Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
passagernes tasker. Passagerne nægtede ethvert kendskab til tasken, og ansøgeren
blev sammen med passagerne anholdt. Flygtningenævnet udtalte, at
ansøgerens forklaring var troværdig og kunne lægges til grund. Det kunne
efter forklaringen sammenholdt med det foreliggende baggrundsmateriale
ikke afvises, at ansøgeren, som ikke havde været politisk engageret, af myndighederne
blev mistænkt for at være tilknyttet et oppositionsparti. Ansøgeren
risikerede derfor ved en tilbagevenden forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR11/138
Nævnet meddelte den 3. september 2002 opholdstilladelse (F-status) til en
kvindelig statsborger fra Irak, født i 1937. Indrejst i juli 2001. Flygtningenævnet
kunne i det væsentlige lægge ansøgerens samlede forklaringer til grund, selv
om der var en række unøjagtigheder i gengivelser af årstal med videre. Nævnet
kunne således navnlig lægge til grund, at ansøgerens søn var blevet henrettet i
1991 på grund af medlemskab af Al-Dawa-partiet, at datteren, der havde været
frihedsberøvet i længere tid forud for sin flugt fra Irak, ligeledes var mistænkt
for forbindelser til samme parti, og at ansøgeren selv havde været frihedsberøvet
gentagne gange, hvorunder hun havde været udsat for overgreb og var blevet
spurgt om, hvor hendes børn befandt sig. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren
som følge af sine familiemedlemmers tilknytning til Al-Dawa-partiet ved
en eventuel tilbagevenden til Irak ville være i risiko for overgreb af en sådan
karakter, at det ikke burde kræves, at hun vendte tilbage til hjemlandet. BR11/
139
Nævnet meddelte den 27. september 2002 opholdstilladelse (K-status) til en
mandlig statsborger fra Irak, født i 1966. Indrejst i april 2001. Ansøgeren var
shiamuslim af trosretning. I 1979 blev ansøgerens fader, der var en slags præst
og medlem af Al-Dawa-partiet, henrettet på grund af sine religiøse og politiske
aktiviteter. I perioden fra 1981 til 1989 blev fire af ansøgerens brødre tillige henrettet.
Fra 1995 til 2000 var ansøgeren fængslet og udsat for tortur. Han ved
ikke, hvorfor han blev løsladt, men han underskrev en masse dokumenter.
Efter løsladelsen blev han flere gange opsøgt af myndighederne, der ville have
ham til at samarbejde med dem. I stedet for at samarbejde valgte han at flygte.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var statsborger fra Irak og havde
den angivne identitet, og at faderen og fire brødre var blevet henrettet af
myndighederne som led i religiøs/politisk forfølgelse. Nævnet lagde endvidere
til grund, at ansøgeren som led i forfølgelsen af familien havde været fængslet
fra 1995 til 2000 og herunder udsat for tortur. På denne baggrund fandt nævnet
ikke, at ansøgeren kunne vende tilbage til Irak uden at risikere forfølgelse
omfattet af flygtningekonventionen. BR11/140
214