Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
des psykiske symptombillede var præget af en tristhed og et tungsind med
stærke depressive træk. Hun led endvidere af søvnproblemer og havde mareridt
om mennesker, der slog ihjel. Det blev derfor lagt til grund, at begge ansøgere
havde psykiske problemer som følge af deres oplevelser. Når der blev
taget udgangspunkt i de oplevelser, som de hver især havde været udsat for i
en ung alder, herunder særligt den kvindelige ansøger, var det Flygtningenævnets
vurdering - selvom ansøgerne havde opholdt sig mere end 4½ år i Føderationsområdet
efter de traumatiske oplevelser - at ansøgerne havde en sådan
betydelig subjektiv frygt, der prægede ansøgernes fremtræden i nævnet, at det
ikke burde kræves, at ansøgerne blev henvist til på ny at tage ophold i Bosnien-
Hercegovina. BR11/82
Nævnet meddelte den 18. april 2002 opholdstilladelse (F-status) til et ægtepar
samt 2 børn fra Bosnien-Hercegovina, født i 1966 (M) og 1974 (K). Indrejst i
november 1999. Flygtningenævnet lagde til grund, at begge ansøgere var muslimer.
Den mandlige ansøger var født og opvokset i Bosanska Gradiska, der var
beliggende i Republika Srpska. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde
videre til grund - selvom han ikke fortalte herom i forbindelse med sin asylsag
i Danmark i 1992 - at den mandlige ansøger i perioden fra den 20. juni 1992
til den 25. august 1992 befandt sig i en fangelejr, hvor han blev udsat for torturlignende
forhold og seksuelle overgreb. Flygtningenævnet lagde videre til
grund, at den kvindelige ansøger, som forklaret for Flygtningenævnet, sammen
med sin moder blev voldtaget i 1992 af serbiske soldater i forbindelse med en
ransagning af deres hus. I perioden fra 1992/1993 indtil 1998 opholdt ansøgerne
sig i Tyskland, og i perioden 1998 til 1999 tog de sammen tilbage til Bosnien-
Hercegovina. I denne periode forsøgte de at tage varigt ophold i henholdsvis
Velika Kladusa og Sanski Most i Føderationsområdet og i den mandlige ansøgers
hjemby Bosanska Gradiska i Republika Srpska. For den mandlige ansøger
forelå der endvidere en psykologerklæring, hvoraf det fremgik, at han havde
udvist massive symptomer på PTSD stammende tilbage fra oplevelserne i 1992.
For den kvindelige ansøger forelå der en psykologerklæring, hvoraf det fremgik,
at hun led af generaliseret angst. Det blev derfor lagt til grund, at begge
ansøgere havde betydelige psykiske problemer som følge af deres oplevelser i
Bosnien-Hercegovina. Sammenfattende fandt Flygtningenævnet, at ansøgernes
betydelige subjektive frygt, som også afgørende havde præget ansøgernes
fremtræden i nævnet, samlet måtte anses for således bestyrket og væsentlig, at
det ikke burde kræves, at ansøgerne blev henvist til på ny at tage ophold i Bosnien-Hercegovina.
BR11/83
Nævnet stadfæstede den 29. april 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Bosnien-Hercegovina, født i 1972 (M) og 1974 (K), samt et
174