Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 9 · Flygtningenævnets praksis i ambassadesager (udlændingelovens § 7, stk. 4)
tilbage i Afghanistan. På den nævnte helt konkrete baggrund fandt Flygtningenævnet,
at det ikke burde forlanges, at ansøgeren vendte tilbage til Afghanistan,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren havde ingen tilknytning til
Pakistan, hvortil han flygtede i sommeren 2000, og hvor han fortsat opholdt sig
uden opholdstilladelse. Ansøgerens eneste barn, han havde forbindelse med,
var hans datter, der med sit barn havde opholdstilladelse i Danmark. Under
disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet, at Danmark var nærmest til at
yde ansøgeren beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. BR11/253
Nævnet stadfæstede den 20. december 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1953, samt et barn.
Ansøgerens søn og ansøgerens broder indrejste i Danmark i 1998, og de blev
begge i 1999 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.
2. Ansøgeren havde telefonisk kontakt med sin søn hver sjette måned, og hun
modtog økonomisk støtte fra ham cirka en gang om måneden. Hun havde telefonisk
kontakt med sin broder en gang om ugen, men hun modtog ikke økonomisk
støtte fra ham. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens tilknytning til
Danmark bestod i, at hun havde en søn og en broder, der havde opholdstilladelse
i Danmark. Hun havde to døtre og muligt også sin moder hos sig i Pakistan
og to sønner i Afghanistan. Ansøgeren havde aldrig været i Danmark men
boet hele sit liv i Afghanistan og siden 1996 i Pakistan, hvor det var oplyst i
ansøgningsskemaet, at hun boede hos en svigersøn. Selv om ansøgerens søn i
Danmark i den senere tid havde sendt penge, kunne nævnet ikke lægge til
grund, at det havde haft et sådant omfang, at han kunne siges at forsørge ansøgeren.
Der havde været almindelig kontakt til sønnen og broderen ved brev og
telefon. Under disse omstændigheder tiltrådte Flygtningenævnet, at ansøgeren
ikke havde en sådan tilknytning til Danmark, at betingelserne i udlændingelovens
§ 7, stk. 4, var opfyldt. BR11/254
9.3.3 Søskende
Nævnet stadfæstede den 12. september 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1962, samt fem
børn. Ansøgerens søster indrejste i Danmark i november 1995, hvor hun siden
fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren og søsteren
havde i den senere tid haft telefonisk kontakt med hinanden, og ansøgeren
modtog økonomisk støtte fra familien i Danmark. Flygtningenævnet udtalte,
at ansøgeren og referencen boede i samme hus, indtil de blev gift, og de havde
således begge stiftet selvstændige familier, da referencen udrejste i 1995. Ansøgeren
og referencen mistede herefter kontakten med hinanden, og kontakten
blev først genoptaget efter ansøgerens udrejse af Afghanistan i år 2000. Uanset
det nu oplyste om den genoptagne kontakt mellem ansøgeren og referencen og
298