Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Først redegøres der i pkt. 4.2 for udlændingelovens § 7, stk. 1, der er uændret,
og for udlændingelovens § 7, stk. 2, og ændringen heraf. Herefter følger i pkt.
4.3 – 4.5 en gennemgang af de øvrige ændringer af udlændingeloven i beretningsperioden.
4.2 Udlændingelovens § 7
4.2.1 Udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus)
I medfør af § 7, stk. 1, meddeles efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding,
såfremt den pågældende er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli
1951. Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, betragtes en person som flygtning,
såfremt den pågældende:
"... som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion,
nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske
anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og
som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette
lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og som på grund af
sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde
fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at
vende tilbage dertil."
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, inkorporerer flygtningekonventionens artikel 1 A, i
dansk ret, således at flygtninge som udgangspunkt har et retskrav på opholdstilladelse.
Det fremgår af ordlyden af artikel 1 A, nr. 2, at ansøgeren skal nære en velbegrundet
frygt for forfølgelse. Heri ligger som udgangspunkt et krav om, at
ansøgerens frygt er understøttet af objektive kendsgerninger. Der kan imidlertid
foreligge situationer, hvor den subjektive frygt for forfølgelse er så velbegrundet,
at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag for at meddele asyl. Det er i
den forbindelse ikke afgørende, om der reelt er sket forfølgelse, eller om der
udelukkende foreligger en risiko for forfølgelse.
Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger forfølgelse, indgår blandt andet
baggrunden for og intensiteten af overgrebene, herunder om der er tale om
overgreb af systematiseret og kvalificeret karakter. Herudover tillægges det
betydning, hvornår overgrebene tidsmæssigt har fundet sted, og om der er risiko
for, at overgrebene vil fortsætte. Som udgangspunkt sigtes til forfølgelse, der
udgår fra myndighedernes side, men beskyttelsen er ikke begrænset hertil. Der
vil således kunne meddeles asyl i situationer, hvor myndighederne ikke er i
56