Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

More documents

Recommendations

Info

ligger tættere på sprogets oprindelige kropslige betydning, dvs. hvor ”signifier” og ”signified” er forbundet. Modpolen hertil er det akademiske og videnskabelige sprog, hvor ordene er blevet fuldstændig drænet fra deres oprindelige kropslige betydning, hvilket vil sige, at ”signifier” og ”signified” er blevet adskilt og nu kun knyttes sammen af en arbitrær konvention. MacDougall fremhæver i tråd hermed, at skriften gennem århundreder har skiftet væk fra talemønstre og antaget en institutionel karakter – statens stemme, kirkens stemme, videnskabens stemme, etc. – hvilket har betydet, at skriften har udviklet strukturer, der aldrig bruges i daglig tale (MacDougall 2006: 46). Merleau-Pontys argumentation betyder, at vi ved at fokusere på det talte sprog sammen med de dertilhørende kropslige gestikulationer kan forsøge at indkredse noget af den følelsesmæssige essens, der er knyttet til de talte ord. Dette er på en måde, hvad Wikan gør med sit resonans-begreb, der indebærer, at man skal forsøge at gå hinsides de talte ords begrebsmæssige betydning ved at kigge efter de følelsesmæssige motiver, der ligger bag dem (Wikan 1992: 466). For den filmiske repræsentation betyder Merleau-Pontys pointer, at film som medie har et særligt potentiale til at genskabe noget af sprogets oprindelige tilknytning til verden, idet film simultant kan vise både det talte sprog og de tilhørende kropslige gestikulationer. Derved kan film bevare kropsligheden i subjekternes mundtlige ekspliciteringer på en helt anden måde, end når den skrevne monografi refererer til informanternes udsagn i form af citater. Personligt er det min erfaring, at denne kropslighed er sværere at frembringe i opstillede interviews, idet subjekterne her, pga. den ofte øgede opmærksomhed omkring kameraets tilstedeværelse, kan have en tendens til i bogstavelig forstand at blive låste i deres kropslige udtryk. Hvis man derimod repræsenterer subjekterne i almindelige sociale situationer, vil subjekterne ofte være mere frie i deres kropssprog. Herved udnytter filmmediet til fulde sit potentiale til simultant at repræsentere subjekternes talte ord i tilknytning til deres oprindelige kontekst, inklusive de smil, skuldertræk, hovedrysten, armbevægelser og andre gestikulationer, som situationen indebærer. 66
KAPITEL 6: Konklusion ”Images and written texts not only tell us things differently, they tell us different things (…) images provide ways of perceiving humanity that are not only transcultural but pre-anthropological: images in which culture is perceived as the background rather than the figure of human relationship” (MacDougall 1998: 257-258) I starten af dette speciale lagde jeg ud med at stille spørgsmålene: Kan filmmediet repræsentere subjekternes førsproglige, sanselige og kropslige erfaringer på en måde, som ikke er mulig via tekstlige repræsentationer? Og kan den etnografiske film derigennem skabe en tværkulturel identifikation og forståelse hos seeren med de antropologiske subjekter? De to spørgsmål har jeg gennem opgaven forsøgt at behandle ved at beskue den filmiske repræsentation fra et fænomenologisk perspektiv. Specialets kapitel 2 blev således indledt med en gennemgang af den moderne fænomenologis skabere, hvorigennem jeg argumenterede for, at menneskets kropslige erfaring af verden går forud for enhver tanke og refleksion, og at det derfor bør være erfaringen frem for det talte og skrevne sprog, som er udgangspunktet for den antropologiske analyse og repræsentation. Via inddragelsen af pointer fra både den kognitive forskning og fra semiotikken påpegede jeg efterfølgende, at teksten som repræsentationsmedie er uegnet til at repræsentere disse ikke-verbale erfaringer. Den såkaldte konnektionisme-teori fremhæver nemlig, at menneskets tanker ikke er struktureret i en sproglignende form men i stedet i såkaldte mentale skemaer, som i vid udstrækning er ikke-verbale. Og Saussures sprogteori fremhæver, at sprogtegnets forbindelse til virkeligheden er arbitrær, hvorfor både antropologens og subjekternes kropslige erfaringer i repræsentationen ’oversættes’ til en række sprogtegn, som er uden direkte forbindelse til den erfarede virkelighed. I modsætning til den tekstlige repræsentation har jeg argumenteret for, at filmmediet besidder et særligt potentiale til at repræsentere subjekternes erfaringer. Som udgangspunkt skyldes potentialet billedtegnets indeksikale forbindelse til virkeligheden, der bevirker, at vi i den etnografiske film oplever de antropologiske subjekter som rigtige, fysiske individer med kroppe, ansigtstræk, gestikulationer og vokale udtryk. I 67
Page 1 and 2:
Den etnografiske film som kropslig
Page 3 and 4:
Kapitel 4: Genrer af fænomenologis
Page 5 and 6:
Inden jeg uddyber, hvordan jeg har
Page 7 and 8:
1.4. Filmens transkulturelle repræ
Page 9 and 10:
stemninger og billeder at give publ
Page 11 and 12:
KAPITEL 2: Repræsentation af erfar
Page 13 and 14:
2.2. Den kognitive antropologi - fo
Page 15 and 16: epræsentationer. I resten af dette
Page 17 and 18: personer med kroppe, gestikulatione
Page 19 and 20: epræsenterer altså noget af den s
Page 21 and 22: få timer gamle, ubevist imiterer a
Page 23 and 24: mens resten af undermelodierne frem
Page 25 and 26: 2.4. Jean Rouch - Les Maitres Fous
Page 27 and 28: sanselige og kropslige reaktioner h
Page 29 and 30: Det er på denne baggrund, at Abu-L
Page 31 and 32: forud for enhver tanke og refleksio
Page 33 and 34: MacDougalls ord derfor de levende (
Page 35 and 36: man ifølge Vertov præsentere publ
Page 37 and 38: KAPITEL 4: Genrer af fænomenologis
Page 39 and 40: conceptualised methods of observati
Page 41 and 42: antropologiens positivistiske viden
Page 43 and 44: dialog mellem filmmager og subjekt.
Page 45 and 46: irritationsmoment for publikum, og
Page 47 and 48: (Stoller 1992: 159). Et af de mere
Page 49 and 50: kan bruges til at levere den kontek
Page 51 and 52: detaljeringsgrad og intimitet giver
Page 53 and 54: separate ’kulturer’, med forske
Page 55 and 56: faders fodspor? Disse spørgsmål f
Page 57 and 58: smerte på sig selv; enten frivilli
Page 59 and 60: For mig at se gør filmens langsomm
Page 61 and 62: kapitel). Problemet ved denne ”vo
Page 63 and 64: 5.3. Sproget som social realitet I
Page 65: etydninger er nemlig ikke arbitrær
Page 69 and 70: opleve den filmede begivenhed på e
Page 71 and 72: med læserens øjne - for mig perso
Page 73 and 74: Classen, C. 1993: Worlds of Sense:
Page 75 and 76: Fulchignoni, E. 1989: “Conversati
Page 77 and 78: Ingold, T. 2000: Perception of the
Page 79 and 80: Merleau-Ponty, M. 1964: “The Chil
Page 81 and 82: Smith, A. 1976 [1759]: The Theory o
Page 83 and 84: Filmliste A Wife Among Wives. 1981.
Page 85: With Morning Hearts. 2001. David Ma
show all

Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?