Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
ophold i Montenegro, fordi han var eftersøgt af militærpolitiet på grund af en
indkaldelse. I samme periode blev ansøgeren opsøgt af gerningsmanden til
voldtægten i 1992, der flere gange truede ansøgeren med, at han ville dræbe
ansøgeren og hendes datter. Den samme mand tvang endvidere ansøgeren til
seksuel omgang. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring om hendes
oplevelser under krigen til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
kunne ikke afvise, at ansøgeren efter sin tilbagekomst fra Tyskland i 1998 havde
oplevet flere overgreb fra den samme person som under krigen. På den baggrund,
og da ansøgeren såvel ifølge læge- og psykiatererklæringer som under
nævnsmødet fremtrådte voldsomt præget af oplevelserne, fandt flertallet efter
en konkret samlet vurdering, at ansøgeren led af en sådan velbegrundet subjektiv
frygt, at det ikke burde kræves, at hun vendte tilbage til Jugoslavien. BR11/
114
Nævnet stadfæstede den 6. juni 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Forbundsrepublikken Jugoslavien, født i 1982.
Indrejst i maj 2001. Ansøgeren var etnisk gorani fra Prizren i Kosovo. Efter de
foreliggende baggrundsoplysninger, jf. senest UNHCR’s position paper af april
2002, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer ikke, at de generelle
forhold for goranier var således, at det i sig selv var asylbegrundende at være
etnisk gorani. Flygtningenævnet måtte lægge til grund, at ansøgeren vendte tilbage
til Kosovo fra Makedonien kort tid efter NATO’s ophør med at bombardere
i Kosovo. Indtil marts/april 2001 var ansøgeren, efter sin forklaring, ikke
personlig udsat for overgreb. Ansøgeren, og til dels hans forældre, var i marts/
april 2001 udsat for flere overfald, som blev foretaget af albanske gadebander.
Flygtningenævnets flertal fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at overfaldene
var udslag af systematisk forfølgelse, herunder fra UCK-medlemmers
side, af ansøgeren. Flertallet fandt nærmere, at der var tale om enkeltstående tilfælde
af overgreb fra civile albanere, som ansøgeren måtte henvises til at søge
myndighedernes, herunder de internationale myndigheders, beskyttelse imod.
Flertallet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en
tilbagevenden til Kosovo var i en sådan risiko for forfølgelse, at der var tilstrækkelig
grundlag for at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7. Et drab på ansøgerens slægtninge i januar 2000 kunne ikke føre til en anden
vurdering. BR11/115
Nævnet stadfæstede den 26. september 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien,
født i 1968(M) og 1976(K), samt to børn. Begge ansøgerne var etniske bosniakkere.
Indrejst i november 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at den
mandlige ansøger under krigen blev tvunget til at begrave lig, og at han i den
195