Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
48
LANDBRUGETS
STRUKTURUDVIKLING
OG MILJØET
af professor, dr.phil. Flemming Just, Syddansk Universitet, Esbjerg
1. Udviklingen i
dansk landbrugs struktur
Siden 1997 har strukt u r u d v i k l i n gen været heftigt
diskuteret, og den kraftige reduktion i antallet af
bedrifter og den tilsvarende fo r ø gelse af de tilbageværende
gårdes størrelse er blevet koblet sammen
med stigende miljøproblemer, landd i s t r i kt s u dvikling
og behovet for ændringer af skatte- og
afskrivningslovgivningen. I april 1997 nedsatte
fø d e vareminister Henrik Dam Kristensen
“ U d va l get vedrørende landbrugets strukt u r u dvikling”,
det såkaldte Arne Larsen-udvalg. Dets
kommissorium lød på at analysere de sidste 25 års
s t r u kturudvikling i landbruget samt årsagerne til
u d v i k l i n gen. Desuden skulle udva l get opstille
nogle mulige scenarier for den fremtidige udvikling
og vurdere de samfundsøkonomiske og
beskæftigelsesmæssige konsekvenser.
Betænkning nr. 1351
Betænkningen, der kom i januar 1998, viser at
antallet af bedrifter er faldet fra omkring 150.000
i 1970 til 64.000 i 1996 (Ministeriet for Fø d e va r e r ,
Landbrug og Fiskeri 1998). Ikke desto mindre
er kornproduktionen i samme periode stege t
med 50% og svineproduktionen med 100%.
M æ l k e p r o d u ktionen er gået 5% tilbage, men det
skyldes ikke det færre antal landmænd, men derimod
kvotesystemet der blev indført i 1984.
Okse- og kalvekødsmængden er bl.a. som fø l ge af
n e d ga n gen i koantallet gået tilbage med 15%
siden 1970. Rapporten dokumenterer også den
velkendte specialisering. Hvor seks ud af otte
bedrifter i slutningen af tresserne havde både
kvæg og svin, er det nu kun en ud af otte. Desuden
er der en tydelig differentieringstendens således
at der bliver større forskel på landbrugenes størrelse.
Antallet af bedrifter under 5 ha og over 50
ha er steget markant, medens midtergruppen i
Danmark som i mange andre lande har oplevet en
kraftig tilbagegang.
Når det kommer til forklaringer på den markante
nedgang i antallet af bedrifter, lægger rapporten
først og fremmest vægt på størrelsesøkonomiske
fordele. Med baggrund i tidlige r e
undersøgelser fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske
Institut slås det fast at
“En afgørende faktor i strukturudviklingen er
således, at de større brug har lavere omkostninger
pr. produceret enhed. Det er i den forbindelse
beregnet, at udviklingen mod større
brug siden 1973 i sig selv har medført et fald i
enhedsomkostningerne på 10%”.
Store produkt iv i t e t s s t i g n i n ger hvert år har også
skubbet til udviklingen. Især er arbejdsproduktiviteten
steget, nemlig med ikke mindre end 6%
om året. Heri ligger naturligvis en betydelig faktor
der kan forklare hvordan så mange fæ r r e
landmænd alligevel producerer betydeligt mere
end tidligere.
I overensstemmelse med kommissoriet søge r
b e t æ n k n i n gen også at belyse andre fa kt o r e r s
betydning, men her bliver der mere tale om et
både-og. Landbrugsloven har nok lagt begrænsn
i n ger på udviklingen gennem grænser fo r
s a m m e n l æ g n i n ger, forpagtning, samdrift og
erhvervelse. På den anden side har reglerne i