Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

dialog mellem filmmager og subjekt. Der er dog ikke tale om en mundtlig dialog som
Rouchs Chronique d’un été (1960) 15 , men i stedet om en sanselig og kropslig dialog,
hvor de kulturelle forskelle mellem filmskaberen og subjekterne for en stund opløses i
mødet mellem to erfarende subjekter.
4.2.1. Les Maitres Fous
Som jeg ser det, åbner Rouchs filmiske tilgang op for, at det ikke kun er kameramanden,
men også publikum, der i en vis forstand kan blive ’besat’ og komme i ’ciné-trance’.
Grimshaw understreger således, at Rouch har en evne til at drage publikum ind i filmen
gennem både intellekt og krop, og at hans film derigennem kan transformere publikums
syn (Grimshaw 2001: 119). Stoller skriver i tråd hermed, at Rouchs “goal is not to recount
per se, but to present an array of unsettling images that seek to transform the audience psychologically
and politically” (Stoller 1997: 125). Selv fremhæver Rouch, at publikum kan opleve
øjeblikke, hvor han eller hun pludselig forstår filmens eksotiske ritualer uden vejledning
fra narration eller undertekster (Rouch 1975: 89). Rouchs film synes med andre ord at
have potentialet til at frembringe øjeblikke af afsløring eller åbenbaring á la Husserls
epoché, gennem hvilken publikum kan opnå en ny og førsproglig oplevelse af den
filmede begivenhed.
Jeg mener, at Les Maitres Fous er et godt eksempel på en film med et sådant
potentiale. Som nævnt i kapitel 2 synes de stærke sanselige og kropslige reaktioner, som
filmen vækker hos publikum, at afspejle nogle af de besatte Hauka-medlemmers
reaktioner. De stærke reaktioner hænger selvfølgelig sammen med det skildrede rituals
voldsomme karakter, men derudover mener jeg, at Rouchs konstruktion af filmen spiller
en afgørende rolle. Filmen er kendetegnet ved Rouchs deltagende kamerastil, hans flotte
og dragende billeder, en lydlig vekselvirkning mellem larm og stilhed, en monoton og
messende voice-over samt en konstant venden-på-hovedet af vores dagligdags
kategorier som orden/uorden og rationel/irrationel. Som jeg oplever det, forsøger Rouch
15 Chronique d’un été var en anden af Rouchs banebrydende ’cinéma vérité’-film. Filmen var
skelsættende, fordi den indeholdte interviews og samtaler, hvori filmens medvirkende – herunder
hovedpersonen Marceline, medproduceren Edgar Morin og Jean Rouch selv – diskuterede filmens
tilblivelse og konstruktion. På den måde eksperimenterede Rouch med en dialogisk og refleksiv tilgang –
noget forfattere som Michael Fischer, Vincent Crazpano, James Clifford og Stephen Tyler skulle komme
til at argumentere for 26 år senere i bogen Writing Culture (1986).
43