Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
før disse nåede frem og var opstillet og klar til indsats. De kunne derfor ikke beskytte Bornholm
i den her nævnte krise, men heldigvis skete der ikke yderligere.
Sagen blev nævnt i dagspressen, men uden den samme krigsfrygt, som Krags dagbog
giver udtryk for, og i referaterne fra møderne mellem de militære chefer og forsvars- og
udenrigsministeren er sagen overhovedet ikke nævnt. Efter min mening tyder det på, at
Lidegaard enten overfortolker J. O. Krags krigsfrygt eller at Krags frygt har været uden
hold i virkeligheden. Det virker også utroligt, hvis en russisk invasion af Danmark skulle
begynde med et angreb på Bornholm, som russerne mindre end 2½ år før frivilligt havde
forladt. 205
Hvad russernes hensigter med den overflyvning end har været – hvis den overhovedet var
bevidst – mener Lidegaard, at den bidrog til at skubbe den danske regering længere over i
den vestlige lejr. Lidegaard beskriver, hvordan interne politiske årsager fik regeringen til at
nedtone begivenheden kraftigt, men han mener samtidig, at overflyvningen skræmte de
danske politikere meget, og at begivenheden derfor var med til at sætte fart på de danske
bestræbelser for at skaffe landet allierede og adgang til den nødvendige våbenhjælp. Jeg
tillægger ikke den russiske overflyvning samme vægt som Lidegaard. Hans kildegrundlag
er efter min mening for spinkelt til den ovenstående konklusion, og især lægger jeg vægt
på, at overflyvningen slet ikke er nævnt på møderne mellem forsvarsministeren, udenrigsministeren
og de to værnschefer. Det var netop sådanne emner, der forventedes at
blive diskuteret på disse møder, og derfor er det min vurdering, at havde alle følt krigen så
nær, så var emnet blevet bragt op på mødet i oktober 1948. 206
Derudover var regeringen som tidligere nævnt allerede inden overflyvningen gået i gang
med at lede efter allierede og styrke det danske forsvar. Som led i det sidste indledte
udenrigsministeren i efteråret 1948 forhandlinger med Storbritannien om en hjemtrækning
af den danske Tysklandsbrigade – eller alternativt bringe den tættere på Danmark. Om det
direkte skyldes førnævnte overflyvning (som Lidegaard mener), Påskekrisen eller blot den
205 Kraft 1975, s. 82, Lidegaard 2001, s. 321 og Jensen 1987, s. 64.
206 På samme måde husker ingen af de veteraner fra søværnet, som jeg har snakket med i forbindelse med dette speciale,
at forsvaret blev sat i alarmberedskab i september 1948. Da de husker alarmtilstanden i forbindelse med dommene i
Nürnberg i oktober 1946, er det min vurdering at det er sandsynligt, at de også ville have husket en alarmsituation i
september 1948.
83