Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet<br />
ophold i Montenegro, fordi han var eftersøgt af militærpolitiet på grund af en<br />
indkaldelse. I samme periode blev ansøgeren opsøgt af gerningsmanden til<br />
voldtægten i 1992, der flere gange truede ansøgeren med, at han ville dræbe<br />
ansøgeren og hendes datter. Den samme mand tvang endvidere ansøgeren til<br />
seksuel omgang. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde ansøgerens forklaring om hendes<br />
oplevelser under krigen til grund. Et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s medlemmer<br />
kunne ikke afvise, at ansøgeren efter sin tilbagekomst fra Tyskland i 1998 havde<br />
oplevet flere overgreb fra den samme person som under krigen. På den baggrund,<br />
og da ansøgeren såvel ifølge læge- og psykiatererklæringer som under<br />
nævnsmødet fremtrådte voldsomt præget af oplevelserne, fandt flertallet efter<br />
en konkret samlet vurdering, at ansøgeren led af en sådan velbegrundet subjektiv<br />
frygt, at det ikke burde kræves, at hun vendte tilbage til Jugoslavien. BR11/<br />
114<br />
Nævnet stadfæstede den 6. juni 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Forbundsrepublikken Jugoslavien, født i 1982.<br />
Indrejst i maj 2001. Ansøgeren var etnisk gorani fra Prizren i Kosovo. Efter de<br />
foreliggende baggrundsoplysninger, jf. senest UNHCR’s position paper af april<br />
2002, fandt et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s medlemmer ikke, at de generelle<br />
forhold for goranier var således, at det i sig selv var asylbegrundende at være<br />
etnisk gorani. <strong>Flygtningenævnet</strong> måtte lægge til grund, at ansøgeren vendte tilbage<br />
til Kosovo fra Makedonien kort tid efter NATO’s ophør med at bombardere<br />
i Kosovo. Indtil marts/april 2001 var ansøgeren, efter sin forklaring, ikke<br />
personlig udsat for overgreb. Ansøgeren, og til dels hans forældre, var i marts/<br />
april 2001 udsat for flere overfald, som blev foretaget af albanske gadebander.<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at overfaldene<br />
var udslag af systematisk forfølgelse, herunder fra UCK-medlemmers<br />
side, af ansøgeren. Flertallet fandt nærmere, at der var tale om enkeltstående tilfælde<br />
af overgreb fra civile albanere, som ansøgeren måtte henvises til at søge<br />
myndighedernes, herunder de internationale myndigheders, beskyttelse imod.<br />
Flertallet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en<br />
tilbagevenden til Kosovo var i en sådan risiko for forfølgelse, at der var tilstrækkelig<br />
grundlag for at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens §<br />
7. Et drab på ansøgerens slægtninge i januar 2000 kunne ikke føre til en anden<br />
vurdering. BR11/115<br />
Nævnet stadfæstede den 26. september 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse<br />
vedrørende et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien,<br />
født i 1968(M) og 1976(K), samt to børn. Begge ansøgerne var etniske bosniakkere.<br />
Indrejst i november 2001. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde til grund, at den<br />
mandlige ansøger under krigen blev tvunget til at begrave lig, og at han i den<br />
195