Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
at antage, at de stedlige myndigheder ikke havde foretaget de fornødne politimæssige
undersøgelser. Det fremgik alene af den mandlige ansøgers forklaring
i denne forbindelse, at hans far havde fået oplyst af den øverste anklagemyndighed,
at der ikke var tilstrækkeligt bevis i sagen til at efterforskningen kunne
fortsætte. Flygtningenævnet fandt ej heller grundlag for at antage, at den
mandlige ansøger ved tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel
risiko for asylbegrundende overgreb fra myndighedernes side eller fra
mafiastrukturer i landet, som han ikke ville kunne opnå den fornødne myndighedsbeskyttelse
imod. For så vidt angik den kvindelige ansøger, kunne Flygtningenævnet
i det væsentlige lægge hendes forklaring til grund for sagen, herunder
at hun havde været udsat for overgreb, som angivet. Uanset om overgrebene
havde en så grov karakter, som af hende hævdet, fandt Flygtningenævnet
imidlertid ikke, at overgrebene i sig selv var asylbegrundende. Den kvindelige
ansøger havde i øvrigt ikke selvstændigt asylmotiv. BR11/5
Formanden kan henvise en sag til behandling på mundtligt nævnsmøde,
såfremt der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens
afgørelse. Dette kan for eksempel forekomme i tilfælde, hvor nævnet for nylig
i sammenlignelige sager har meddelt asyl, eller der er fremkommet nye væsentlige
baggrundsoplysninger, som ikke er indgået i den tidligere praksis. Endvidere
kan der være sager, som ikke på det foreliggende grundlag er egnet til
skriftlig behandling, men hvor der findes behov for at stille supplerende
spørgsmål, eller hvor man finder, at ansøgerens personlige fremmøde kan være
af betydning for vurdering af ansøgerens troværdighed.
Som et eksempel herpå kan nævnes:
Nævnet stadfæstede den 3. december 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende et ægtepar fra Ukraine, født i 1972 (M) og 1979 (K). Indrejst i december
2001. Den mandlige ansøger har blandt andet forklaret, at han var uddannet
som massagelæge og havde arbejdet som sådan både på et hospital og i et firma.
Flygtningenævnet fandt, at den mandlige ansøger under hele sagsbehandlingsforløbet
i nogen grad havde udbygget sit asylmotiv. Under de første afhøringer
og til asylskemaet koncentrerede den mandlige ansøger sig om en episode,
hvorved han blev frarøvet et bestikkelsesbeløb, som skulle være overgivet
til en politiker, men det fremgik af ansøgerens egne forklaringer herom, at
ansøgeren var blevet renset for en efterfølgende sigtelse for tyveri af pengene.
Under de senere samtaler uddybede den mandlige ansøger sit asylmotiv med,
at han dels var blevet opfordret til at afhænde et nærmere angivet jordstykke til
en politiker eller en stråmand, og at han via sin tante var kommet i besiddelse
af nogle dokumenter, der kunne belyse korruption indenfor den ukrainske
67