Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. På grund af minefaren krævede briterne, at de danske skibe skulle følges af minimum to minestrygere, før de fik lov til at forlade Kiel. Søværnet havde på dette tidspunkt ingen ledige minestrygere, og først da Harry Larsen i Laboe genfandt to små danske minestrygere, kunne de begynde at sejle skibene hjem. Den hjemlige mangel på minestrygere gjorde, at Harry Larsen var bange for, at flåden ville overtage ”hans” to minestrygere. Derfor anløb de ikke som forventet Holmen, men lagde i stedet til i skudehavnen, og blev ikke et øjeblik længere end højest nødvendigt, før de igen afgik mod Tyskland. Først efter tredie togt anløb man Holmen, og her blev minestrygerne hurtigt indlemmet i minestrygningsflotillen. Her er de to minestrygere fotograferet under klargøring i Tirpitzhaven i august 1945. 43 Søværnet havde allerede før befrielsen forudset problemerne med mineringen af de danske farvande, og man havde bl.a. fået påbegyndt konstruktionen af seks små minestrygere, der, for at undgå at tyskerne greb ind mod bygningen, var blevet forklædt som vagerkuttere. 44 De kom i tjeneste i løbet af sommeren 1945. Man havde også bestilt minestrygningsmateriel i Sverige, der allerede den 5. maj blev transporteret med Den danske Brigade til Danmark. Materialet gjorde, at søværnet den 29. juni 1945 var klar til at indlede den første minestrygningsoperation, men det var langt fra nok til den kæmpe opgave som minestrygningen var. Man måtte derfor skaffe det manglende materiel fra anden side. 45 Allerede kort tid efter befrielsen indledte søværnet forhandlinger med Sverige med henblik på at låne minestrygere af den svenske flåde. Forhandlingerne førte dog ikke til det ønskede resultat, da man fra dansk side mente, at de svenske minestrygere var for gamle og umoderne. De store problemer med mineringen af de danske farvande taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at søværnet ikke nåede en løsning omkring lejen af de svenske minestrygere. Det kan kun skyldes, at søværnet allerede havde indikationer på, at det ville være muligt at leje mere velegnet materiel hos de allierede. 46 43 Nørby 2003. (”Kieler Expeditionary Force”.) 44 En vagerkutter bruges normalt til udlægning af sømærker m.v. 45 Olsen 1998, s. 128-131. 46 Steensen 1974, s. 175ff., Marinetidende, december 1947, s. 3. samt januar 1948, s. 11. 23
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. Det lykkedes i hvert fald søværnet i sensommeren 1945 at skaffe den tiltrængte forøgelse af skibsmaterialet via den britiske flåde. Den 7. august blev den engelske 137. Minestrygerflotille; syv minestrygere, der i krigens sidste år var blevet sejlet af dansk personel under engelsk kommando, stillet til disposition for den danske flåde. De allierede havde klare handelsmæssige interesser i, at de danske farvande igen blev sejlbare, og søværnet fik derfor kort tid efter yderligere tre minestrygere til låns af Royal Navy og fra de allierede besættelsesstyrker i Tyskland overtog man 20 eks-tyske minestrygere, fordelt med ti i 1945 og endnu ti i 1946. Derudover blev der også indsat en række tyske minestrygere, der med tyske besætninger, men under allieret kontrol, stod for minerydning i Skagerrak og Nordsøen. De mellem tre og fire tusind tyske søfolk fik base i Hirtshals og Frederikshavn 47 , og den danske stat skulle sørge for deres forplejning og brændstofforbrug. Fra dansk side var man ikke meget for at have den tidligere fjende på dansk område, og det blev prioriteret højt hurtigt at få gjort de tyske søfolk overflødige og sendt tilbage til Tyskland. 48 Da mineskibet Lindormen og opmålingsskibet Freja på kadettogt i september 1945 anløb Göteborg var det første flådebesøg i fremmed havn siden 9. april 1940. Samtidig drog inspektionsskibet Heimdal til Færøerne og Grønland, hvorved den vigtige opgave med håndhævelse af Danmarks suverænitet her blev genoptaget. Allerede i løbet af sommeren 1945 kunne de vigtigste danske skibsruter erklæres for sikre. Selv Esbjerg havn, der var en af de mest minerede, kunne i december genåbne den for Danmarks økonomi så vigtige forbindelse mellem Esbjerg og Harwich for første gang siden 1940. Minestrygningen fortsatte dog, og først i 1975 var samtlige danske farvande erklæret for 47 Samt i Kristianssand i Norge. 48 Danskerne søgte efterfølgende at få udgifterne refunderet via den internationale ”Mine Sweeping Board” i London, men uden held. Søværnet var ikke meget for at have tidligere fjender i dansk farvand, og da dommene ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg faldt i oktober 1946, blev søværnet sat i alarmberedskab. Man frygtede at de tyske officerer og menige – i protest over dommene over deres tidligere ledere - kunne finde på at begå mytteri og søge mod neutralt svensk område. Det skete dog ikke. Marinetidende, december 1947, s. 4 samt januar 1948. 24
Page 1 and 2: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 23: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 75 and 76:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?