Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
3) Forholdsregler på længere sigt.
I den første kategori var bl.a. en udvidelse af luft- og sørekognoscering, udlægning af ammunition
fra forsvarets depoter, indførelse af meldepligt for visse tjenestemænd samt øget
samarbejde mellem militæret og politiet. Kategori 2 indeholdt indkaldelse af reservister,
inddragelse af orlov samt forlægning til og bevogtning af vigtige militære mål og infrastruktur.
Sidste kategori indeholdt muligheden for hjemkaldelse af Tysklandsbrigaden og forlængelse
af tjenestetiden samt anskaffelse af våben og udrustning til allerede hjemsendte
årgange. Over de næste par uger blev hovedparten af foranstaltningerne i gruppe et og to i
større eller mindre grad indført. 176
Den 10. marts 1948 var Danmarks udenrigspolitiske stilling emnet for en Folketingsdebat.
To dage før debatten i Danmark havde Norge – efter forlydender om at landet ville få et
sovjetisk ”tilbud” om en venskabspagt som den Finland var blevet presset til at indgå –
søgt sikkerhedsgarantier fra Storbritannien og USA, og frygten var også at læse i indlæggene
i den danske debat. 177 Folketingsdebatten blev dagen efter fulgt af en hemmelig
dansk henvendelse til den amerikanske ambassadør. Her bad den danske regering om
”omgående” våbenhjælp. 178 Ifølge den amerikanske ambassadør Marvel sendte regeringen
samtidig et signal om, at man var parat til at drøfte muligheden for en militær alliance,
og at en sovjetisk henvendelse om en alliance eller venskabspagt med Danmark ville blive
mødt med ”a flat no!”. 179
At man ville forberede sig mod både eksterne og interne trusler ses af, at Generalkommandoen
den 11. marts fremsendte en plan for, hvordan militæret i tilfælde af indre uroligheder
skulle samarbejde med politiet. Planen skulle dog forhandles på plads med de relevante
myndigheder, og samme dag blev det første møde i den såkaldte ”Hjernetrust” – der
176 For en detaljeret gennemgang af beredskabets indførelse, henvises til Petersen 1989 og Hansen & Sørensen 2000.
177 Frygten for et sovjetisk angreb fik den 12. marts 1948 det norske Storting at forøge det norske forsvarsbudget med
50 %. Clausen 1984, s. 56, Kraft 1975, s. 33, RDT, FT, 1947-48, sp. 2736-2739 og Petersen 1981, s. 50ff.
178 Petersen 1991, s. 19. Mere præcist bad man om 60.000 geværer med tilhørende ammunition samt 1200 stk. blandet
antiluftskyts. Der kom dog først svar på den danske henvendelse i september, og her var det amerikanske tilbud ifølge
Nikolaj Petersen ”både kvalitativt og kvantitativt helt uacceptabelt”. Petersen 1991, s. 21, Clausen 1984, s. 55, Villaume
1999, s. 99 samt Petersen 1991.
179 Nikolaj Petersen skriver (Petersen 1989, s. 230.) at Gustav Rasmussens udtalte at en russisk henvendelse ”sandsynligvis
ville blive mødt med ”a flat no”. Det blev uddybet fem dage senere overfor den britiske udenrigsminister Bevin,
hvor den danske udenrigsminister sagde, at Danmark ”would certainly refuse” en russisk henvendelse. Se også Kraft
1975, s. 34ff.
73