Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
8
måde. Lige-ledes er vore vandløb, de va n d l ø b snære
arealer og andre vådområder blevet kraftigt
reguleret.
Når det er sagt, skal det dog for det første tilføjes,
at det er en proces, der har stået på i over
7.000 år. For det andet, at der over denne periode
har været tid til, at halvkulturerne har kunnet
udvikle sig som artsrige samfund med en selvstændig
både natur- og kulturværdi. Og for det
tredje, at der på trods af de primære naturtypers
store tilbage gang, alligevel er en del arter,
samfund og processer tilbage, der på flere måder
kompenserer, for en del af den natur, der er
gået tabt.
Det danske jordbrug
og den seneste naturudvikling
J o r d b r u gets betydning for natur og landskab i
Danmark kan på denne baggrund næppe overvurderes.
Omkring tre fjerdedele af landets areal
a nvendes til enten landbrug (62%) eller skovbrug
(12%). Størstedelen af alle landskaber er
dermed jordbrugslandskaber. Bortset fra vand-, byog
kystmiljøerne er alle naturtyper fo r b u n d e t
med eller stærkt præget af jo r d b r u get. Derfo r
har såvel fo r u d s æ t n i n gerne for som truslerne
imod naturindholdet og landskabsværdierne tæt
forbindelse med jordbrugsmæssige funktioner.
Netop i disse år undergår jo r d b r u get på godt og
ondt betydelige forandringer. Det gælder forand
r i n ger i produktions- og ejendomsstrukt u r e r n e ,
og det gælder reformer af landbrugspolitikken,
m i l j ø r e g u l e r i n gerne og naturbeskyttelsen. Disse
fo r a n d r i n ger har haft og vil forsat i mange år
have stor indflydelse på naturen og landskabet.
Det er baggrunden for, at Naturrådet har valgt at
tage emnet op.
Begrænser vi tidsperspektivet til den seneste
menneskealder, har naturindholdet været inde i
en overvejende negativ udvikling, som først her
i halvfemserne er vendt, hvilket nu til gengæld gør
det perspekt ivrigt at diskutere, hvordan det videre
skal gå. Fem forhold har i perioden haft særlig
betydning.
Det første og umiddelbart mest synlige er den
udtynding, der er sket i infrastrukturen i agerlandet
i form af nedlæggelse af grøfter, va n d h u ller,
hegn og markveje.
Det andet er den stærke tilbage gang, der er sket
i arealet af halvkulturer, efterhånden som behovet
for græsningsarealer er forsvundet med traktorens
indførelse og kvægbrugets koncentrering.
Et tredje forhold er kemikaliseringen, dvs. anv e ndelsen
af pesticider og kunstgødning og tilfø r s l e n
af gødning i det hele taget, som har påvirket markerne,
grundvandet og de øvrige både nære og
fjerne omgivelser.
Det fjerde forhold er den tiltagende ustabilitet i
landskabet. De fleste vilde dyre- og plantearter har
brug for ufo r s tyrrede eller i hvert fald relativt fo ru
d s i ge l i ge forhold. Jo mere intensivt - og dermed
forstyrret - brugen af landskabet bliver, des
færre arter vil kunne klare sig.
Det femte forhold er mere subtilt. Det er det, der
kan kaldes landskabets stigende fremmedbestemthed.
I gamle dage var landbruget mere
afhængigt af stedets lokale potentialer såsom
jordens bonitet, vandindhold og hældning, lokalklima,
frøbank i jorden etc. I dag, hvor landb
r u g s p r o d u ktionen foregår på et teknologisk
mere avanceret niveau, og hvor produktionen er
koblet på verdensmarkedet, er det i langt mindre
grad end tidligere den enkelte landmand og de
lokale forhold, der er de afgørende for, hvad der
sker på jorden. En stadig stigende del af landmandens
handlinger er således resultatet af afledte
snarere end primære beslutninger. Br u gen er
dermed blevet mere fremmed, med de økologiske
problemer det kan indebære, i form af forringet
miljø, tab af lokale særpræg, rekreative kva l i t e t e r
i øvrigt samt samfundsmæssig forankring.
Den seneste landbrugsudvikling
Som det behandles i de efterfø l gende artikler
har landbruget på få årtier udviklet sig fra et stort