Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet<br />
set fra, at ansøgeren først i asylsagen havde opgivet en urigtig identitet. Hvis<br />
det imidlertid efter ansøgerens forklaring blev lagt til grund, at han, der ikke i<br />
øvrigt var politisk aktiv, havde deltaget i muligt seks til syv demonstrationer i<br />
perioden fra december 2000 og indtil foråret 2001, og herunder ved fire af<br />
demonstrationerne holdt taler og udtrykte kritik af de ældres og pensionisternes<br />
vilkår, fandt nævnet ikke, at ansøgeren herved var bragt i en situation, som<br />
kunne antages at udsætte ansøgeren for en asylbegrundende forfølgelse. Nævnet<br />
lagde herved vægt på, at der i Georgien er et betydeligt antal regeringskritiske<br />
partier samt en uafhængig presse, der fremsætter offentlig kritik af regering<br />
og myndigheder. Det var indgået i nævnets vurdering, at demonstrationerne<br />
også efter ansøgerens forklaring var fuldt lovlige, og at ansøgeren ikke<br />
var arrangør af demonstrationerne, hvori der deltog cirka 2.000 personer. Nævnet<br />
fandt, at ansøgerens forklaring om hans journalistven, og dennes overgivelse<br />
af kompromitterende materiale i ansøgerens varetægt, fremstod utroværdig.<br />
Ansøgerens forklaring havde været upræcis, blandt andet om hvorvidt vennen<br />
selv var til stede, da ansøgeren fik materialet i hænde, og ansøgerens efterfølgende<br />
manglende viden om og forsøg på kontakt med vennen fremstod uden<br />
sammenhæng med ansøgerens forklaring om materialets meget vigtige betydning.<br />
Ansøgerens forklaring for nævnet om denne del af asylmotivet kunne<br />
derfor ikke lægges til grund. Da det herefter ikke kunne antages, at ansøgeren,<br />
hvis forklaring om at have været udsat for vold i august 2001 også fremstod<br />
uden sammenhæng med de manglende spor af volden ifølge politiafhøring af<br />
august 2001, ved udrejsen var udsat for en asylbegrundende forfølgelse eller<br />
risiko herfor, og da det ikke kunne antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden<br />
skulle risikere en sådan, havde ansøgeren ikke krav på opholdstilladelse efter<br />
udlændingelovens § 7. BR11/122<br />
Nævnet stadfæstede den 8. april 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Georgien, født i 1974. Indrejst i november<br />
2001. Ansøgeren var etnisk yezidi-kurder. I 1991 blev ansøgeren udsat for<br />
fysisk vold og truet af politifolk til at forlade landet på grund af sin etnicitet.<br />
Ansøgeren blev løsladt mod betaling af bestikkelse. Ansøgeren forsøgte at klage<br />
over politiets behandling, men myndighederne nægtede at tage imod klagen.<br />
Ansøgeren blev efterfølgende truet med, at det ville skabe problemer for<br />
familien, hvis de klagede. Ansøgeren blev efterfølgende pågrebet, tilbageholdt<br />
i 2 dage, hvorunder han blev udsat for fysisk vold. Ansøgeren blev løsladt mod,<br />
at ansøgerens familie, som var velhavende, betalte. Ansøgerens familie turde<br />
ikke at klage over behandlingen. Ansøgeren blev efterfølgende forsøgt tvangsmobiliseret,<br />
men det lykkedes ansøgeren at flygte fra sessionskontoret. I 1992<br />
flygtede ansøgeren til Rusland. Ansøgeren tog i 1994 ophold i Moskva. Fra<br />
1995-2001 var ansøgeren fængslet, idet han havde forsøgt at beskytte sin moder<br />
201
Change language