Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

etnografiske film skal opnå en position på lige fod med den skrevne tekst som medie for
antropologisk repræsentation, bør kontekstualiseringen finde sted inde i den filmiske
repræsentation. I den forbindelse har jeg argumenteret for, at man så vidt muligt bør
undgå voice-over og indsættelse af tekster, idet de to kontekstualiseringsstrategier dels
skjuler den antropologiske videns konstruerede og processuelle natur og dels løsriver
sproget fra dets oprindelige kropslige kontekst. Den mest optimale form for intern
kontekstualisering er derfor, når filmens egne subjekter kan levere den, hvilket jeg har
argumenteret for, at hovedpersonen Alberto Cairo gør i filmen Den italienske læge.
Slutteligt er Saussures sprogteori blevet revurderet gennem Merleau-Pontys
fænomenologiske optik. Herigennem har jeg argumenteret for, at sproget, pga. dets
fundering i den menneskelige krop oprindeligt havde en naturlig forbindelse til de
objekter, som det refererede til. At denne forbindelse i dag er blevet arbitrær, skyldes, at
det talte ord gennem årene er blevet udviklet, institutionaliseret og sedimenteret i det
skrevne sprog, hvorved ordene har mistet deres oprindelige følelsesmæssige essens.
Som jeg har fremhævet, ser Merleau-Ponty de kropslige gestikulationer som en
mediator mellem datidens naturlige tegn og nutidens arbitrære tegn. På den baggrund
har jeg argumenteret for, at den etnografiske film ved simultant at repræsentere det talte
sprog og menneskets tilhørende kropslige gestikulationer kan genskabe noget af
sprogets oprindelige kropslighed og naturlige tilknytning til verden. Derved kan film
bevare kropsligheden i subjekternes mundtlige ekspliciteringer på en helt anden måde,
end når den skrevne monografi refererer til informanternes udsagn i form af citater. På
denne vis forenes det kropslige med det sproglige i filmens fænomenologiske
repræsentation.
* * *
Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at selvom problemformuleringens to
spørgsmål er blevet behandlet ud fra en teoretisk synsvinkel, så er det de konkrete
filmiske repræsentationer, som har været både objekt og endemål for specialets
diskussioner. Målet har været gennem de teoretiske undersøgelser og pointer at komme
med nogle konkrete overvejelser omkring, hvordan man i praksis kan bruge filmmediet
i sine etnografiske repræsentationer. Jeg håber, at dette er lykkes tilfredsstillende set
70