Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

et uegnet medie til at beskrive og fremkalde den ikke-lineære organisering, som
kendetegner deres dagligdags viden (ibid.: 23). Ydermere vil der være en tendens hos
informanterne, når vi beder dem om at beskrive deres tankeprocesser retrospektivt, at de
falder tilbage på de traditionelle, sproglige konventioner. Disse hverdagskonventioner
indebærer normalt en genopfindelse af en hypotetisk kvasi-lingvistisk, lineær og
rationel tankegang (ibid.: 23). Derfor understreger Bloch, at vi som antropologer skal
være særligt på vagt, når vores informanter ekspliciterer deres erfaringer, og i stedet
søge efter alternativer, som kan beskrive de mentale modeller, vi som mennesker tænker
med (ibid.: 16).
Det andet problem har med antropologens repræsentation at gøre. Når vi som
antropologer ønsker at repræsentere informanters tankeprocesser og erfaringer, sker det
oftest gennem skrevne tekster, der netop er kendetegnet ved deres linearitet, og derved
transformeres informanternes viden fundamentalt. Problemet handler ikke alene om
repræsentationsmediet, men også som læsernes forventninger. Læserne forventer
nemlig, at beskrivelserne af de studerede menneskers tanker matcher den almene
forestilling om tanken som værende sprogligt-lineært struktureret (ibid.: 24). Resultatet
bliver ifølge Bloch, at antropologens tendens til at repræsentere sine informanters tanker
på denne måde forstærkes yderligere. Dette bevirker, at hverken læsere, informanter
eller antropologer er tilfredse med antropologens beskrivelse. Informanterne føler, at
antropologerne tager fejl. Læserne er mistænksomme, fordi beskrivelserne af de
fremmede samfund, selvom de lyder troværdige, er anderledes en den måde, de erfarer
deres egen kultur på. Antropologerne er også bekymrede, fordi de har en følelse af, at
deres etnografier på en eller anden måde ikke stemmer overens med det, som de
oplevede under feltarbejdet (ibid.: 24). Ofte tilskrives denne uoverens-stemmelse
problemet med at skulle oversætte én tekst til en anden, men i virkeligheden er der slet
ikke tale om et oversættelsesproblem, men om diskrepansen mellem to grundlæggende
forskellige måder at erkende verden på.
2.3. Repræsentation af sanselig og kropslig erfaring på film
Trods deres forskellige udgangspunkt kommer fænomenologien og den kognitive
antropologi altså begge frem til den konklusion, at vi i stigende grad bør tage
udgangspunkt i subjekternes ikke-verbale erfaringer i vores antropologiske analyser og
14