Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
grunde, der var anført i Udlændingestyrelsens afslag, at forholdene i Kosovo
var ændret således, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere
var til stede. Opholdstilladelsen kunne således nægtes forlænget efter udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2. Beskyttelsen mod nægtelse af forlængelse
var ikke indtrådt, jf. udlændingelovens § 27, stk. 4, jf. stk. 1, og § 11,
stk. 3, idet klageren fik opholdstilladelse i november 1998. Det bemærkedes, at
klageren i opholdstilladelsen blev vejledt om muligheden for inddragelse af
opholdstilladelsen. Flygtningenævnet fandt ikke, at klagerens forklaring om, at
han frygtede problemer i forhold til UCK, kunne tillægges afgørende betydning.
Flygtningenævnet lagde vægt på, at klageren til asylsagen ikke havde
oplyst om problemer i forhold til UCK, og at klagerens forklaring i nævnsmødet,
herunder om at UCK havde spurgt efter ham i april 1999, fordi han var
udrejst, ikke var fremstået som overbevisende for nævnet. Flygtningenævnet
lagde derfor til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Kosovo ikke i forhold
til UCK kunne antages at risikere en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens
§ 7. Klageren udrejste af Kosovo, da han frygtede serbernes fremfærd
i hans hjemområde i Mitrovica kommune. Klageren udrejste i juni 1998,
hvor klageren var 26 år gammel. Klageren indrejste i Danmark i juli 1998 og
søgte herefter om asyl. Efter afgørelsen om asyl havde klageren gået på sprogskole
og havde siden september 2000 haft fast arbejde i en virksomhed. Klageren
havde en lejlighed. Klageren deltog sammen med danske venner i sportsaktiviteter
og spillede skak. Han var ikke dansk gift eller samlevende og havde
ingen børn. Klageren havde oplyst, at hans far døde i slutningen af år 2000, og
at hans mor døde i februar 2002. I Kosovo havde han derfor alene to brødre og
en søster, der alle hver havde deres familie. Klageren havde somme tider kontakt
med dem. Han havde endvidere en søster og en bror i Sverige men ingen
familiemedlemmer i Danmark. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
lagde afgørende vægt på, at klageren udrejste som voksen og som følge af
opholdstilladelsen havde opholdt sig i Danmark i nu cirka fire år. Selv om klageren
havde vist vilje og evne til at tilknytte sig det danske samfund, herunder
ved at lære dansk og have fast arbejde, fandtes denne tilknytning ikke at være
af en sådan karakter, at det var særligt belastende for ham, at opholdstilladelsen
ikke forlængedes, jf. udlændingelovens § 19, stk. 5, jf. § 26. Efter en samlet
vurdering af klagerens forhold i Danmark og hans tilknytning til Kosovo, fandt
flertallet derfor, at Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse
af opholdstilladelsen måtte stadfæstes. BR11/20
Nævnet stadfæstede den 2. august 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien. Født i 1973. Indrejst i september 1997. I oktober 1998 blev klageren
meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtnin-
122