Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

Flahertys film Nanook of the North (1922) inddrages som eksempel. Kapitel 4 er en
undersøgelse af, hvilken type etnografiske film, der er mest velegnet til at repræsentere
subjekternes kropslige erfaringer. Jeg vil her gennemgå Jean Rouchs metode med
udgangspunkt i filmen Les Maitres Fous samt David MacDougalls ’observational
cinema’ med udgangspunkt i hans to film To Live With Herds (1972) og Tempus de
Baristas (1993).
Specialets kapitel 5 er en undersøgelse af sprogets rolle i den fænomenologiske,
etnografiske film. Med Robert Gardners film Forest of Bliss (1985) som eksempel vil
jeg argumentere for, at sproget af to årsager ikke kan negligeres fuldstændigt. For det
første er sproget, som den visuelle antropolog Peter Crawford fremhæver, nødvendigt
for at kunne give seeren den etnografiske kontekst for en bredere forståelse af filmens
indhold. For det andet er det talte sprog, som Holy og Stuchlik understreger, en del af
den sociale virkelighed og derfor også relevant etnografisk data. Som afslutning på
kapitlet vil jeg via Merleau-Pontys revurdering af Saussures sprogteori påpege, at film
har potentialet til at genskabe sprogets kropslige tilknytning til verden.
Konklusionen i kapitel 6 er en opsummering af specialets pointer og diskussioner,
og herigennem er det mit mål at komme med et bud på, hvordan vi kan bruge den
etnografiske film til at skabe en sanselig, kropslig og transkulturel repræsentation af
subjekternes erfaringer.
Inden jeg når så langt, må jeg dog først vende blikket mod fundamentet for min
argumentation. Jeg vil derfor nu redegøre for specialets fænomenologiske base.
10