Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

og udfordringer i kampen for et bedre liv. Filmens hovedpersoner – den
temperamentsfulde enke Rumidja, hendes yndige barnebarn Tari og den drikfældige
men sympatiske Bakti – er meget kropslige i deres gestikulationer, og med sin intime og
flydende kamerastil 4 indfanger Helmrich de stærke følelser, der ofte er på spil. Et
eksempel herpå er én af filmens mere humoristiske scener, hvor familien får besøg af
deres kvindelige udlejer, som truer med at fjerne familiens nye sofa, fordi de er bagud
med betalingen af huslejen. Scenen udvikler sig til en heftig diskussion, hvor Ramidja
veksler mellem at skælde udlejeren hæder og ære fra til at bønfalde og bede hende om
almisser. Hendes ansigtsudtryk er meget levende og skiftende, og kroppen og armene
bevæger sig konstant under diskussionen. Scenen er ét blandt mange eksempler i filmen
på, hvordan mimik, gestik og stemmeføring er lige så vigtige som de talte ord. Hele
scenen følges på tæt hold af Helmrichs opmærksomme og nærværende kamera, og som
publikum får man næsten følelsen af selv at være til stede. Samtidig kan man nemt
identificere sig med filmens hovedpersoner, selvom de lever i en for os temmelig
anderledes verden, idet man som publikum kan spejle sig i deres menneskelige følelser
og udtryk som glæde, sorg, vrede, angst, lettelse, frustration og kærlighed. Derved er
Shape of the Moon også et godt eksempel på filmmediets evne til, hos seeren, at skabe
en tværkulturel identifikation med og forståelse af de antropologiske subjekter. Denne
problematik vil jeg som nævnt uddybe i kapitel 3.
2.3.4. Films præempatiske resonans mellem subjekternes og seernes kroppe
Det tredje argument for filmmediets potentiale til at repræsentere subjekternes erfaring
hænger sammen med, hvad jeg vil kalde for filmens kapacitet til at skabe en kropslig,
præempatisk og følelsesmæssig resonans mellem filmens subjekter og seerne.
MacDougall understreger, at når vi ser andres kroppe, har vi en tendens til ubevidst
at efterligne dem (MacDougall 2006: 23). Denne reaktion kan observeres hos spædbørn,
der imiterer deres moders ansigtsudtryk eller græder, når de hører andre græde. En
række undersøgelser inden for udviklingspsykologien viser, at babyer, allerede fra de er
4 Helmrich har designet et særligt håndholdt stativ til kameraet, der gør ham i stand til at bevæge sig mere
frit og roligt, end det normalt er muligt med kameraet i hånden eller på skulderen. I stedet for at klippe
filmen sammen af flere korte brudstykker optager Helmrich ved hjælp af sit stativ lange, kontinuerlige
skud, hvorved filmen ’klippes i kameraet’. Helmrich kalder denne teknik for ’single shot cinema’, en
teknik som han underviser i verden over gennem workshops og kurser. Som vi skal se i kapitel 4, minder
hans kamerastil på mange måder om idéen bag den såkaldte ’observational cinema’.
20