Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

danske sprog har valgt at navngive dette objekt ”hund”, er derfor alene en social
konvention.
Da sprogtegnets forbindelse til virkeligheden således er arbitrær, betyder det, at
ethvert sprogtegn ikke har nogen iboende mening. Den eneste måde et tegn får mening
på, er derfor i kraft af dets forskellighed fra sprogsystemets andre tegn. Ordet ”hund”
har derfor ikke mening i sig selv, men fordi det ikke er ”pund”, ”mund” eller ”hun” –
eller for den sags skyld et hvilket som helst andet ord i det danske sprog. Da sprogtegnet
kun får mening i dets relation til de andre sprogtegn, betydet det, at mening i sproget
ikke ligger i det enkelte tegn, men i stedet er spredt ud over hele sprogsystemets kæde
af ”signifiers”.
Sproget, som Saussure præsenterede det, er således et lukket og selvrefererende
system – et system bestående af tegn, der alene refererer til andre tegn – og som derfor
er uden direkte forbindelse til virkeligheden (Morris 2005: 25). For repræsentationen af
social erfaring betyder det, at den tekstlige repræsentation distancerer læseren fra både
antropologens og subjekternes kropslige erfaringer under feltarbejdet, idet disse
erfaringer i repræsentationen ’oversættes’ til en række sprogtegn, som ikke har nogen
naturlig forbindelse til virkeligheden.
I filmmediet er relationen mellem repræsentation og virkelighed ganske anderledes.
Her er forholdet mellem ”signifier” og ”signified” ikke arbitrært, men indeksikalt.
Sprogforskeren C.S. Peirce definerer det indeksikale tegn som noget, der har en konkret
nærhed til sit objekt, som f.eks. en fysisk kontakt (Jørgensen 1993: 30). Dette betyder,
at ”signifier” og ”signified” på film er sammenblandet, idet billedet som tegn har en
konkret, fysisk lighed men det/de objekter, som det refererer til. Filmens fotografiske
billeder er således en direkte gengivelse af lysaftryk på et medie, mens filmens lydside
er en direkte og synkron gengivelse af frekventielle udsving (Jørgensen 2002: 34).
Crawford skriver i tråd hermed, at etnografiske feltnoter er ”semantisk fattige”, fordi de
i sig selv ikke indeholder mening, men skal bearbejdes og omskrives til en
sammenhængende tekst for at mening skabes, hvorimod rå filmoptagelser allerede er
kodet med betydning og derfor er ”semantisk rige” (Crawford 1992: 73). Så mens
sproget ikke har nogen direkte forbindelse til virkeligheden, så genskabes denne
forbindelse på film. Og mens menneskenes erfaring i den tekstlige repræsentation
reduceres til arbitrære sprogtegn, så viser filmmediet menneskene som rigtige, fysiske
16