Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 54 | TABEL 4 | Antal husdyrbrug med over 250 DE og 500 DE, 1990-96 Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (1998). kun i meget lille omfang lægge en dæmper på u d v i k l i n gen af store brug. Økologisk jo r d b r u g er også pålagt markedets krav om til stadighed at producere billigere og bedre produkter, og vi kan bl.a. se at økologiske mælkeproducenter er 20% større end en gennemsnitlig mælkeproducent. Forskellen i alderssammensætning spiller dog ind her. I gangværende undersøgelser af ny-omlæggere inden for økologisk landbrug tyder også på en vis konv e r gens, altså at de og de konv e n t i o n e l l e landmænd kommer til at ligne hinanden mere i h o l d n i n ger og bedriftskarakteristika. Driv k r a f t e n hos mange omlæggere er ikke så meget en hellig flamme som det er faglig nysgerrighed, personlig udvikling og håbet om en bedre aflønning (pers. komm. Michelsen). 4. Strukturudviklingen og miljøet Spørgsmålet om landbrugets strukt u r u d v i k l i n g bliver i øjeblikket symbolpolitisk kogt ned til et spørgsmål om antal af husdyrenheder. På den ene side hævder tilhængere af en grænse ved 250 at flere dyr er skadeligt for miljøet, husdyrvelfærden og livet på landet. På den anden side hævder tilhængerne af at fastholde de eksisterende grænser, at en skærpelse vil hæmme produkt iv it e t s u d v i k l i n gen og gøre det va n s k e l i gere fo r landmændene at klare sig i en stadigt mere liberaliseret verdenshandel. Der kan derfor være grund til at forsøge at finde ud af om der skulle 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Svinebrug over 250 DE 265 316 409 558 560 621 648 Fjerkræbrug over 250 DE 56 51 67 80 93 73 63 Andre brug over 250 DE 101 125 139 173 177 190 207 I alt over 250 DE 422 492 615 811 830 883 918 Heraf over 500 DE 1) 1) 1) 1) 118 134 142 1) Oplysninger om antal husdyrbrug over 500 DE eksisterer først fra 1994. Ifølge GLR/CHR var der i 1997 915 husdyrbrug over 250 DE, heraf 130 brug over 500 DE (DE=Dyreenhed). være en sammenhæng mellem størrelse og miljø, størrelse og sundhed, samt belyse planlægningstendenser omkring besætningsstørrelser. VVM Siden januar 1994 har svine- og fjerkræfarme været omfattet af VVM-godkendelser, når man ønskede at udvide en ejendom ud over 250 DE. Med en ændring af EU-direktivet skal alle husdyrbrug fra 1998 underkastes en amtslig vurdering af konsekvenser for miljøet, hvis de vil ekspandere ud over 250 DE. Som det vil ses af tabel 4, har bureaukratiet omkring VVM lagt en dæmper på lysten til at udvide. I alt er der kun blevet givet 20 tilladelser i den fireårige periode 1994-97. Når tallet for udvidelser alligevel er højere, skyldes det at opgørelsen er baseret på b e d r i f t s n iveauet, medens V V M - g o d k e n d e l s e r vedrører den enkelte ejendom. Størrelse og miljø Ikke mindst en begrænsning på antallet af dyreenheder er blevet set som et instrument til at sikre et bedre miljø. Imidlertid eksisterer der kun meget få forskningsresultater fra ind- og udland som beskæftiger sig med en mulig sammenhæng mellem størrelse og miljøbelastning. En indikation af en vis sammenhæng mellem store brug og miljølastning fås gennem DMU’s landovervågning. Selv om gødningsregnskabet stemmer på b e d r i f t s n iveau, kan der være store fo r s k e l l e mellem markerne. Der er fundet en ekstremt høj
mineralisering og udvaskning på jo r d va n d s t ationerne på marker tæt ved gårdene, hvilket kunne indikere en overgødskning her, medens de fjernere liggende marker så får tilsvarende mindre (DMU Nyt 2 1997). Det hidtil mest omfattende bud på en analyse af landbrugsstrukturen og kvælstofudva s k n i n ge n er DMU’s og SJFI’s undersøgelse af det hydrologiske opland til Vejle Fjord. Generelt kan det konstateres at deltidsbrug og plantebedrifter har en mindre udvaskning pr. hektar end kvæg- og svinebedrifter. Men ses der på udva s k n i n gen inden fo r de enkelte produktionsgrene, er konklusionen, at “måler man det pr. hektar, er der altså ikke n o get, der tyder på, at store brug forurener mere end små brug, snarere tværtimod” (Skop 1998). Medvirkende hertil kan være det forhold at større brug i højere grad har mulighed for at investere i det nyeste udbringningsudstyr. Der kan heller ikke ses bort fra alderen som en forklarende fa ktor idet det må formodes at ældre producenter på mindre ejendomme ikke har den samme opmærksomhed omkring miljøproblemer og de samme ressourcer som yngre producenter. Men generelt må det konstateres at det er va nskeligt at udpege en bestemt gruppe som mere miljøbelastende end andre. I en evaluering for M i l j ø s tyrelsen af pesticidhandlingsplanen fo r e t o g Sydjysk Universitetscenter gennem GfK en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 landmænd. Det var ikke muligt med det datamateriale at udskille en eller flere grupper af sorte får, hverken når der blev undersøgt for alder, bedriftsty p e , størrelse eller lignende variable. Derimod var det markant at de landmænd som hyppigst brugte planteavlskonsulenternes rådgivning, reducerede pesticidforbruget mest (Svendsen et al. 1998). Størrelse og naturværdier Fra samfundets side lægges der stor vægt på at ( gen)skabe mere natur og landskab. Ge n n e m nationale og EU-støtteordninger søger man at animere jo r d b r u gerne til at dyrke lidt mindre i n t e n s ivt og til at udvikle småbiotoper. Især sy n e s LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG MILJØET / FLEMMING JUST deltidslandmænd og jagtinteresserede jo r d b r u ge r e at interessere sig for at skabe flere herlighedsværdier (Just et al. 1996). En grundig analyse af de faktiske naturværdier på forskellige ejendomstyper i Vejle Amt dokumenterer, at deltidsbruge n e mere end andre understøtter naturværdierne i agerlandskabet. Små kvægbrug følger lige efter, medens store kvægbrug og små plantebrug kommer ind på en ‘tredjeplads’. Herefter følger store plantebrug og små svinebrug, og med laveste værdier kommer de store svinebrug (Hald 1998). Som det ses af rangordningen, har indholdet af naturværdier ikke så meget med størrelsen at gøre, men først og fremmest med intensiteten og a f g r ø d e s a m m e n s æ t n i n gen. Monokulturer og i n t e n s iv korndyrkning på store plantebrug og på s v i n e b r u gene vil naturligt nok give et mindre naturindhold end hos den mere ekstensivt dyrkende deltidslandmand og hos kvægbruge r e n med et stort græsningsareal. Ønsker samfundet derfor at fremme naturværdierne i agerlandskabet, gøres det bedst ge n n e m målrettede instrumenter, fx krav om sprøjte- og gødningsfri randzoner, eller gennem økonomiske instrumenter som fremmer et lavere intensitetstryk. Differentiering Med vedtagelsen i 1996 af IPPC-direkt iv e t (Integrated pollution prevention and control) vil landbrug, der bliver ligestillet med forurenende virksomheder, blive stillet over for skærpede krav i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Det kan bl.a. betyde at størrelsesgrænsen i visse egne bliver sat lavere end 250 DE (Lorentzen 1998). Hermed ligger direktivet på linje med øvrige udviklingstendenser i den offe n t l i ge fo r va l t n i n g , nemlig differentiering i virkemidlerne. Vi har set hvorledes beregningen af antal dyreenheder differentierer mellem svin og kvæg, og senest også inden for kvæg afhængigt af det tilhørende grovfoderareal. På samme måde arbejdes der på at gøre den øvre grænse mere afhængig af aktuel miljøbelastning. Mest markant kommer det til udtryk i Drikkeva n d s u d va l gets betænkning fra 17. december 1997, som har givet anledning til forslag til ændring af hhv. va n d fo r sy n i n g s l o v e n , 55
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?