Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

IDET FØLGENDE vil jeg søge at perspekt iv e r e
l a n d b r u gets strukturudvikling i nyere tid med
fokus på de elementer, der har haft eller fo r tsat
forventes at få størst betydning for natur og
miljø.
Desuden vil jeg belyse de nye sigtelinier i den
europæiske landbrugspolitik, og den betydning de
kan få for naturen i det åbne land i Danmark.
Hvilke visioner og perspektiver er der i den fælles
landbrugspolitik? Hvilke mål skal vi sætte os -
og hvorfor?
Endelig vil jeg fremsætte nogle sy n s p u n kter og
forslag af mere bred betydning for naturforvaltningen
i det åbne land i Danmark.
Lidt baggrund
Siden stenalderen har det danske landskab udviklet
sig i et samspil mellem landbrug, landskab og
natur. Det bliver undertiden sagt, at vi ikke har
egentlig natur i Danmark, fordi vi er et tætbefolket
og ge n n e m k u l t iveret land. Intet er mere misvisende.
Vi skal bare erkende, at mennesket har
været og er en medspiller i udfo r m n i n gen af
landskabet, og dermed har påvirket og påvirker
dets biologiske indhold. Det er der ikke nødvendigvis
noget bekymrende i!
Dertil kommer, at de halvkulturer/halvnaturer,
som vi f.eks. nævner i Na t u r b e s k yttelseslovens §3,
alle har haft en årtusindgammel historie i
Danmark. Vore overdrev og heder har altid haft
en plads i Danmark, langs vore kyster og i sandjordsegnene,
men de har pga. forskellige menn
e s k e l i ge akt iviteter kunnet brede sig ud i det
t i d l i gere hovedsageligt skovbevoksede Danmark.
Den i dette århundrede særligt kraftige
b e folkningsudvikling og den samme befo l k n i n g s
særligt intensive udnyttelse af omgivelserne gør
OM STRUKTURUDVIKLINGENS NATURKONSEKVENSER / IB JOHNSEN
OM STRUKTURUDVIKLINGENS
NATURKONSEKVENSER
af lektor Ib Johnsen, Københavns Universitet, Botanisk Institut, Økologisk Afdeling
det imidlertid nødvendigt at nytænke, hvis de
naturværdier, vi stadig har i landskabet, skal bevares
til kommende generationer. Og det har vi en
moralsk forpligtelse til – lad os ikke træffe uige nk
a l d e l i ge afgørelser på vore børns og børnebørns
vegne!
Et vigtig punkt er her erkendelsen af det danske
landskabs egenart. Det danske landskab er et
af de mest varierede i Europa. Vi har på vore
43.000 km 2 en utrolig variation m.h.t. ge o l o g i s k e
formationer, naturtyper og økologiske successionsstadier.
Dette skyldes ikke alene ovennævnte
samspil, men også vor spændende ældre og nyere
geologiske historie.
I Danmark fo r valter landbruget 62% af det
samlede landareal. Naturens og miljøets tilstand
i landbrugslandet er i vore dage langt fra optimal.
Det skyldes grundlæggende den meget intens
ive og hjælpestoffo r b r u gende form for landbrug,
der praktiseres på hovedparten af landbrugsarealet.
Det er så godt som umuligt at undgå
uønskede stoftab og effekter på omgivelserne -
horisontalt som vertikalt - med denne dyrkningsform.
Overalt i landbruget burde der tilstræbes
lukkede kredsløb og et minimum af giftanvendelse
og energiforbrug. Den stigende erkendelse
af landbrugsnaturens ringe fo r fatning og
befolkningens mere eller mindre udtalte ønske
om at få større naturkvalitet omkring os, er dog
nu gradvist ved at vende udviklingen.
Naturen er meget tålmodig med os mennesker
- oftest er det os, der savner den nødvendige tålmodighed.
Derfor er der heldigvis nogle yderst
lovende muligheder for at genoprette det tabte,
hvis vi bærer os fornuftigt ad – bl.a. ved at følge
de gode intentioner i EU’s landbrugsrefo r m ,
Agenda 2000. Men når det er sagt, skal det frem-
61