Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet<br />
fandtes konverteringen heller ikke efter det foreliggende at kunne begrunde<br />
asyl. BR11/186<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong> meddelte den 8. april 2002 opholdstilladelse (K-status) til en<br />
mandlig statsborger fra Iran, født i 1970. Indrejst i maj 2000. <strong>Flygtningenævnet</strong><br />
lagde til grund, at ansøgeren inden udrejsen besluttede at konvertere til kristendommen,<br />
og at han efter indrejsen i Danmark var blevet døbt og optaget i pinsemenigheden.<br />
Nævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren inden udrejsen<br />
drøftede kristendommen med venner i en slags studiekreds. Et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s<br />
medlemmer fandt på denne baggrund ikke at kunne forkaste<br />
ansøgerens forklaring om, at et medlem af studiekredsen var blevet anholdt, og<br />
at et andet medlem nu levede skjult, samt at myndighederne havde henvendt<br />
sig på ansøgerens bopæl og forretningsadresse og beslaglagt effekter, herunder<br />
bibler. Nævnets flertal fandt derfor, at der ikke kunne bortses fra, at ansøgerens<br />
overgang fra islam til kristendom var kommet til myndighedernes kendskab,<br />
og at han derfor ved en tilbagevenden ville risikere forfølgelse omfattet af<br />
udlændingelovens § 7, stk. 1. BR11/187<br />
7.19.5 Familieretlige problemer<br />
Nævnet meddelte den 7. januar 2002 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig<br />
statsborger fra Iran, født i 1960, samt et barn. Indrejst i juni 2000. Ansøgeren<br />
havde oplyst, at hun blev udsat for vold i sit ægteskab, men hun turde ikke blive<br />
skilt af frygt for at miste sine børn. Ansøgerens ægtefælle ønskede, at ansøgerens<br />
datter skulle giftes med en mand, der var cirka 25 år ældre end datteren.<br />
Ansøgeren var modstander heraf, men hun turde ikke fastholde sin modstand<br />
mod ægteskabet. Cirka et år forud for udrejsen indledte ansøgeren et udenomsægteskabeligt<br />
forhold. Ansøgeren fik via den mand, hun havde et forhold til,<br />
udfærdiget en falsk kopi af ægtefællens identitetskort, isat et billede af en anden<br />
mand. På grundlag af det forfalskede identitetskort fik ansøgeren efterfølgende<br />
udstedt pas og visum. Under opholdet i Danmark modtog ansøgeren<br />
trusler fra ægtefællen, der havde beskyldt ansøgeren for utroskab og for at have<br />
kidnappet børnene. Et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s medlemmer lagde ansøgerens<br />
forklaring til grund, herunder at hun havde begået ægteskabsbrud, og<br />
at hun var udrejst på grundlag af forfalskede dokumenter sammen med datteren<br />
og sønnen uden faderens tilladelse. <strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal kunne ikke<br />
med den fornødne sikkerhed afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede<br />
en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf, fordi hun under de<br />
anførte omstændigheder var udrejst med børnene. Under hensyn hertil fandt et<br />
flertal af nævnet det betænkeligt at stille krav om, at ansøgeren skulle vende tilbage<br />
til Iran. BR11/188<br />
241