Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 86 Samtidig var miljøet, herunder landskabet og naturen, kommet på samfundets dagsorden, ikke mindst i forhold til landbruget. Det var blevet klart for såvel offentligheden som de politiske sy stemer, at den voldsomme intensivering af landb r u get, som den fælles landbrugspolitik akt iv t havde medvirket til, havde haft store, negative konsekvenser for miljøet, landskaberne og naturværdierne (Baldock 1984, Hoggart et al. 1995). Midt i 80’erne begynder man derfor i EU at tale om miljøets betydning i landbrugspolitisk sammenhæng. Investeringsstøtte til intensiv ering, bl.a. støtte til dræning af vådområder fjernes i det ene medlemsland efter det andet, og der åbnes op for støtte til miljøvenlig landbrugsdrift, skovrejsning og braklægning. Målene er at reducere overskudsproduktionen, sikre en rimelig indkomst hos landbrugerne og beskytte truede naturværdier og i øvrigt forbedre miljøforholdene, hvor det var muligt. De fleste ordninger hørte - og hører stadig - under de såkaldte ledsage fo r a n s t a l t n i n ger, som udviklede sig i tilknyt n i n g til den almindelige landbrugspolitik, men som i modsætning til denne kun er delfinansieret fra EU. De første og spæde skridt var hermed taget til en integration af landbrugspolitiske og miljøpolitiske målsætninger. Herhjemme blev de nye perspekt iver diskuteret i betænkninger fra Landbrugsministeriet i 1987 og 1988. Nogle få år forinden var diskussionen om den fremtidige marginalisering af l a n d b r u g s jord, som man forventede ved fa l d e n d e priser på korn og landbrugsprodukter, startet. Fokus i denne diskussion, som udsprang fra det daværende Naturfredningsråd og en arbejdsgruppe under Skov- og Na t u r s tyrelsen, var netop landskabs- og naturkonsekvenserne af landbrugsmæssig marginalisering. Fo l k e t i n get vedtog en marginaliseringsstrategi, som indenfor et par år resulterede i et stort udredningsarbejde (Skov- og Na t u r s tyrelsen 1987) og efterfø l ge n d e i årlige bevillinger i hundredemillion-kroners klassen til skovrejsning, naturgenopretning og f r i l u f t s l iv. Selvom marginaljordstrategien på mange måder var en visionær strategi, som allerede har sat sig ty d e l i ge spor rundt om i landet, va r den dog kun i ringe grad tænkt og bygget sammen med landbrugspolitikken. I det hele taget gælder det for naturpolitikken i Danmark, at selvom den i store træk kan ses som en reaktion på landb r u gets udvikling, hænger den ikke sammen med landbrugspolitikken, snarere tværtimod. Det første store skridt i refo r m e r i n gen af EU’s landbrugspolitik kom i 1992 med den såkaldte MacSharry-reform opkaldt efter den irske landbrugskommissær. Betydelige dele af landbrugsstøtten blev nu omlagt fra produkt i o n s o r i e n t e r e t støtte i form af bl.a. støtte til arealtilskud og husdyrpræmier uafhængig af produceret mængde. Det blev endvidere sat som betingelse for at modt a ge støtte, at en del af jorden blev lagt brak. I det første år var det 15 procent af det støtteberettige d e areal over 17.7 ha. Andre dele af landbrugspolitikken blev ligeledes ændret i naturvenlig retning, bl.a. blev ordningerne om skovplantning og miljøvenlig landbrugsdrift udvidet. MacSharryr e formen må betegnes som en succes, hvad angår nedbringelse af overskudsproduktionen. Også de miljøvenlige landbrugsordninge r ( M V J - o r d n i n gerne), som med reformen blev obligatoriske for medlemslandene, og som nu fik en EU-medfinanisering på 50%, mod tidligere 25%, bliver udnyttet aktivt i de fleste medlemslande. I gennemsnit er omkring 20% af landbrugsarealet i EU i 1998 dækket af aftaler om miljøvenlig landbrugsdrift, med den største dækning i Luxemborg og de nye medlemslande, Finland, Sverige og Østrig (Tabel 1). Med 3-4% af arealet dækket af miljøvenlige driftsaftaler befinder Danmark sig sammen med Belgien, Holland og Grækenland i den mindst ambitiøse del af landene. Den lave dækning i Danmark kan delvis fo r k l a r e s med den intensive landbrugsdrift, som gør MVJo r d n i n gen mindre attrakt iv. På den anden side er naturen mere trængt her end i de fleste andre regioner, hvilket skulle give et stort behov for deltagelse i netop sådanne ordninger. Selvom MacSharry-reformen vitterlig har været en reformering af landbrugspolitikken, var den kun første skridt. Næste og seneste skridt er den nye reform vedtaget ved Ministerrådsmødet i Berlin, marts 1999.
4. Agenda 2000 Den nye reform bliver som en del af den såkaldte “Agenda 2000” fremlagt af EU-Ko m m i s s i o n e n som forslag allerede i marts 1998. Pe r s p e kt iv e r n e fra MacSharry-reformen fastholdes. Prisstøtten aftrappes yderligere omend i et lavere tempo end forslået af Kommissionen. Det meste af støtten knyttes til areal- eller husdyrpræmier, og de såkaldte ledsageforanstaltninger samles i én forordning og ses nu samlet som led i landdistrikternes samlede udvikling og ikke kun i forhold til landbrug og landbrugsproduktion. Generelt betyder den nye fælles landbrugspolitik fremskridt for naturen, omend den endeligt vedtagne reform er væsentlig mindre ambitiøs med hensyn til miljøintegration end det af Kommissionen udsendte forslag. Af t r a p n i n ge n af prisstøtten vil betyde ekstensivering af driften, herunder fald i kunstgødnings- og pesticidfo r b r u get. Forhøjelse af de ekstensive husdyrpræmier er også et positivt aspekt ved forslaget, dels fordi det medvirker til en ekstensivering af INTEGRATION AF NATUR-LANDBRUGSOMRÅDET / PEDER AGGER OG JØRGEN PRIMDAHL husdyrholdet, dels fordi ordningen vil virke “ b e s k yttende” på de ekstensive græsarealer, såsom s t r a n d e n gene, engene, hederne og overdrevene, som er så vigtige for biodiversiteten og landskabsværdierne i Danmark. Hertil kommer tre konkrete elementer i den nye politik, som kan få stor betydning for landskabet og naturen, og som det er vigtigt at få det bedste ud af. Det handler om (1) opfyldelse af miljøbeskyttelseskrav for tildeling af støtte (miljøbetinget støtte, i den engelske version af forordningsforslaget kaldet “cross compliance”), (2) de nye decentrale dele af landbrugspolitikken, kaldet de nationale konvolutter, samt (3) landdistriktspolitikken. 1 . M i l j ø b e s k yttelseskrav (miljøbetinget støtte, ”cross compliance”) refererer til princippet om, at det gøres til en forudsætning for modtagelse af landbrugsstøtte, at miljøbestemmelserne, nationale såvel som EU’s miljøbestemmelser, overholdes. Fø l ger landmanden ikke de gældende miljøregler, skal landbrugsstøtten eller dele af | TABEL 1 | Oversigt over arealet omfattet af aftaler indgået under EU Forordning 2078/92 (MVJ-aftaler og støtte til økologisk jordbrug fordelt på medlemslande). (Fra DGVI 1998, s.21). Land a. Antal ha under b. Landbrugsareal aftaler ( *1000) i alt (* 1000) c. Aftaledækning % a*100/b Belgien 22,7 1375 1,7 Danmark 107,3 2722 3,9 Tyskland 6741,0 17335 38,9 Grækenland 34,8 5741 0,6 Spanien 871,1 29650 2,9 Finland 6901,4 30170 22,9 Irland 1089,6 4530 24,1 Italien 2291,3 16792 13,6 Luxembourg 96,6 127 75,9 Holland 34,5 1848 1,9 Portugal 664,2 3960 16,8 England 2322,9 15870 14,6 E-12 21177,3 130121 16,3 Østrig 2429,0 3585 67,8 Finland 1877,5 2160 86,9 Sverige 1642,2 3180 51,6 E-15 27126,0 139046 19,5 87
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5:
FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12:
STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14:
sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16:
| FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18:
| FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20:
2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22:
statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24:
s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26:
| FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 48 and 49: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108: Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?