Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
anholdt af sikkerhedstjenesten på sin bopæl. Ansøgeren flygtede herefter hen
til sin morbroder, hvor han opholdt sig i tre til fire måneder. I denne periode
ledte efterretningstjenesten efter ansøgeren på hans bopæl, og der blev lagt pres
på hans familie, for at de skulle oplyse, hvor ansøgeren opholdt sig. Efter ankomsten
til Danmark fik ansøgeren oplyst af sin familie, at hans kammerat ikke
var vendt tilbage. Familien vidste ikke, om ansøgeren fortsat var eftersøgt.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var statsløs kurder fra Syrien,
og udtalte, at den omstændighed ikke i sig selv var tilstrækkeligt grundlag for
at meddele asyl. Et flertalt af Flygtningenævnets medlemmer lagde til grund,
at ansøgeren, der var medlem af Yeketi partiet, sammen med en kammerat havde
malet regeringsfjendtlige slagord på en mur i forbindelse med præsidentskiftet.
Flertallet lagde endvidere til grund, at ansøgerens kammerat af denne
grund blev anholdt af sikkerhedstjenesten. Flertallet kunne heller ikke afvise, at
ansøgeren derfor risikerede forfølgelse.BR11/227
Nævnet stadfæstede den 11. december 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, født i 1976. Indrejst i april 2001.
Ansøgeren forklarede, at han er født i Libanon, og at hans forældre er syriske
statsborgere. De syriske myndigheder krævede, at ansøgeren skulle aftjene
værnepligt i Syrien. Ansøgeren forsøgte flere gange at undgå at aftjene værnepligt,
og han fik blandt andet en bekræftelse fra sin gamle skole på, at han var
studerende, hvilket ikke var tilfældet. Ansøgeren fik udsættelse på aftjening af
værnepligten fire gange. Til sidst besluttede de syriske myndigheder, at ansøgeren
skulle aftjene sin værnepligt, muligvis fordi efterretningstjenesten havde
fundet ud af, at ansøgeren ikke var studerende. En dag, hvor ansøgeren sad på
en café, kom den syriske sikkerhedstjeneste og anholdt ansøgeren, fordi han
ikke var mødt op til aftjening af værnepligt. Sikkerhedstjenesten slog i den forbindelse
ansøgeren og førte ham ind i en bil og kørte ham til en syrisk politistation
i Libanon. Her blev ansøgeren slået og fængslet. Efter et stykke tid blev
ansøgeren overført til et fængsel i Syrien, hvor han fik at vide, at han skulle
aftjene værnepligt. På kasernen blev ansøgeren chikaneret af befalingsmændene,
og hvis han ikke adlød ordre, blev han slået, ligesom der blev talt nedsættende
til ham. Ansøgeren flygtede med hjælp fra en anden mand fra kasernen,
og efter at have skjult sig i en skov rejste han til Polen og derfra videre til Danmark.
Efter ansøgerens udrejse opsøgte de syriske myndigheder hans familie.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke på troværdig og sammenhængende
måde kunne redegøre for sit asylmotiv. Hertil kom, at ansøgeren under
nævnsmødet forklarede yderligere og divergerende om antallet af og tidspunkterne
for sine tilbageholdelser, ligesom han ikke kunne oplyse, hvornår han
unddrog sig værnepligten. Flygtningenævnet vurderede ansøgeren i forhold til
både Syrien og Libanon og fandt, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at
269