Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 56 m i l j ø b e s k yttelsesloven og planloven. Hovedsigtet er at sikre en mere detaljeret og differentieret planlægning, hvor amterne gennem regionplanerne sikres mulighed for at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser og følsomme indvindingsområder. I disse områder foreslås det at u d s tyre ministeren med beføjelser til at hindre fri etablering af husdyrbrug og import af husdyrgødning, herunder også at gribe ind over fo r brug som har under 250 DE (Miljø- og Energiministeriet 1998). Omvendt har vi set at miljøminister Svend Auken i sin udmelding om landsplanforslaget har været villig til - inden han af politiske grunde måtte sadle om - i områder uden grundvandsinteresser at sætte en højere grænse (350 DE), før en VVM-procedure skulle iværksættes. I begge tilfælde har diffe r e n t i e r i n ge n været begrundet i et ønske om at se på den konkrete miljøbelastning defineret som det samlede intensitetstryk i et givet område. 5. Sammenfattende om landbrugspolitik, størrelse og miljøpåvirkning Det er i det foregående søgt påvist at strukt u r u dv i k l i n gen i dansk landbrug med et faldende antal landbrug og en markant udvikling i retning af flere brug over 50 ha, har forløbet ganske hastigt i de seneste par årtier. Det er imidlertid værd at bemærke sig at udviklingen ikke adskiller sig fra de tendenser vi ser i det øvrige No r d e u r o p a . Siden midten af 1980’erne har nedlægningstakten i dansk landbrug nøje fulgt ge n n e m s n i t t e t for andre nordvesteuropæiske lande. Med hensyn til forholdet mellem størrelse og miljø er det vanskeligt at finde videnskabeligt bevis for at store brug skulle være mere belastende end mindre brug. Helt afgørende er derimod driftsledelsen og intensiteten. At benytte en grænse ved 250 DE som instrument til at fremme miljø og husdyrvelfærd vil derfor i bedste fald være temmelig upræcist og i værste fald direkte i modstrid med de udmærkede intentioner. Det forhindrer ikke at der kan være andre gode grunde til at indføre en sådan grænse. Referencer Andersen, E., J. Primdahl & V. Solvang (1998): Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og de Særligt Følsomme Landbrugsområder 1994-96. Evaluering af MVJ-ordningens iværksættelse og betydning. Frederiksberg: DSR Forlag. Danmarks Statistik: Landbrugsstatistik (1997). DMU Nyt 2 (1997). Eurostat, 5A, Landwirtschaft (1997). Garrido F. & E. Moyano (1996): “The implementation of agri-environmental policy in Spain”. Incentives and obstacles towards implementation of more sustainable methods in agriculture in Denmark, the Ne t h e r l a n d s and Spain. Final Report, ed. Flemming Just, South J u t l a n d University Centre, Esbjerg. Hald, A.B. (1998): Sustainable agriculture and nature va l u e s - using Vejle County as a study area, DMU, Technical Report No. 222. Just, F. (1994): LR 80 og Landbrugets Græsrødder, Bol og by. Landbohistorisk Tidsskrift 2, 78-100. Just, F., E. Noe & L.A. Rasmussen (1996): Korridorer i landskabet. En evaluering af Miljøministeriets eksempel projekt nr. 7. Kooperativ Forskning, Notat 36. Sydjysk Universitetscenter, Esbjerg. Just, F. (1997): Landmændenes egen naturforvaltning og de offentlige støtteordninger. Tidsskrift for Landøkonomi 2: 142-150. Lorenzen, I. (1998): Miljøkrav til kvægbruget skærpes. Erhvervsjordbruget 3: 30-31. Miljø- og Energiministeriet (1998): Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning, 6. februar 1998. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (1998): Betænkning nr. 1351. Landbrugets strukturudvikling, Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling. Pers. komm. fra Foreningen for danske Landbrugsskoler. Pers. komm. fra Johannes Michelsen (endnu ikke publiceret undersøgelse af 1995-omlæggerne). Skop, E. (1998): Landbrugsstruktur og kvælstofudva s k n i n g . Udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Resumé og udskrift af høring i Fo l k e t i n get den 29. okt o - ber 1997, Teknologirådet (1998): 63-66. Svendsen, S., V. Søgaard & F. Just (1998): Landmanden, konsulenten og pesticiderne. Miljøstyrelsen, rapport nr. 100.
ØKOLOGI I UDVIKLING af udviklingsdirektør Flemming Duus Mathiesen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet Indledning Den økologiske fø d e va r e p r o d u ktion udgør i dag en etableret del af den samlede fø d e va r e p r o d u ktion. På trods heraf er der fortsat et stort udviklingspotentiale - mange fo r b r u gere viser stige n d e interesse for økologien og opmærksomheden omkring den økologiske driftsforms muligheder som miljøpolitisk virkemiddel er også voksende. Det økologiske Fø d e vareråds grundlægge n d e o p fattelse er, at økologien skal gives gode muligheder for udvikling i form af optimale rammebetingelser, men at udviklingen i øvrigt skal ske gradvist og i den hastighed jordbruget og forbrugerne ønsker det. Med Aktionsplan II - økologi i ud v i k l i n g (Strukturdirektoratet 1999) har Det økologiske Fø d e vareråd tilvejebragt et omfattende værktøj til | FIGUR 1 | 5000 4000 3000 2000 ØKOLOGI I UDVIKLING / FLEMMING DUUS MATHIESEN udvikling af den økologiske fø d e va r e p r o d u kt i o n inden for de kommende 5 år. Ambitionen med a ktionsplanen har været at skabe en helstøbt strategi, som omhandler alle relevante aspekter af økologiens videre udvikling. Med Aktionsplan II - økologi i udvikling har Det økologiske Fødevareråd således givet fødevareministeren 85 anbefa l i n ger vedrørende den videre udvikling af den økologiske fø d e va r e p r o d u kt i o n i Danmark. Ne d e n for gives en introduktion til aktionsplanens centrale indsatsområder. Primærproduktionen Den hidtidige omlægningstakt til økologisk jo r dbrug forventes at stige yderligere de kommende år, hvilket illustreres af nedenstående figur. A ktionsplanen skal medvirke til at stimulere 6000 350.000 1000 0 Prognose for omlægning til år 2002 90 92 94 95 96 97 98 99 2000 2001 2002 Antal bedrifter Antal hektar 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Kilde: Strukturdirektoratet 1999. 0 57
Page 1 and 2:
NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4:
INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84: landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86: halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88: 4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90: gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92: at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94: Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96: holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98: HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100: Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102: Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104: Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106: Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?