Afhandling om etnografisk film - Esben Hansen

antropologiens positivistiske vidensyn, der implicit antog, at den antropologiske viden
var noget, som eksisterede i verden uafhængigt af antropologens tilstedeværelse. I stedet
understregede Rouch, at den antropologiske viden var et produkt af samspillet mellem
kameraets, kameramandens og de filmede subjekters tilstedeværelse. Han kaldte derfor
også sin filmiske tilgang for ”shared anthropology” (Fulchignoni 1989: 299).
Jean Rouch under optagelserne af én af sine talrige film.
Rouchs ’cinéma vérité’ er stærkt inspireret af Vertovs ’Kino Pravda’-begreb 13 , og i
Les Maitres Fous gjorde Rouch ligesom Vertov brug af en hurtig og manipulerende
klipning til at skabe en særlig fremstilling af virkeligheden. Rouch adskilte sig dog også
fra Vertov, idet Rouch med sin kameraføring ikke forsøgte at filme fra ”umenneskelige”
vinkler, men i stedet som Flaherty funderede kameraet i den menneskelige krops
afgrænsethed. Rent praktisk skete dette ved, at Rouch altid bar kameraet rundt på
skulderen og ikke anvendte zoom-objektiver, hvilket indebærer, at publikum altid er
placeret i den samme afstand til de filmede objekter som Rouch og hans kamera 14 . På
denne måde bliver Rouchs kamera ’menneskeliggjort’ – som var det en forlængelse af
filmmagerens menneskelige krop (Rothman 1997: 93).
13 Se side 31-32 i dette speciale.
14 På dette punkt synes der at være en lighed mellem Rouchs metode og ’observational cinema’, der
handler om at videreformidle filmmagerens subjektive erfaring af den filmede begivenhed så umedieret
som muligt til seeren (Henley 2004a: 114).
41