Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
Irak ville være i en sådan risiko for forfølgelse, at det ikke burde kræves, at han
vendte tilbage. BR11/170
Nævnet meddelte den 18. oktober 2002 opholdstilladelse (K-status) til en
mandlig statsborger fra Irak, født i 1945. Indrejst i juli 2001. Det fremgik af
sagen, at ansøgeren efter sin faders død i 1976 førte faderens tradition videre,
som bestod i at samle folk på ansøgerens bopæl og læse op af koranen en gang
om måneden. Gruppen blev flere gange chikaneret af politiet, der mødte op og
anholdt dem og førte dem til ukendt sted. De blev slået og tilbageholdt i en tid,
hvorefter de blev løsladt mod betaling af kaution. Dette gentog sig hvert år.
Den 19. februar 1999 blev Ayatollah Mohammad Sadiq Al-Sadr skudt ned ved
et attentat. Ansøgeren var efterfølgende med til at arrangere et møde herom.
Politiet kom og anholdt deltagerne i mødet. De blev slået og var tilbageholdt i
ti dage, hvorefter de blev løsladt mod kaution. Flygtningenævnet lagde til
grund, at ansøgeren var shiamuslim fra den myndighedskontrollerede del af
Irak og fungerede som religiøst samlingspunkt i sin hjemby. Ansøgeren havde
forklaret meget udbyggende, og nævnet kunne ikke fæste lid til hele forklaringen,
som den fremstod for nævnet. Imidlertid fandt nævnet ikke at kunne forkaste
det væsentlige i ansøgerens forklaring, som den fremgik af asylansøgningsskemaet.
På den baggrund fandt nævnet, at ansøgeren havde været således
i myndighedernes søgelys, og at det ikke kunne afvises, at han ville risikere
forfølgelse på grund af sine religiøst-politiske synspunkter og aktiviteter, hvis
han vendte tilbage. BR11/171
Nævnet stadfæstede den 20. november 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1967. Indrejst i oktober 2001.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var shiamuslim fra Basra, at
han ikke havde været medlem af nogen politisk eller religiøs organisation, at
han i april 1999 var menig deltager i en større demonstration efter drabet på
Ayatollah Al-Sadr, at han efterfølgende blev fængslet i tre måneder af myndighederne,
og at han blev løsladt mod bestikkelse. Fængslingen af ansøgeren måtte
efter det foreliggende antages at have været af generel karakter. Der var ikke
holdepunkter for at antage, at myndighederne havde haft konkret mistanke til
ansøgeren. Nævnet lagde herved vægt på, at mange andre i området var blevet
tilbageholdt på samme måde, at ansøgeren var blevet udspurgt generelt, og at
han var blevet løsladt. Endvidere blev det tillagt vægt, at de af ansøgeren oplyste
tilbageholdelser alle havde været kortvarige, og at ansøgeren hver gang
blev løsladt uden problemer. Hertil kom, at ansøgeren havde forklaret upræcist
om hyppighed og længde af tilbageholdelserne, ligesom ansøgeren ikke havde
været udsat for fysisk overlast. Det kunne derfor ikke antages, at ansøgeren
havde været udsat for chikane af et sådant omfang og intensitet, at det kunne
231