Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
følgende dræbt. Ansøgerens familie klagede efterfølgende til myndighederne
over drabet på broderen, men drabsmændene blev aldrig straffet. I 1994 flygtede
ansøgeren med sin familie til Moskva. I Moskva blev ansøgeren og hans
familie betragtet som personer med kaukasisk herkomst, og de blev fortsat chikaneret
af politiet. I oktober 1999 blev alle personer med kaukasisk herkomst
bosiddende i Moska sendt tilbage til deres hjemland. Flygtningenævnet lagde
til grund, at ansøgeren var født og opvokset i Georgien, og at han fra 1994 til
1999 havde opholdt sig i Rusland. Det lagdes endvidere til grund, at han var
yezidi kurder, og at hans hus i 1993 var blevet brændt ned, han selv blevet udsat
for et drabsforsøg af politiet, ligesom hans broder var blevet dræbt med skud,
og hans familie i øvrigt var blevet udsat for overfald. Under disse omstændigheder
fandt nævnet ikke, at det burde kræves, uanset den forløbne tid, at ansøgeren
vendte tilbage til hjemlandet. Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne
for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. BR11/124
Nævnet stadfæstede den 28. august 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Georgien, født i 1962. Indrejst i november
2001. I hjemlandet var ansøgeren ikke medlem af noget parti, men han protesterede
ofte imod regeringen. Ansøgeren var medlem af en gruppe, der bestod
af 5 personer og hvis formål var at kæmpe for demokratiet med fredelige midler.
Ansøgeren organiserede, deltog samt holdt taler til demonstrationer og
møder. I 1999, efter at ansøgeren havde deltaget i en demonstration, som han
selv havde været med til at organisere, samt hvorunder han havde holdt tale,
blev han opsøgt af tre personer. Ansøgeren blev kørt væk i deres bil, og han
blev spurgt, hvad formålet havde været med demonstrationen. Herefter blev
han slået. Ansøgeren kom ikke på hospitalet, og han meldte ikke overfaldet til
politiet, da han mente, at det var politiet, som stod bag. I september og oktober
2001 var ansøgeren aktiv mod Indenrigsministeriets planer om krigslignende
aktiviteter i Abkhasien. I efteråret 2001 modtog ansøgeren telefoniske trusler.
Ansøgeren forsøgte ikke at klage over truslerne. I oktober 2001 var ansøgeren
med til at arrangere en demonstration, hvorunder ansøgeren også holdt tale.
Efter demonstrationen blev ansøgeren forsøgt kidnappet af en politimand, men
det lykkedes ikke, idet omkringboende personer kom ansøgeren til undsætning.
Dagen efter holdt en bil ude foran ansøgerens bopæl, hvorfor ansøgeren
ikke turde at gå udenfor. Ansøgeren holdt sig herefter inden døre frem til udrejsen.
I september 2001 deltog ansøgeren i fredelige demonstrationer mod at få
Abkhasien tilbage, hvilket medførte, at ansøgeren blev truet på livet af politiet,
for at han skulle stoppe med sine aktiviteter. Flygtningenævnet lagde til
grund, at ansøgeren ikke havde været medlem af noget politisk parti, og at han
ikke havde været udsat for straffeprocesuelle indgreb. Ansøgeren havde forklaret,
at han i perioden fra 1989-2001 havde deltaget i cirka 20 demonstrationer,
203