Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 90 går som forudsætning i gødningsregnskabet, blev nedsat med 10%. Nedsat brug af pesticider Ifølge “Miljøministerens handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler” fra 1986 var det målet at reducere det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler med mindst 25% inden 1990 og yderligere 25% inden 1997 i fo rhold til gennemsnitsforbruget i perioden 1981- 1985. Re d u ktionen skulle omfatte såvel mængden af solgte aktivstoffer og produkter som behandl i n g s hyppigheden. Endvidere indeholdt handlingsplanen en målsætning om opstramning af godkendelsesordningen. I statusrapporten 10 år senere kunne det konstateres, at handlingsplanen ikke var opfyldt. Opstramningen var sket, idet en del meget udbredte stoffer var blevet fo r b u d t eller stramt reguleret, og salget af akt iv s t o f fe r a nvendt i landbruget var reduceret med ca. 40%. Men behandlingshyppigheden var ikke fa l d e t som forudsat. På denne baggrund vedtog Fo l k e t i n get enstemmigt at nedsætte et udvalg til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervet, det såkaldte Bichel-udvalg. I foråret 1999 fremkom dette udvalg med sin betænkning, som dels indeholdt meget omfa ttende analyser af konsekvenserne ved en hel eller delvis afvikling af pesticidfo r b r u get, dels rummede tre hovedanbefa l i n ger, nemlig (1) at a nvendelsen af pesticider reduceres, (2) at visse biotoper beskyttes imod pesticidanvendelse, og (3) at der arbejdes for en fo r ø gelse af omlægn i n gen til økologisk jordbrug. Herudover rummer anbefa l i n gerne sy n s p u n kter om regulering af pesticidanvendelsen i særligt følsomme drikk e vandsområder, indd r a gelse af gartneri, frugtavl og skovbrug i en fremtid pesticidstrategi og eventuel omlægning af pesticidafgiften fra en simpel mængdebaseret afgift til en afgift på b e h a n d l i n g s hyppigheden (Bi c h e l - u d va l get 1999). Bi c h e l - u d va l gets anbefa l i n ger indgår i det iga n gværende arbejde med en ny pesticidhandlingsp l a n . Fremtidige perspektiver Hermed har vi præsenteret de vigtigste, igangværende initiativer på natur-landbrugsområdet. Dermed er dog ikke alle miljøpolitiske problemområder behandlet, f.eks. ikke spørgsmålene om hvilke sektorer og politiske niveauer, der bør have hvilke kompetencer. Samlet er der imidlertid opbrud på området. Vandmiljøhandlingsplanen er strammet op og pesticidandlingsplanen er under revision. Også naturpolitikken har udviklet sig voldsomt de seneste 10-15 år, først og fremmest i retning af en mere akt iv, fo r b e d r e n d e indsats. Ofte omfatter naturpolitikken arealer, der tages ud af landbrugsproduktion, men er på den anden side ikke særlig orienteret imod den dominerende del af det åbne land, der forbliver i landbrugsmæssig drift. Omvendt er integrationen af naturhensyn i landbrugspolitikken på vej opad på den politiske dagsorden både i forhold til den fælles landbrugspolitik i EU og herhjemme i form af en række nationale tiltag, som dog mere går på at forbedre miljøet end naturen. OECDs evaluering af miljøindsatsen I sin vurdering af miljøindsatsen i Danmark, offentliggjort i foråret 1999, anerkender OECD alle de omtalte initiativer og anbefaler i det store hele, at indsatsen videreføres og fo r s t æ r k e s . Samtidig kritiseres indsatsen dog for at være utilstrækkelig på en række områder, bl.a. indenfor n a t u r b e s k yttelsen og på landbrugsområdet. Bl a n d t de mange konkrete anbefalinger foreslås: at den nationale strategi for biodiversitet gen- nemføres og at der formuleres en national handlingsplan for naturbeskyttelse, at mulighederne for at etablere et netværk af naturparker undersøges, at der sker en styrkelse af naturmæssige, lands k a b s m æ s s i ge og biodiv e r s i t e t s m æ s s i ge hensyn i landbrugspolitikken og landbrugets driftspraksis, at der udarbejdes landsdækkende arealstatistikker, at der udarbejdes en samlet miljøstrategi på landbrugsområdet,
at man indenfor natur-landbrugspolitikken sætter fokus på målsætninger vedrørende naturbevaring og beskyttelse af biodiversiteten, samt at overvågningen og evalueringen af landbrugets miljømæssige resultater forbedres (OECD 1999). Som det vil fremgå af det næste og afsluttende a fsnit er Naturrådet enig i hovedtrækkene i disse anbefalinger. 6. Konklusioner og anbefalinger ifølge Naturrådet Der er, som det er fremgået af det foranstående, flere gode grunde til, at der i de kommende måneder og år gøres en særlig indsats for at opnå et bedre forhold mellem natur og landbrug i det danske landskab. Behovet for natur- og miljøforbedring er på baggrund af mange års akkumulerede problemer særdeles påtrængende og veldokumenteret. Samtidig er landbrugspolitikken og væsentlige dele af miljø- og naturpolitikken under revision. I løbet af 1999 skal EU’s Agenda 2000 implementeres i de enkelte lande, og integrationen af natur- og miljøhensyn er et centralt element i denne reform. Hertil kommer, at Danmark ved tiltrædelsen af Bi o d iv e r s i t e t s k o nventionen (Ko nv e n - tionen om biologisk mangfoldighed af 5. juni 1992) har påtaget sig fo r p l i g t i gelser, som i høj grad vedrører landbrugslandskabets natur. På især tre hovedområder mener Naturrådet, at der er behov for særlig opmærksomhed og en forstærket indsats. Integrationen af natur- og landbrugspolitiske hensyn For det første bør integrationen af natur- og landbrugspolitiske hensyn opprioriteres. Størstedelen af landbrugspolitikken har direkte konsekvenser for Danmarks natur, fordi landbrugslandskabet er den helt dominerende landskabsty p e . Ti l s varende er naturværdierne knyttet til engene, strandengene, overdrevene og for den sags INTEGRATION AF NATUR-LANDBRUGSOMRÅDET / PEDER AGGER OG JØRGEN PRIMDAHL skyld også hederne afhængige af ekstensiv landbrugsmæssig drift, ligesom hele landskabsmosaikken, som præger stort set alle danske landskaber ofte er betinget af en dynamisk udvikling i landbruget. Endelig er der i forhold til pesticida nvendelse og drikkeva n d s b e s k yttelse også behov for at integrere landbrugsmæssige og miljømæssige hensyn. Økologisk jordbrug, som vinder frem i disse år, viser tydeligt, at integration af landbrugsmæss i ge og naturmæssige værdier i selve driftsfo r m e n er muligt, både agronomisk og økonomisk. Naturrådet anbefaler: at ”miljøbeskyttelseskrav” bør indføres som normal praksis ved udbetaling af den meste landbrugsstøtte og ikke kun som betingelser i særlige tilfælde. Det bør sikres, at man “får noget for noget”, og at de landmænd, der yder mest for naturindholdet i jordbrugslandskabet, også får mest støtte. At ‘nationale konvolutter’, som er betegnelsen for de beløb, der tænkes lagt ud til de enkelte EU-medlemslandes egen fo r valtning, bør støttes mest muligt og udnyttes til at tilpasse landbrugsstøtte til regionale og lokale forhold, herunder lokale naturbetingelser og miljøproblemer. At landd i s t r i ktspolitikken gives høj prioritet, og rettes imod en flersidig anvendelse af landskabet og i øvrigt decentraliseres så vidt muligt. At den nye pesticidhandlingsplan sigter mod en fuldstændig udfasning af pesticiderne. At de særlige indsatsområder for drikkeva n d s b e s k yttelse fo r valtes på en måde, således at også naturmæssige hensyn, herunder mulighederne for at forbedre naturindhold og rekreativ tilgængelighed i disse områder, udnyttes. At omlægningen til økologisk jordbrug forstærkes yderligere. 91
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5:
FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12:
STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14:
sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16:
| FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18:
| FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20:
2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22:
statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24:
s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26:
| FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36:
DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38:
| TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 48 and 49: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108: Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?