Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
de oplyst, at de under opholdet i Serbien var udsat for chikane, men nævnet
fandt ikke grundlag for at antage, at chikanen havde været af asylbegrundende
karakter. Selvom ansøgerne som goranier tilhørte en etnisk minoritet, lagde
Flygtningenævnet vægt på, at forholdene i Kosovo havde ændret sig væsentligt,
herunder som følge af det gennemførte parlamentsvalg og FN's og
UNMIK's tilstedeværelse. Flygtningenævnet fandt herefter, at det ikke kunne
antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Forbundsrepublikken Jugoslavien
- herunder Kosovo - ville risikere forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens
§ 7. Nævnet fandt ikke, at de generelle forhold for goraniere var af en
sådan karakter, at dette i sig selv var asylbegrundende. Nævnet fandt, at ansøgerne
måtte henvises til at tage ophold andre steder i Forbundsrepublikken
Jugoslavien, såfremt de ikke ønskede at vende tilbage til Kosovo. Flygtningenævnet
fandt ikke, at den af den kvindelige ansøger påberåbte subjektive frygt
var begrundet i sådanne forhold, at det kunne begrunde opholdstilladelse.
BR11/117
Nævnet stadfæstede den 14. oktober 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Forbundsrepublikken Jugoslavien, født
i 1981. Indrejst i oktober 2000. Ansøgerens far var en højt placeret aktivist inden
for det muslimske parti SDA. I marts 2000 mødte ansøgeren op til aftjening af
værnepligt. Efter at ansøgerens navn blev råbt op, begyndte en gruppe professionelle
soldater, som havde gjort tjeneste under krigen i Kosovo, at tale nedsættende
til ansøgeren, og de provokerede og slog ansøgeren. En aften kom en
gruppe soldater hen til ansøgeren, mens han spiste middag. Soldaterne sagde,
at ansøgeren ikke spiste svinekød, og slog ham herefter på tænderne. De tvang
ham til at spise svinekød. Overgrebene fortsatte hver dag. En dag blev ansøgeren
overfaldet i sovesalen. Herefter besluttede han sig for at klage til kaptajnen.
Da de professionelle soldater så, at ansøgeren havde bestilt tid hos kaptajnen,
advarede de ansøgeren om ikke at nævne navne til kaptajnen. Hvis han gjorde
dette, ville han blive dræbt. En af soldaterne barberede ansøgerens nakkehår
med en bajonet. Kaptajnen sagde til ansøgeren, at han kunne fortælle om sine
problemer i forbindelse med morgensamlingen. Ved morgensamlingen turde
ansøgeren ikke sige noget, men sænkede blot hovedet. En sergent sagde, at
ansøgeren var en dårlig soldat, fordi han manglede sin militæruniform. Dette
var korrekt, idet nogle af soldaterne havde solgt hans uniform for cigaretter.
Herefter faldt ansøgeren om. Ansøgeren blev chikaneret på grund af sit muslimske
navn og på grund af faderens tilknytning til SDA. Efter ansøgerens
desertering tog han ophold hos sin bedstemor. Efter ansøgerens flugt opsøgte
militærpolitiet ansøgerens forældres bopæl 10-15 gange. Til sidst fik forældrene
tilsendt en dom, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var idømt tre års fængsel for
desertering fra militæret. Ansøgeren medbragte dommen til Danmark. Efter
197