Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
dighederne gav afkald på sin etnicitet og påtog sig en arabisk etnicitet i stedet,
ville hun kunne generhverve sine rettigheder. Ansøgeren havde angivet, at
hendes udrejse fra hjemlandet skyldtes generelle chikanerier som følge af hendes
turkmenske baggrund samt behov for lægehjælp til en af hendes døtre.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde angivet, at hendes udrejse fra
hjemlandet skyldtes generelle chikanerier som følge af hendes turkmenske baggrund
samt behov for lægehjælp til en af hendes døtre. Nævnet bemærkede, at
de generelle forhold for turkmenere i Irak ikke kunne begrunde asyl. Der forelå
ikke omstændigheder, som gjorde det antageligt, at ansøgeren havde været
udsat for chikane af et omfang eller en intensitet, som var omfattet af udlændingelovens
§ 7. Det bemærkedes, at ansøgerens oplysninger om, at ægtefællen
efter ansøgerens udrejse var blevet arresteret, var upræcise og ikke nærmere
underbygget. Nævnet bemærkede endelig, at oplysningerne om datterens sygdom,
sygdomsforløbet i Irak og behovet for lægehjælp ikke kunne begrunde
asyl. Nævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren forud for udrejsen havde været
udsat for en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7, og fandt heller
ikke, at ansøgeren ville være i risiko herfor ved en tilbagevenden til hjemlandet.
BR11/167
Nævnet meddelte den 13. november 2002 opholdstilladelse (K-Status) til et
ægtepar fra Irak, begge født i 1951. Indrejst i september 2001. Det fremgik af
sagen, at ansøgerne var etniske kurdere. Det fremgik endvidere af sagen, at
familien boede i Kuwait frem til befrielsen af Kuwait, hvor alle irakere blev
fyret og returneret til Irak. Familien købte en villa i Bagdad, hvor familien boede
frem til 30. november 1996, hvor myndighederne tvangsforflyttede dem til
Al-Hilla, idet den mandlige ansøger blev beskyldt for at være spion for Kuwait.
Familien boede reelt ikke i Al-Hilla, idet de ikke kunne få bolig der, men rejste
tilbage til Bagdad, hvor de herefter boede i skjul hos venner og bekendte. Flygtningenævnet
kunne i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund.
Nævnet kunne således lægge til grund, at den mandlige ansøger både før og
efter tvangsforflytningen til Al-Hilla, hvor de ikke kunne opholde sig, havde
haft talrige konfrontationer med myndighederne i Bagdad, og at de i hele perioden
havde måttet betale bestikkelse til myndighederne for at undgå videre
forfølgelse. Under hensyn hertil og til at ansøgernes søn og den mandlige ansøgers
brødre var udrejst af politiske årsager, og at dette var årsagen til udvisningen
til Al-Hilla, kunne nævnet ikke afvise, at ansøgerne ved en tilbagevenden
til Irak ville risikere en forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.
BR11/168
Nævnet stadfæstede den 17. december 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1954. Indrejst i april 2001.
229