Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 32 svinebrug og (ii) at de græsningsbetingede halvnatur arealer, overdrev og fersk eng, ligger i kortere afstand til deltidsbrug end kvægbrug. Det er for Vejle Amt beregnet hvor stor en andel af halv-natur arealerne, der er lokaliseret inden fo r d e l t i d s b r u genes og små kvægbrugs arealer (Hald 1998). Disse to brugstyper udgør arealmæssigt næsten lige store andele i Vejle Amt: Alle deltidsbrug med en gennemsnitlig størrelse på 18 ha udgør tilsammen 27% af landbrugsarealet, og små kvægbrug, der tilsvarende har 32 ha, udgør tilsammen 23% af arealet. Resultaterne viser, at tre gange så stort et areal af disse halv-natur arealer må forventes at være inden for deltidsbrugenes ejendomme sammenlignet med små kvægbrug. Deltidsbrugene er således de brug, der ud over at have det fornødne græsningspotentiale, kan forventes også at være ejer af en relativt stor del af halv-natur arealerne. Produktivt landbrug og naturens tarv uforenelige At landmanden har kreaturer og bor i rimelig kort afstand fra de græsningsbetingede halvnatur arealer er imidlertidig ikke en tilstrækkelig b e t i n gelse for, at der bliver græsset, og naturen få r det bedre. Det moderne landbrugs krav til høj prod u kt ivitet og naturens tarv må konstateres at være to uforenelige størrelser. Nævnes kan: (i) M æ l k e p r o d u ktion pr. årsko er fordoblet siden 1950’erne, og den kan ikke opretholdes ved ekstensiv afgræsning af naturarealer, dvs. malkebesætningen kan ikke forventes at afgræsse disse arealer. (ii) G r æ s p r o d u ktionen på græsareal uden for omdrift er svagt stigende gennem de seneste tyve år og er i 1998 som gennemsnit godt 4 tons tørstof pr. ha. Det er fundet, at den botaniske d iversitet inden for vide rammer reduceres med stigende biomasse eller produktion på naturarealer. En gennemsnitlig produktion pr. ha på 4 tons, der også dækker over en vis variation betyder, at langt de fleste arealer har for høj en prod u ktion til, at der er plads til vilde planter (Moore & Keddy 1989). (iii) Også kornmarkers udbytte - n iveau er øget væsentligt gennem de seneste 30 år og er alt for højt til, at der er plads til vilde planter (ukrudt) (Hald 1998). Det kan således konkluderes, at moderne landbrugs høje produkt iv it e t s n iveau ikke længere a priori understøtter naturen. Landmanden vælger eet af to: Opgiver driften eller intensiverer. Det haster derfor med at sikre arealerne mod tilfæ l d i ge beslutninger om ophør af drift eller om intensivering (Boks 1). Landmanden i samspil med naturen i fremtiden? At produkt ivt landbrug og naturens tarv er to uforenelige størrelser giver sig udslag i, at der er omvendt proportionalitet mellem bedrifternes værditilvækst og deres potentielle naturværdi, således at deltidsbrug har det største naturindeks men laveste økonomiske afkast (Schou & Hald 1998). Det synes i det lys paradoksalt, at de landmænd, der i tide fik nedlagt deres naturarealer og ændret til kornmarker, har samfundet belønnet med EU produktionstilskud, mens de landmænd, der har bevaret og passet på naturværdierne til glæde for alle, har samfundet straffet med at p å l æ g ge dem begrænsninger i handlefriheden gennem Na t u r b e s k yttelseslovens paragraffe r . Med udga n g s p u n kt i princippet om lige for loven er spørgsmålet: H v o rdan kan samfundet stille diss e landmænd ens? Hald (1998) har peget på, at et krav om samme samlet procentdel af fo r s k e l l i ge former for basisnaturarealer og naturvenlig landbrugsdrift - alt efter landmandens eget valg - på alle brug ville stille alle landmænd ens: De, der har beva r e t naturen, skal ikke gøre mere. De, der har nedlagt naturen, skal genoprette basis-natur. Med basisnatur og naturvenlig landbrugsdrift forstås naturforbedringer alle jordejere kan foretage uanset bedriftens beliggenhed, bedriftstype og driftshistorie, dvs. sprøjtefri randzoner, landskabshegn, markveje med rabatter, udyrkede bræmmer, arealer ud af omdrift til våd eller tør natur etc. (jf. Hald 1998). Dette vil gavne de almindeligt forekommende arter, men disse arter er også relativ t trængte i agerlandskabet. Sådanne basiskrav vil blot være at sammenligne med krav, der i dag helt naturligt stilles for at reducere landbrugets miljøbelastning og sikre grund- og overfladevand
LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSPIL – MODSPIL. FREMTIDIGT SAMSPIL? / ANNA BODIL HALD | BOKS 1 | Biodiversiteten er ujævnt fordelt. Eksempel: Fussingø Floraen blev kortlagt i alle lysåbne eu- til mesotrofe lavbundsarealer i omegnen af et græsningsforsøgsareal på arealer t i l h ø rende Fussingø Hovedgård for at vurdere stø r relsen og sammensætningen af den lokale artspulje for lysåbne græ sningsarealer. For hver af de 56 afdelinger med ensartet vegetation, vi fandt på lavbund, blev der lavet en total artsliste. I alt blev der fundet 130 eng-arter (arter, der ifølge Hansen (1981) vokser på en biotop af typen ‘eng’). De fem artsrigeste afdelinger husede tilsammen 94 engarter, hvilket svarer til 72 % af alle arterne. Et tilsvarende areal med de artsfa tt i g s te afdelinger (ni i alt) husede tilsammen kun 56 arter, sv a rende til 43 % af alle arter. Kun to arter var nye for området, hvis de ni artsfattigste afdelinger blev sammenholdt med de fem artsrigeste. Det er altså ikke helt ligegyldigt, om det er ejeren af en artsrig afdeling nr. X eller ejeren af en artsfa ttig afdeling nr. Y, der tilfældigvis vælger at ophøre med g ræsningen eller at inte n s i ve re produktionen. Det viser, at hot-spots arealer med mange arter kan forsvinde eller opre tholdes ved få ejeres tilfældige beslutninger. samt akvatisk natur, f.eks. krav om gylleopbevaringskapacitet, flydelag i gylletanke, andelen af grønne marker, harmoni-areal, gødningsnormer, nedpløjning af gylle inden 24 timer, gødnings- og p e s t i c i d journaler etc. Et første skridt til bedre sikring af f.eks. småbiotoper kunne også være betingelser, der stilles i forbindelse med sammenlægninger af landbrug. Tilbud til dem, som har bevaret særlige naturværdier for os alle Der er som nævnt nogle landmænd, der på trods af alle odds har bevaret halv-natur arealer uden fo r omdrift gennem græsning - og som har god naturkvalitet, fordi de ikke har anvendt gødning og pesticider. Som omtalt foran er denne natur helt afhængig af, at driften fortsætter kontinuert. Hvordan får vi disse landmænd til fortsat at b e vare og vedligeholde værdifuld natur i fremtiden? Det kan normalt ikke forventes, at landmanden har den samme viden om de sammenh æ n ge, der betinger den gode naturkvalitet, som han har om produktionens optimering. Det er derfor nødvendigt med information til den enkelte landmand om naturen på netop hans ejendom, og om hvordan han vedligeholder den med henblik på at sikre naturen bedst muligt. Det kan handle om ekstensiv græsning, småbiotopernes vedligeholdelse eller om de vilde planter og dyr i marker i omdrift. En plan for naturen på ejend o m s n iveau kunne udarbejdes i lighed med driftsplaner for mark og stald - evt. gennem naturkonsulenter tilknyttet det sted, hvorfra landmanden normalt bliver vejledt om produktionens mange facetter, landbrugets egne konsulentvirksomheder. Enhver landmand skal have det ‘grønne bevis’ for at kunne drive en gård. Han lærer om prod u ktionsmetoder og dyreetik og om at tage hensyn til miljøet i håndtering af gødning og sprøjtemidler. Hvorfra skulle moderne landmænd vide noget om ekstensiv græsning eller anden form for naturvedligeholdelse? Det kunne der rådes bod på, hvis det grønne bevis også inkluderede undervisning i disse emner. Det bunder næppe i ond vilje, at nogle landmænd forringer n a t u r k valiteten. Jeg tror derfor, at en forståelse fo r , h v o r for det er naturødelæggende at anv e n d e gødning og pesticider på arealer uden for omdrift, ville have stor betydning for naturen. Det offe n tl i ge kunne også være katalysator for etablering af græsningslaug ved at arealer uden for omdrift indgik i en samlet (sammenhængende) naturplanlægning i regionen som ‘Særligt Fø l s o m m e Naturområder’. Naturpligt - men indtægtsmulighed Landmanden har ifølge Landbrugsloven pligt til at dyrke jorden (landbrugspligt) og tjener herigennem sin løn. Hvorfor ikke pligt til at vedligeholde naturen (naturpligt) for samfundet, men med mulighed for indtægt? Naturpligten kunne være pligt til ekstensiv afgræsning (uden gødning og pesticider) af arealer uden for omdrift eller pligt til at lade andre landmænd afgræsse, hvis man ikke selv ønsker at gøre dette. Hald (1998) har foreslået, at en indtægtskilde for landmanden kunne være bonus-betaling for god naturkva l i t e t . 33
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 79 and 80: INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82: (3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84:
landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86:
halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88:
4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90:
gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92:
at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94:
Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96:
holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98:
HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100:
Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102:
Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?