Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
Folketingets egen officielle redegørelse for perioden er klart udtryk for en kontinuitetsteori.
I ”Dansk Sikkerhedspolitik 1948-1966” står der direkte at ”den danske regering [efter befrielsen]
søgte at optage den udenrigspolitik, der var ført i mellemkrigsårene, d.v.s. en neutralitetspolitik”.
11 En konklusion som støttes af en udtalelse af daværende udenrigsminister
Christmas-Møller, der den 18. september 1945 udtalte, at Danmark ikke skulle tilslutte sig
nogen blok – hverken østlig, vestlig eller nordisk. Tværtimod skulle Danmark arbejde for at
have samme gode forhold til både øst og vest. Udenrigsministerens udtalelse må have
været præget af et hensyn til den russiske tilstedeværelse på Bornholm, men kom alligevel,
efter min mening, til at kendetegne regeringens politik i de første år efter befrielsen. 12
Danmarks optagelse i FN
Den verdensorganisation ved navn De forenede Nationer (FN), der i sommeren 1945 opstod
på baggrund af Anden Verdenskrigs alliance mod Tyskland, Italien og Japan, kom til
at spille en central rolle i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg mener, på linie
med Kirstine Nielsen 13 , at de politiske udmeldinger omkring Danmarks medlemskab af FN
er centrale for en diskussion af, hvornår og hvordan den danske regering brød med neutralitetspolitikken.
FN er ydermere interessant da medlemskabet fik stor indflydelse på
Danmarks forsvarspolitik de første år efter befrielsen.
For de danske politikere var det i månederne efter befrielsen meget vigtigt at blive optaget
i FN. En optagelse skulle symbolisere, at Danmark var at regne blandt de lande, der under
krigen havde kæmpet mod Tyskland. Politikerne forsømte derfor ikke nogen muligheder
for at slå fast, at Danmark var og altid havde været at tælle blandt Tysklands fjender, og
derfor fortjente en plads blandt de allierede.
Det var derfor med stor tilfredshed, at det den 29. maj 1945 lykkedes Danmark at blive
inviteret til at deltage i FN’s stiftende samling i San Francisco. Danmark var således at finde
blandt FN’s oprindelige medlemmer. Set i lyset af, at ingen på dette tidspunkt vidste
præcist, hvordan den nye internationale organisation ville komme til at fungere, skal glæ-
10 Coster 1974, s. 52 & Nielsen 1997, s. 4.
11 Udenrigsministeriet 1968, s. 21.
12 Nielsen 1997, s. 30ff., Heurlin 1971, s. 29 og Politiken 19. september 1945 (gengivet i UM 1968, s. bilag 9).
13 Nielsen 1996.
12