Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
ventes at føre til fastansættelse. Under opholdet i Danmark havde den mandlige
klager modtaget psykologhjælp som følge af de overgreb, han angav sig
udsat for i hjemlandet. Han havde oplyst, at det faste arbejde syntes at have løst
hans helbredsmæssige problemer. Den mandlige klager havde en søster med
fast opholdstilladelse i Danmark. Klagerne havde to drenge på fire og fem år,
der var født i Danmark, og som i hele forløbet havde været i daginstitution. De
talte dansk indbyrdes og med andre børn, herunder med deres kusine. Efter en
samlet vurdering, hvor hensynet til børnene havde betydelig vægt, fandt Flygtningenævnet,
at klagerne havde en sådan stærk tilknytning til Danmark, at det
ville være særligt belastende at udsende dem til hjemlandet. BR11/22
Nævnet stadfæstede den 25. oktober 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien. Født i 1970. Indrejst i november 1997. I oktober 1998 meddelte
Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Flygtningenævnet tiltrådte Udlændingestyrelsens vurdering af, at
forholdene i Kosovo var ændret således, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse
ikke længere var til stede. Opholdstilladelsen kunne således inddrages
efter udlændingelovens § 19, stk. 1. Udgangspunktet var herefter, at klageren
skulle udrejse af landet, med mindre udsendelse måtte antages at være særligt
belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 5, jf. § 26, stk. 1. Klageren var født
og opvokset i Kosovo, hvor han havde boet, indtil han var 27 år, og hvor hans
forældre og søskende fortsat boede. Klageren havde opholdt sig her i landet i
cirka fem år og havde under sit ophold ikke haft længerevarende fast arbejde
og var nu ansat i individuel jobtræning som pedelmedhjælper for en periode af
seks måneder. Uanset klagerens forlovede, som også var fra Kosovo og hendes
familie boede i Danmark, fandt Flygtningenævnet ikke, at der forelå forhold,
der gav grundlag for at antage, at en udsendelse af klageren ville være så belastende,
at inddragelse af klagerens opholdstilladelse skulle undlades. BR11/23
Nævnet stadfæstede den 25. november 2002 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien. Født i 1975. Indrejst i juli 1998. I marts 1999 blev klageren
af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Flygtningenævnet tiltrådte, at forholdene i Kosovo var ændret
således, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere var tilstede.
Opholdstilladelsen kunne således inddrages efter udlændingelovens § 19, stk.
1, nr. 1. Klageren fik opholdstilladelse i marts 1999 i medfør af udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Beskyttelsen mod inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 11, stk. 3, jf. udlændingelovens § 27, stk. 4, jf. stk. 1, var således
ikke indtrådt. Klageren skulle herefter udrejse af landet, medmindre udsendel-
124