Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgerens nationalitet
og udsat for tortur. Ansøgeren flygtede fra fængslet, og nogle dage efter udrejste
han af landet. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund.
Ansøgerens deltagelse i borgerbevæbningen i Charikar fra 1994 til 1996 fandtes
ikke at have bragt ham i et sådant modsætningsforhold til de nuværende magthavere
i Afghanistan, at han derved risikerede asylbegrundende forfølgelse
ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne
for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,
stk.1. Henset til, at ansøgeren havde siddet fire år i fængsel under Taleban og i
den forbindelse havde været udsat for hårdhændet behandling, som havde
medført væsentlige helbredsproblemer, og at ansøgeren havde mistet sin far og
sine brødre under Talebanstyret, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
ikke, at det burde kræves, at han vendte tilbage til Afghanistan. Ansøgeren
meddeltes derfor opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,
stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. BR11/41
7.1.2 Tilknytning til det tidligere kommunistiske styre
En del af de sager vedrørende afghanske statsborgere, som nævnet behandlede
i løbet af 2002, omhandlede ansøgere, der på grund af deres tilknytning til det
tidligere kommunistiske styre, frygtede de nuværende magthavere.
Nævnet meddelte den 4. september 2002 opholdstilladelse (K-status) til en
mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1985. Indrejst i juni 2001. Flygtningenævnet
lagde i det væsentligste ansøgerens forklaring til grund. Det lagdes
herefter til grund, at ansøgerens fader var kommunist og under Najibullah-styret
havde en overordnet stilling i Pole Charki fængslet som chef for afdelingen
for politiske fanger. Det lagdes endvidere til grund, at ansøgerens fader var
fængslet under Taleban-styret, og at han blev løsladt mod bestikkelse. Efter
oplysningerne i Udlændingestyrelsens fact finding-rapport af juni 2002 om
politiske forhold, sikkerhedssituationen og menneskerettighedsforhold i
Afghanistan var ansøgeren og hans familie herefter i en asylbegrundende risiko
i Afghanistan. BR11/42
Flygtningenævnet stadfæstede den 2. oktober 2002 Udlændingestyrelsens
afgørelse vedrørende et ægtepar fra Afghanistan, begge født i 1971, samt 3
børn. Indrejst i maj 2000. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne var
etniske tajikker og sunni muslimer fra Kabul-området, at den mandlige ansøger
havde været medlem af PDPA’s ungdomsorganisation fra 1988-89, hvor han
havde virket som næstformand for cirka 150 elever på sin skole, at den mandlige
ansøger havde været menigt medlem af PDPA fra 1989 til 1992, at den
mandlige ansøger under det kommunistiske styre arbejdede som vagtmand i
en sikkerhedsafdeling i Indenrigsministeriet (KHAD), at den mandlige ansøger
144