Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Før samtalen bliver ansøgeren foreholdt vigtigheden af at medvirke hertil, samt
baggrunden og formålet med samtalen. Ansøgeren bliver endvidere foreholdt
vigtigheden af, at denne taler sit modersmål eller andre sprog med sin egen dialekt
samt vigtigheden af, at ansøgeren taler så naturligt og kontinuerligt som
muligt. Ansøgeren får oplyst, at det kan have processuel skadevirking for ansøgerens
sag, såfremt ansøgeren ikke medvirker hertil, samt at de oplysninger,
som ansøgeren fremkommer med under samtalen, vil blive behandlet fortroligt.
Endelig bliver ansøgeren gjort bekendt med, at samtalen optages på bånd,
at båndoptagelsen sendes til sproganalyse, samt at resultatet af sproganalysen
kan blive anvendt i forbindelse med fastlæggelsen af ansøgerens identitet.
Samtalen foregår mellem ansøgeren og en tolk under tilstedeværelse af en person
fra politiet. Det tilstræbes, at den benyttede tolk kommer fra samme land,
som ansøgerens angivelige hjemland. Tolken får udleveret en vejledning udarbejdet
af politiet indeholdende stikord og forslag til temaer, som samtalen kan
omhandle. Vejledningen stemmer overens med de anvisninger til temaer, som
Skandinavisk Språkanalys AB har angivet. Tolken indskærpes at tilstræbe, at
ansøgeren har ”fortællerrollen”, samt at tolken så vidt muligt skal undgå at
afbryde ansøgeren. En samtale varer typisk 45 minutter. Samtalens varighed er
endvidere afhængig af, hvorvidt ansøgeren har kendskab til flere sprog, herunder
stammesprog og dialekter, idet ansøgeren i så fald også skal tale på disse
sprog/dialekter. I denne situation foregår samtalen på ansøgerens hovedsprog,
hvorefter ansøgeren på sit stammesprog/dialekt genfortæller, hvad der er foregået.
Skandinavisk Språkanalys AB foretager sproganalysen ud fra en vurdering af
ansøgerens sprogbrug, udtale samt kendskab til det oplyste hjemland. Sproganalysen,
der oftest indeholder en udtalelse om, hvorfra ansøgeren må antages
at stamme, sendes til Udlændingestyrelsen og indgår herefter i sagens akter.
Som et eksempel på en sag, hvori der indgår en sproganalyse blandt sagens
oplysninger kan nævnes:
Nævnet stadfæstede den 7. januar 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Somalia, født i 1980. Indrejst i august 1997.
Ansøgerens klanforhold var darood, dhulbahante og bah abarsame. Ansøgeren
var muslim og havde gået 2 år i skole. Han var født i Mogadishu, hvor han boede
frem til krigen brød ud. Det fremgik af sagens oplysninger, at han i 1991 forlod
hjemlandet på grund af borgerkrigen og flygtede til Etiopien. I 1997 forlod
ansøgeren Etiopien, og han kom til Danmark på familiesammenføring med en
storebror, der havde angivet, at han var ansøgerens far. Da ansøgeren havde
90