Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen
Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen
Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ligger tættere på sprogets oprindelige kropslige betydning, dvs. hvor ”signifier”<br />
og ”signified” er forbundet. Modpolen hertil er det akademiske og videnskabelige sprog,<br />
hvor ordene er blevet fuldstændig drænet fra deres oprindelige kropslige betydning,<br />
hvilket vil sige, at ”signifier” og ”signified” er blevet adskilt og nu kun knyttes sammen<br />
af en arbitrær konvention. MacDougall fremhæver i tråd hermed, at skriften gennem<br />
århundreder har skiftet væk fra talemønstre og antaget en institutionel karakter – statens<br />
stemme, kirkens stemme, videnskabens stemme, etc. – hvilket har betydet, at skriften<br />
har udviklet strukturer, der aldrig bruges i daglig tale (MacDougall 2006: 46).<br />
Merleau-Pontys argumentation betyder, at vi ved at fokusere på det talte sprog<br />
sammen med de dertilhørende kropslige gestikulationer kan forsøge at indkredse noget<br />
af den følelsesmæssige essens, der er knyttet til de talte ord. Dette er på en måde, hvad<br />
Wikan gør med sit resonans-begreb, der indebærer, at man skal forsøge at gå hinsides<br />
de talte ords begrebsmæssige betydning ved at kigge efter de følelsesmæssige motiver,<br />
der ligger bag dem (Wikan 1992: 466). For den <strong>film</strong>iske repræsentation betyder<br />
Merleau-Pontys pointer, at <strong>film</strong> s<strong>om</strong> medie har et særligt potentiale til at genskabe noget<br />
af sprogets oprindelige tilknytning til verden, idet <strong>film</strong> simultant kan vise både det talte<br />
sprog og de tilhørende kropslige gestikulationer. Derved kan <strong>film</strong> bevare kropsligheden<br />
i subjekternes mundtlige ekspliciteringer på en helt anden måde, end når den skrevne<br />
monografi refererer til informanternes udsagn i form af citater. Personligt er det min<br />
erfaring, at denne kropslighed er sværere at frembringe i opstillede interviews, idet<br />
subjekterne her, pga. den ofte øgede opmærks<strong>om</strong>hed <strong>om</strong>kring kameraets tilstedeværelse,<br />
kan have en tendens til i bogstavelig forstand at blive låste i deres kropslige udtryk.<br />
Hvis man derimod repræsenterer subjekterne i almindelige sociale situationer, vil<br />
subjekterne ofte være mere frie i deres kropssprog. Herved udnytter <strong>film</strong>mediet til fulde<br />
sit potentiale til simultant at repræsentere subjekternes talte ord i tilknytning til deres<br />
oprindelige kontekst, inklusive de smil, skuldertræk, hovedrysten, armbevægelser og<br />
andre gestikulationer, s<strong>om</strong> situationen indebærer.<br />
66