Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 84 INTEGRATION AF NATUR-LANDBRUGSOMRÅDET af overvismand Peder Agger og vismand Jørgen Primdahl, Naturrådet 1. Introduktion I Danmark, som i de fleste europæiske lande, er landskabet og dets naturindhold tæt forbundet med landbruget. Ændrer landbruget sig ændres landskabet. På godt og ondt. Det er baggrunden for at interessere sig for natur-landbrugsrelationen, som har været det gennemgående tema i de fleste af de fo r e g å e n d e artikler. I dette afsluttende kapitel vil vi dels give en kort sammenfattende karakteristik af udvikl i n gen og den aktuelle status i landbrugslandskabets naturindhold, dels se nærmere på de senere års vigtigste politiske tiltag på området, især på de nye landbrugspolitiske reformer, som helt aktuelt er under udformning. Til sidst præsenterer vi, som oplæg til en bredere diskussion, Na t u r r å d e t s a n b e fa l i n ger til ændringer af natur-landbrugspolitikken. De fleste indlæg handler om danske forhold, men forholdet mellem naturen og landbruge t er ikke et specielt dansk fænomen. Med reference til det åbne land og landbrugspolitikken i europæisk perspekt iv analyserer f.eks. hollænderen Floor Brouwer og englænderen Philip L owe udviklingens natur- og miljøkonsekvenser i de senere år (Brouwer og Lowe 1998). De b e s k r iver, hvorledes intensivering, koncentrering og specialisering har præget de landbrugsmæssigt gunstigt stillede områder. Det har påvirket plante- og dyrelivet nega t ivt samt bety d e t tab af ekstensivt dyrkede halv-naturarealer og traditionelle landskabstræk. I andre, mindre frugtbare områder har landbruget omvendt været ty n get af tilbage gang og affolkning. I ekstreme tilfælde har udviklingen ført til, at jorder indenfor større sammenhængende områder er blevet opgivet. Dette er bl.a. tilfældet både i Skandinavien og i Sydeuropa, hvor mange områder med dårlige terræn- og jo r d b r u g s forhold har lidt under kombinationen afvandring og miljø- og naturmæssige problemer såsom jorderosion, tilgroning, fo r ø ge t risiko for skovbrande og oversvømmelser. Analysen er én blandt flere aktuelle arbejder om sammenhængen mellem natur og landbrug i internationalt perspektiv (Whitby 1996, Potter 1998). Også Heino von Meyers bidrag i denne rapport handler om, hvordan landbrugsudviklinge n helt generelt og i et tæt samspil med landbrugspolitikken har haft store naturmæssige omkostninger overalt i Europa. 2. Landbrugslandets natur Vender vi blikket mod danske forhold har artiklerne i denne rapport tydeligt vist, at de generelt forekommende problemstillinger også er gældende i Danmark. Som et af de landbrugsmæssigt mest intensivt udnyttede lande i Europa er mange af de natur- og miljømæssige problemer knyttet til landbruget særligt udtalte i Danmark. Med en stor tidsskala viser Anette Reenberg i sit bidrag, hvorledes samspillet mellem landbrug og natur først og fremmest er et dynamisk samspil, hvor især skiftende økonomiske og teknologiske forhold er bestemmende for udviklinge n . Det beskrives, hvordan de natur- og arealmæssige konsekvenser af udviklingen de sidste 150 år har været meget fo r s k e l l i ge for henholdsvis Østdanmark og Vestjylland, og der advares mod at tro på lette løsninger, når det handler om bevarelse af landskaber, der hører fortidens landbrugssystemer til. I en oversigt over samspillet mellem natur og moderne landbrug finder Anna Bodil Hald i sit indlæg, at de mest akutte problemer knytter sig til
halv-naturarealerne, som er de ekstensivt drevne landbrugsarealer uden for omdrift. Trods deres relativt ringe udbredelse er disse arealers biologiske betydning stor, og de er truet af enten landbrugsmæssig intensivering eller af opgiv e l s e . Irreversibiliteten i halv-naturarealernes botaniske indhold analyseres og betydningen af en driftsmæssig kontinuitet slås fast. Na t u r ge n o p r e t n i n g kan i praksis ikke “genoprette” en eventuel tidlige r e flora, mener Hald, selvom man godt kan etablere p o s i t ive betingelser for fuglelivet. Na t u r i n d h o l d e t i landbrugsarealerne må derfor i højere grad indd r a ges i såvel kriterierne for landbrugsstøtte som i den ege n t l i ge landbrugsuddannelse. Landbrugets og skovbrugets væsentlige rolle for naturen i Danmark fremgår også tydeligt af Torben Kleins ge n n e m gang af naturbeskyt t e l s e n og naturgenopretningsindsatsen de seneste år. På trods af begrænset systematisk viden om naturtilstandens udvikling kan vi dog se ty d e l i ge effe kter af den hidtidige indsats. Der er imidlertid stadig store uløste problemer, bl.a. med hensyn til at sikre mere naturskov og med hensyn til sektorintegrationen, først og fremmest fordi man ifø l ge Klein ikke skal forvente, at økonomiske sekt o r e r vil være motiverede til integration af miljømæssige hensyn. Med disse oversigter over landbrugsudvikl i n gens naturkonsekvenser og den aktuelle naturfo r valtningsindsats in mente, er det relevant at se på de aktuelle udviklingstræk i landbruget. Og her går det stærkt. De store brug og helt små fritidsbrug vokser voldsomt i antal i disse år, men de naturmæssige konsekvenser heraf er det ifølge Flemming Just vanskeligt at sige noget entydigt om. Landbrugets naturpåvirkning er således ikke u m i ddelbart koblet til brugsstørrelsen, men måske snarere til brugstype og intensiveringsniveau. Ib Johnsen påpeger, at der er problemer med, at strukt u r u d v i k l i n gen medfører en form fo r h o m o genisering af de meget varierede natur- og l a n d s k a b s forhold, som karakteriserer Danmark. En d i f ferentiering af natur- og landbrugspolitikkerne, som i højere grad tager de naturmæssige foruds æ t n i n ger med i kriterierne, er en blandt flere løsninger, som begge de to forfattere er inde på. INTEGRATION AF NATUR-LANDBRUGSOMRÅDET / PEDER AGGER OG JØRGEN PRIMDAHL Et udviklingstræk, der set fra en naturmæssig synsvinkel peger i den rigtige retning, er endvidere de senere års markante vækst i økologisk jordbrug, såvel hvad angår antallet af brug, som det dyrkede areal. Det fremgår af Duus Mathiesens ge n n e m gang af “A ktionsplan II - økologi i udvikling”, at man indenfor de næste tre til fire år forventer at opnå en arealmæssig dækning af økologiske brug på omkring 300.000 ha, svarende til omkring 10 procent af landbrugsarealet. Sammenfattende tegner de refererede bidrag et billede af et tæt forhold mellem landbruget og naturen. Det er et forhold, som over et langt tidsrum har betydet en fattiggørelse af naturen og landskaberne, men også et forhold, som vi i de senere år har fået stadig bedre muligheder for at forbedre, om end der på ingen måde er tale om fred og idyl. Fo r fatterne er ikke enige i alle spørgsmål, men vil formentlig kunne skrive under på denne karakteristik. De fleste ser også positivt på mulighederne i den nye landbrugspolitik, som dog ikke var fæ r d i g forhandlet på tidspunktet for konferencen. I det næste afsnit ser vi nærmere på landbrugspolitikken og integrationen af miljømålsætninger heri. 3. Natur-landbrugspolitikkens udvikling Tilbage i 1960’erne, da Fællesmarkedet hed de seks, var miljødimensionen ikke-eksisterende i landbrugspolitikken. Det primære formål var at afhjælpe efterkrigstidens fø d e va r e m a n gel og ustabile situation i øvrigt. Det tog adskillige år at få denne politik til at fungere. Da det endelig skete - sidst i 1960’erne - var store dele af den fo rældet. Den daværende landbrugskommissær Sicco Mansholt, kunne således i 1969 annoncere, at reformer af landbrugspolitikken var nødvendige (EEC-Commission 1969, Fearne 1997). I 1984 kom mælkekvoterne, men bortset herfra skulle der gå næsten 25 år, inden der fo r alvor kom gang i grundlæggende refo r m e r . Udgifterne til prisstøtte, overskudslagre og eksport var nu blevet så store, at der måtte fo ra n d r i n ger til. 85
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5:
FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9:
NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12:
STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14:
sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16:
| FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18:
| FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20:
2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22:
statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24:
s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26:
| FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 48 and 49: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108: Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?