Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
gelse som følge af republikflugt var indtrådt en afgørende og varig ændring,
der som udgangspunkt kunne danne grundlag for en inddragelse. Medlemmet
fandt imidlertid ikke, at der for tiden var grundlag for at anse betingelserne for
inddragelse for opfyldt, idet tilbagevenden alene kunne ske frivilligt, og det
ikke i øjeblikket var muligt at anvise en rejserute, som kunne anvendes ved en
sådan frivillig tilbagevenden. I den anden sag af 25. november 2002 kom flertallet
frem til det samme resultat som i de tidligere afgørelser og med den samme
begrundelse, mens mindretallet fandt, at det ikke kunne afvise, at klageren
ved en tilbagevenden ville risikere at blive udsat for en forfølgelse, der var
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor det var uden betydning for
vurderingen af, om klagerens opholdstilladelse skulle inddrages, at der ikke
længere forelå risiko for straf som følge af republikflugt.
De to sidste prøvesager vedrørende inddragelse af irakiske statsborgeres
opholdstilladelse blev behandlet i Flygtningenævnet den 11. december 2002.
Nævnet ophævede den 11. december 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse om
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen for en mandlig irakisk statsborger,
født i 1974. Indrejst i juli 1998. Flygtningenævnet udtalte, at det lagdes til
grund, at klageren var muslim fra Mosul, at klagerens fader var araber, og at
hans moder var af kurdisk afstamning, at klageren og hans yngre broder var
registreret som kurdere, at familien blev fordrevet af myndighederne i forbindelse
med arabiseringen af området, og at broderen kort før klagerens udrejse
blev tilbageholdt af myndighederne og siden var forsvundet. Under disse
omstændigheder, og når der blev henset til de seneste baggrundsoplysninger,
herunder UNHCR’s notat af 11. februar 2002, kunne det fortsat ikke afvises, at
klageren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede en forfølgelse omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.
BR11/10
Nævnet ophævede den 11. december 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse om
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen for en mandlig irakisk statsborger,
født i 1975. Indrejst i juli 1998. Flygtningenævnet udtalte, at det indledningsvis
skulle bemærkes, at Flygtningenævnet i sagen reelt skulle tage stilling
til Udlændingestyrelsens nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse af
27. maj 1999. Det lagdes til grund, at klageren var etnisk araber og kristen fra
Bagdad, der var beliggende i den myndighedskontrollerede del af Irak, og at
han ikke havde været politisk aktiv. Klageren havde som asylmotiv henvist til,
at han var udeblevet fra militærtjeneste, at han var kristen, og at han var udrejst
illegalt. De påberåbte forhold var efter det foreliggende af en sådan karakter, at
de ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Der lagdes herved vægt på, at de gene-
113