Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

2. Markante skift
i den generelle arealanvendelse
Et kig i statistikken eller på kort over de grove kategorier
af arealtyper (dvs. skov, hede, græs uden fo r
omdrift, dyrkede arealer) kan supplere billedet af,
hvordan naturen i landbrugslandet har udviklet sig
i forskellig takt og med forskelligt resultat afhængig
af, hvor vi befinder os i landet. Skova r e a l e r n e s
udvikling fra midten af 1800-tallet frem til midten
af 1900-tallet kan fø l ges i figur 5.
Det er iøjnefaldende, hvordan ændringerne i
Østdanmark er beskedne (jf. sammenhænge n
med landbrugssystemet som beskrevet ovenfo r ) .
Hverken omfanget af skovarealet eller sammens
æ t n i n gen af skoven ændrer sig markant. Ser
man derimod på situationen i Vestdanmark, er billedet
et helt andet. Hvor skovdækningen i 1800tallet
var særdeles beskedent i det vestlige og
centrale Jylland, er det nu på højde med resten af
landet. Det er resultatet dels af plantage r e j s n i n ge r
på tidligere hedearealer, og dels af den omfa t t e n d e
| FIGUR 5 |
S kova realets udvikling i Jylland og på øerne
siden 1881.
Statistiske Meddelelser (div. årgange).
Tus. ha % Skov
150
100
50
0
Øerne
nåletræ
løvtræ
bøg
LANDBRUGSLANDSKABETS VARIATION I TID & RUM / ANETTE REENBERG
10
5
0
tilplantning af marginale landbrugsjorde i Midt- og
Østjylland, som fandt sted i den første halvdel af
1900-tallet (Jensen 1976).
Nettoresultatet af denne udvikling er, at skovprocenten
i dagens landskab er meget mere
ensartet over hele landet (som det ses på kortene
i figur 6), end den var i begyndelsen af 1800-tallet.
Men når dette er sagt, skal det straks tilføjes, at fo rdeling
mellem løv- og nåleskov - og dermed skove
n s r e k r e a t ive og naturmæssige kvaliteter - langt
fra er ens i forskellige egne af landet.
Ser vi på hedens udvikling, må man konstatere, at
denne halvkultur-type helt er trængt tilbage i takt
med intensiveringen af brugen af de vestjyske
sandjorde, undtagen i de få tilfælde hvor der er
g jort en planlagt indsat for at bevare den (Figur 7).
For græsarealerne uden for omdrift (den kategori,
hvori naturmæssigt interessante halvkulturer
som overdrev og enge optælles statistisk),
tegner der sig et lidt mere komplekst billede. Det
er ganske svært at få hold på detaljerne, fordi den
Tus. ha % Skov
350
300
250
200
150
100
50
0
Jylland
nåletræ
løvtræ
80 90 1900 10 20 30 40 50 60 70 80 90 80 90 1900 10 20 30 40 50 60 70 80 90
bøg
10
5
0
19