en</strong><br />
var i år<strong>en</strong>e efter krig<strong>en</strong> også plaget af mandskabsmangel. RA; 5. D. 74. Maanedlige møder mellem ud<strong>en</strong>rigsminister<strong>en</strong><br />
og forsvarsminister<strong>en</strong> og de høj. mil. chefer 1945-49, FOARK, G<strong>en</strong>opbygningskommission<strong>en</strong> 1946-48,<br />
Løwe 2000, s. 34 & 127ff., Albrechts<strong>en</strong> m.fl. 2000 samt Wismann 1998.<br />
61 En række af kilderne nævner at forhandlingerne begyndte i november 1944. De fleste nævner dog 14. februar som<br />
d<strong>en</strong> officielle startdato, m<strong>en</strong> det er ikke usandsynligt at process<strong>en</strong> er begyndt noget før. Det er dog sikkert, at forhandlingerne<br />
begyndte før d<strong>en</strong> tyske overgivelse i maj 1945. Vedels brev til d<strong>en</strong> britiske Admiralitet blev, ifølge ham selv,<br />
smuglet til Sverige i toplantern<strong>en</strong> på <strong>en</strong> dansk skonnert. RA, Vedel, Aage Helges<strong>en</strong>. Privatarkiv nr. 649<strong>9.</strong> Pakke 18.<br />
29
Change language