Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 88 den kunne tilbageholdes, og de tilbage h o l d t e beløb skal medlemslandene kunne anvende til udvidelse af midlerne til miljøvenlig landbrugsdrift. Princippet om at gøre landbrugsstøtten afhængig af, at miljøreglerne overholdes, kan b i d r a ge til, at de enkelte medlemslande motiv e r e s til at indføre EU-fastsatte reguleringer af landbrugets miljøbelastning, ligesom landmændene får en kontant tilskyndelse til ikke at ignorere gældende bestemmelser. Princippet om opfyldelse af miljøbeskyt t e l s e skrav for tildeling af støtte blev allerede fra starten a n b e falet af den danske regering og lignende forslag indgik i en betænkning om natur, miljø og EU’s landbrugspolitik (Landbrugs- og Fi s k e r i - ministeriet 1996). Der var en overgang udsigt til, at princippet helt ville blive taget ud af fo r s l a ge t . Dette skete ikke, men der kom på den anden side heller ingen klare bestemmelser om, at princippet også skulle gælde medlemslandenes overholdelse af EU’s miljøbestemmelser, f.eks. Nitratd i r e kt ivet, som mange lande endnu ikke har implementeret. Som det er nu, er det op til de enkelte medlemslande at formulere de betingelser, der skal være forudsætning for udbetaling af støtte. Herhjemme kan en sådan miljøbetinget støtte få stor betydning for f.eks. overholdelse af reglerne om etablering af mindst 2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb. For mange andre lande vil princippet imidlertid være upopulært og medføre et pres for overhovedet at indføre tidssvarende miljøregulering af landbruget. Ved denne artikels fæ r d i g r e d i gering var det endnu uklart, hvad der vil komme af krav i de enkelte lande. 2. Forslagene om at lægge vigtige dele af landbrugspolitikkens udformning ud til det enkelte medlemsland (samtidig med opretholdelse af fuld EU-finansiering) rummer spændende pers p e kt iver. Det giver muligheder for at udvikle landbrugspolitikken, så den her i landet ville kunne understøtte vigtige målsætninger for naturindholdet i landbrugslandskabet. Fo r s l a get om en sådan decentralisering omfatter kvægområdet, dvs. de to såkaldte markedsordninger for henholdsvis oksekød og mejeri- og mælkeprodukt e r . I n d e n for disse er der lagt op til, at en større andel af budgettet kan udbetales efter specifikke danske r e gelsæt. Oprindelig svarede dette beløb i fo r s l aget til omkring 650 millioner kr. Under topmødet blev denne del af politikken dog dels udskudt et par år (mælkeområdet), dels reduceret for oksekødsektoren, for Danmarks vedkommende fra 372 millioner til omkring 88 millioner kr. Desuden vil der, inden for de fælles rammer, ske ændringer i forudsætningerne for udbetaling af støtte på kvægområdet, således at en mere ekstensiv og miljøvenlig produktion fremmes. For dansk natur har disse forslag stor interesse af flere grunde. For det første er husdyrproduktionen i visse lokale områder for intensiv. Der er for mange dyr per hektar til, at lovgiv n i n ge n s krav til maksimal husdyrtæthed kan overholdes. De foreslåede regler kan, tilpasset danske fo rhold, bidrage til at reducere produktionen i disse områder. For det andet kan fo r s l a gene andre steder medvirke til at opretholde en ekstensiv græsning eller høproduktion på de vedva r e n d e græsarealer, således at vigtige landskabselementer og den dertil knyttede biodiversitet ikke forringes. Det gælder således mange biologisk og landskabeligt værdifulde arealer, hvor ophør af en ekstensiv landbrugsdrift vil resultere i en tilgroning med tagrør eller krat. For det tredje kan denne del af reformen bruges til at vende den udvikling, som de seneste årtier har resulteret i, at det meste kvæg er flyttet fra øst til vest med de omtalte miljøproblemer i visse dele af Jylland og tilgroning af de ekstensive græsarealer på øerne til følge. 3 . Den del af den nye landbrugspolitik, der handler om landdistriktspolitikken, rummer først og fremmest nogle visioner om at fremme mere s a m m e n h æ n gende politikker for landd i s t r i kt e r n e til sikring af økonomiske, sociale og miljømæssige forhold, herunder landskabs- og naturmæssige værdier. Konkret er der tale om forenkling ved at samle en række nuværende ordninger i én forordning og i øvrigt tilstræbe en høj grad af inte-
gration af de enkelte ordninger, bl.a. gennem en e gentlig planlægning for landd i s t r i kterne. De vigtigste ordninger som samles er den såkaldte “fo rbedringsstøtte” (som er blevet anvendt til fremme af produktionsforbedringer), støtte til ugunstigt stillede områder, støtte til miljøvenlig landbrugsdrift (herunder økologisk jordbrug) samt støtte til skovrejsning og hegnsplantning. Endvidere rummer forslaget intentioner om at hæve bevillingerne, til bl.a. miljøvenlig landbrugsdrift. O r d n i n gerne under landd i s t r i kt s p o l i t i k k e n udgør i dag tilsammen dog under 5% af den samlede landbrugsstøtte, for EU såvel som fo r Danmark. Set i dansk sammenhæng er det imidlertid bety d e l i ge midler sammenlignet med den o f fe n t l i ge naturfo r valtning. Fa ktisk står skovrejsningsstøtten og støtten til miljøvenlig landbrugsdrift (MVJ-ordningen) i dag for mere end halvdelen af de samlede naturfo r va l t n i n g s m i dler. Hertil kommer, at de hidtil gældende ordn i n ger har været dårligt integrerede, også i Danmark. Som et grelt eksempel på manglende integration kan nævnes, at der på Bornholm i en periode er givet støtte til miljøvenlig drift af vedvarende græsarealer, herunder forbud mod a nvendelse af landbrugspesticider indenfor grundvandsbeskyttelsesområder, samtidig med, at der indenfor de samme områder (af en anden del af a m t s fo r va l t n i n gen), er givet støtte til etablering af juletræsarealer med intensiv pesticidanvendelse. I det hele taget er der behov for nytænkning af landbrugspolitikken. Der er i årevis givet meget store beløb til støtte for en produktion, som dels har resulteret i overskudslagre (som der også skulle betales skattekroner for), dels har resulteret i en intensivering af produktionen med store miljømæssige omkostninger til følge. På kort og mellemlangt sigt peger den nye landbrugspolitik i den rigtige retning om end reformeringen går langsommere end foreslået af Ko m m i s s i o n e n . Støtten bliver gradvis omlagt fra prisstøtte til d i r e kte støtte (per areal- eller husdyrenhed) med en vis integration af miljøhensyn. INTEGRATION AF NATUR-LANDBRUGSOMRÅDET / PEDER AGGER OG JØRGEN PRIMDAHL 5. Danske initiativer på natur-landbrugsområdet Som det er fremgået afhænger meget af den nationale opfølgning af den nye landbrugspolitik. I Danmark er man i fuld gang med at formulere den danske fø l ge l o v g ivning, herunder de danske bestemmelser til miljøbeskyttelseskrav. På flere væsentlige punkter har man i Danmark desuden taget initiativer, som rækker et stykke ud over de miljømæssige aspekter af landbrugspolitikken. Dette gælder især den såkaldte Vandmiljøplan II, Pesticidhandlingsplanen og initiativer for udviklingen af den økologiske fødevareproduktion, senest “Aktionsplan II – økologi i udvikling”. Ser vi få år tilbage kunne man også i n dd r a ge dele af Marginaljordsstrategien (på naturfo r valtningsområdet: naturgenopretning, fril u f t s l iv og skovrejsning), udvidelsen af de beskyttede naturtyper (Na t u r b e s k yttelseslovens §3), Naturskovsstrategien, og udpegning af områder under Habitatdirekt ivet. ”Aktionsplan II – økologi i udvikling” er allerede nærmere beskrevet i Duus Mathiesens indlæg, og Torben Kleins bidrag behandler nærmere initiativerne på naturområdet. I det følgende skal vi kort resumere initiativerne på henholdsvis vandmiljø- og pesticidområdet. Vandmiljøhandlingsplan II er en fælles betegnelse for den samlede pakke af lovinitiativer til begrænsning af kvælstofudledningen, som Folketinget vedtog foråret 1998 til afløsning af den gældende vandmiljøhandlingsplan fra 1987. Pakken omfatter tre typer af tiltag: (1) gennemførelse af egentlige projekter om etablering af vådområder og skovrejsning, (2) implementering af foranstaltninger om støtte til miljøvenlig drift, dvs. en udbygning af den nuværende MVJordning og omlægning til økologisk jordbrug, og (3) udbygning af den generelle regulering omkring bedre fo d e r u d n yttelse, harmonikrav, krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødninge n , krav til efterafgrøder samt ændrede normer for g ø d s k n i n gen. Den sidstnævnte ændring bety d e r , at de grundlæggende kvælstof-normer, som ind- 89
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5:
FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12:
STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14:
sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16:
| FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18:
| FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20:
2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22:
statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24:
s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26:
| FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36:
DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 48 and 49: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108: Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?