Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 14 pel, blev ca. 40% af jorden dyrket, 15% lå hen som eng og overdrev, 32% som hede og 4% som skov. Omkring århundredeskiftet blev landbruge t lagt om. Nye muligheder - skabt af andelsbevægelsen, ny teknologi, nye afgrøder, store eksportmuligheder til vore industrialiserede nabolande etc. - satte familiebruget, med produktion af animalske produkter til salg, i centrum. Det blandede brug med svin og malkekøer og dyrkning af foder til eget brug blev hovedhjørnestenen i dansk landbrug helt frem til omkring 1960. For arealanvendelsen betød det en ekspansion af de dyrkede arealer på bekostning af de ekstensive græsningsområder, som ikke passede så godt ind i den effektive animalske produktion. Det betød desuden, at nye afgrøder kom til at præge landskabet. Foderafgrøder som roer og græsafgrøder optager nu betydelige dele af det dyrkede areal, og foderkorn (især blandsæd) kommer til at spille en betydelig rolle. Fra slutningen af 1950erne sætter mekaniseringen sine tydelige spor i det danske landskab. Nøgleordene for landbruget er specialisering, mekanisering og rationalisering. Brug lægge s sammen til større enheder, og de enkelte bedrifter specialiserer produktionen; de bliver til planteavlere, svineavlere eller mælkeproducenter. Tegnet med en meget grov pen har landbrugssystemet i de sidste 200 år således ændret afgørende karakter som produkt i o n s sy s t e m e r betragtet (Jensen & Jensen 1979, Jensen & Reenberg 1980, 1986, Emanuelson 1988). I 1800tallets begyndelse var systemet ‘lukket’, primært rettet mod at producere fødevarer til den lokale befolkning og med meget beskeden interaktion med omverdenen via markedet. Det dyrkede areal var relativt beskedent og leverede alene brødkorn til mennesket. Ekstensive arealer, som hede, skov og eng, tjente til at levere føde til husdyrene, som igen forsynede systemet med animalske fødevarer og gødning (Figur 2a). ‘Naturen’ havde med andre ord et omfattende råderum, knyttet til disse ekstensive arealer, men den var en del af landbrugssystemet og selvføl- gelig påvirket af den menneskelige udnyttelse af denne ressource. Uden menneskets brug af arealerne ville engen, heden og andre halvkulturer ændre karakter. Det stigende befolkningspres, og det dermed s t i gende behov for fø d e varer, afspejler sig i landbrugssystemets ændring op gennem 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Systemet bliver gradvis mere ‘åbent’, med en større udveksling af p r o d u kter og produkt i o n s fa ktorer via markedet. I nogle dele af landet sker der en temporær udvidelse af de ekstensive arealer (Figur 2b) - fordi husdyrgødningen i denne fase er en afgørende flaskehals for yderligere ekspansion af ager-arealet. Det kunne derfor i en periode betale sig at skabe større engområder (via overrisling), som kunne levere græs til dyrene og derfor sikre gødningsforsyningen. Op gennem 1900-tallet svinder omfa n get af e k s t e n s ive arealer ind i takt med intensiv e r i n gen af l a n d b r u g s systemet og stadig stigende anv e n d e l s e af eksterne hjælpestoffer i form af kunstgødning og foder. Det store råderum for ‘naturen’ i de ekstens ivt udnyttede arealer forsvinder samtidig med, at de mister deres funktionelle betydning i landb r u g s systemet (Figur 2c). Detaljerne i denne udvikling tegner sig fo r s k e l l i g t fra egn til egn i Danmark, afhængigt af de fors k e l l i ge udfo r m n i n ger af landbrugssystemet, som bl.a. de naturbetingede fo r u d s æ t n i n ger havde givet ophav til. Der er et bredt spektrum af forskellige landbrugssystem-typer (se fx. Frandsen 1982), men et par enkelte eksempler må i denne sammenhæng række til at illustrere de store regionale forskelle og de dermed forbundne fo rskelle i karakteren af naturindholdet i landbrugslandskaberne. På de frugtbare morænejorde i Østdanmark er trevangsbruget et karakteristisk eksempel på en hyppigt anvendt landbrugsstrategi før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Den intensivt udnyttede del af landsbyens landbrugsareal var opdelt i va n ge, som igen var opdelt i åse og age r , således at den enkelte gård havde sine markfe l t e r delt i mange stykker spredt over det samlede
| FiGUR 2A | Frem til midten af 1800-tallet var landbrugssystemet lukket, med beskeden u d veksling af stof og energi med o m verdenen. Det dyrkede areal var beskedent og blev næsten udelukkende brugt til at producere brødkorn, mens d y rene græssede på ekste n s i ve arealer. U d a r bejdet af Anette Reenbe rg, 1999. | FIGUR 2B | Mod slutningen af 1800-tallet kan man o b s e r ve re en udvidelse af det dyrkede a real, til tider ko m b i n e ret med en ekspansion af græsningsarealerne så der kan skaffes mere gødning til agere n . Landbrugssystemet åbner sig gradvist til omverdenen, og landbruget køber og sælger pro d u k ter i højere grad til og fra markedet. U d a r bejdet af Anette Reenbe rg, 1999. | FIGUR 2C | Det moderne landbrugssystem er et åbent system, med stor stof- og energ i u d veksling med omverdenen. Landbrugsarealet er helt domineret af dyrkede arealer, hvor en stor del af produktionen er foderafgrøder. Udarbejdet af Anette Reenberg, 1999. LANDBRUGSLANDSKABETS VARIATION I TID & RUM / ANETTE REENBERG Dyrkede planter MARKED Dyrkede planter MARKED MARKED Eng Hede Eng Hede Dyrkede planter Eng Hede Intensiveret (+ udvidet) 15
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 64 and 65:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 79 and 80:
INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82:
(3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84:
landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86:
halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88:
4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90:
gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92:
at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94:
Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96:
holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98:
HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100:
Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102:
Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?