Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

Rouch i denne mosaik pludselig en sekvens fra Hauka-ceremonien, hvor vi for første
gang ser de mørke ansigter med vilde øjne og fråden om munden, for herefter at vende
tilbage til byen igen. Indsættelsen af dette billede producerer et voldsomt brud med den
hidtidige kronologi og kan derigennem skabe en form for chok hos seeren 17 . Under
selve ritualet i filmens anden del gør Rouch brug af en lignende krydsklipningsstrategi,
idet filmen pludselig viser billeder fra en militærceremoni, hvor vi ser den britiske
guvernør og hans kone, som er nogle af de personer, der bliver imiteret i besættelsen.
Rouchs formål med Les Maitres Fous var at vise afrikanernes både afmagt og
modmagt overfor det britiske kolonisystem samt at udfordre den arrogance, han syntes,
prægede den vestlige selvforståelse (Stoller 1992: 158). Ved at illustrere overnaturlige
hændelser som trance og åndebesættelse og ved at vise, hvordan de besatte Hauka-
medier kan udføre handlinger, som ifølge den vestlige videnstradition ikke er mulige 18 ,
udfordrer han vores konventionelle vidensyn og viser, at de kolonialiserede afrikanere
har deres helt egne måder at håndtere kolonimagtens undertrykkelse på. Da han
samtidig forsøger at give publikum en sanselig oplevelse frem for en forklarende
beskrivelse af ritualet, undgår Rouch at give forklaringsmodeller, der ville indskrive
Hauka-kulten i en vestlig forståelseshorisont. Gennem de beskrevne virkemidler, som
Rouch anvender, lykkes det ham i mine øjne at give en stærk sanselig – og non-verbal –
repræsentation af ritualet. Derudover besidder filmen, som Stoller fremhæver, en brutal
ærlighed, som gør den svære at afvise (Stoller 1992: 158). Modsat mange af sine
kritikere – og én af hans store inspiratorer, Robert Flaherty – mente Rouch ikke, at
oprindelige folk skulle fremstilles i et særligt positivt lys. Rouch tvinger derfor
publikum til at tage del i en både rå, humoristisk og ubarmhjertig skildring af det
observerede.
Les Maitres Fous delte som nævnt i kapitel 2 vandene blandt kritikerne, da filmen
udkom tilbage i midten af 1950erne. En stor del af kritikken er dog med tiden
forstummet, og flere af de afrikanske kolleger, som dengang tilbageviste filmen som
racistisk, anser den i dag som den hidtil bedste skildring af kolonialismen af Afrika
17 Jeg ser her en parallel til Vertovs klippestil og til begrebet ’ostranenie’, på dansk ’fremmedgørelse’,
som blev udviklet af den russiske formalist Viktor Shklovsky i starten af det 20. århundrede. Begrebet
bygger på, at man ved at fjerne et objekt fra dets oprindelige kontekst og sætte det ind i en ny kan få
publikum til at opleve og percipere det genkendelige på en ny måde.
18 Under besættelsen stikker de besatte Hauka-medier både hænderne i kogende vand og holder dem over
brændende fakler uden at tage skade.
46