Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

KAPITEL 1:
Indledning og uddybende problemformulering
1.1. Baggrunden for dette speciale
I efteråret 2006 færdiggjorde jeg – sammen med min medstuderende Jens Kjær Jensen
fra Etnografi og Antropologi på Århus Universitet – min første etnografiske
dokumentarfilm. Filmen har fået titlen Den italienske læge og handler om dagligdagen
på en ortopædisk Røde Kors klinik i Kabul. Vores intention med filmen har været at
skildre situationen for de mange mineofre i Afghanistan, dels via verbale beskrivelser
leveret af den italienske læge og hovedperson, Alberto Cairo, og dels via et forsøg på at
lave en ikke-verbal repræsentation af mineofrenes kropslige erfaringer.
Filmen bygger på to rejser til Afghanistan af sammenlagt 3 ½ måneds varighed, og i
alt har det taget tre år at producere den. Min personlige baggrund for at kaste mig ud i
projektet var, at jeg i de første studieår havde oplevet en voksende frustration over mine
skriftlige opgavers abstrakte og virkelighedsfjerne karakter. Jeg følte, at de konkrete
mennesker var svære at få øje på bag de mange kategorier som kultur, etnicitet,
slægtskab og diskurs, som dominerede mine skriftlige arbejder. Jeg begyndte derfor i
stigende grad at rette mine tanker mod filmmediet. Jeg gik og tumlede med spørgsmål
som: Kan etnografiske film bringe menneskene frem i forreste række? Kan de skabe en
større grad af identifikation med de antropologiske subjekter? Og kan de repræsentere
nogle af subjekternes ikke-verbale erfaringer, som synes svære at indfange på tekst?
Disse spørgsmål var for tre år siden den praktiske indgang til at gå i gang med at
lave etnografisk film. I dag er de den teoretiske indgang til at lave dette speciale. I min
behandling af spørgsmålene har jeg valgt at anlægge en fænomenologisk ramme.
Ricoeur beskriver fænomenologien som ”an investigation into the structures of experience which
precede connected expression in language” (Ricoeur 1979: 127). Dét, som jeg ønsker at
undersøge i specialet, er i tråd hermed: 1) om filmmediet kan repræsentere disse
førsproglige, sanselige og kropslige erfaringer på en måde, som ikke er mulig via
tekstlige repræsentationer, og 2) hvorvidt den etnografiske film derigennem har et
særligt potentiale til at skabe en tværkulturel identifikation og forståelse hos seeren med
de antropologiske subjekter.
4