Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
80
AGENDA 2000
- VISIONER OG POLITIK
af miljøkommissær Ritt Bjerregaard , EU-kommissionen
1. Introduktion
Det tyvende århundrede var de store massebev
æ gelsers og store omvæltningers århundrede.
Her mod århundredets slutning har nye bevæge
l s er -m i l j ø b e v æ ge l s e r ne- i n d t a get både den nationale
og den internationale scene. Miljøbevægelserne
står i dag med de friske kræfter som et
samfund i udvikling har brug for. Dermed er de
godt i gang med at reformere menneskets liv s b e -
t i n gelser. Miljøbevidsthed har vist sig at være en stabil
og konstrukt iv kraft, som langsomt -men sikkert
- sikrer miljøpolitikken fo d fæste på nye områder.
Det politiske svar på det folkelige krav om et
bedre miljø er i disse år ved at reformere måden
EU laver politik på. ‘Integration’ er overskriften fo r
den proces, som tager afsæt i Am s t e r d a m t r a kt a t e n
med støtte af topmøde-konklusioner fra Cardiff og
senest fra Wien. Det er i virkeligheden en ga m m e l
diskussion som jeg er sikker på at mange af jer har
d e l t a get i under fo r s k e l l i ge overskrifter. Og vi
ved jo godt at integration er den tankegang, som
kan bringe os videre hvor man ikke kommer
længere med traditionel miljøpolitik. Her er forholdet
mellem natur og landbruget et godt eksempel
og det bringer mig frem til dagens hovedtema,
nemlig sammenhængen mellem landbrugs- og
miljøpolitik.
2. Reformen
Før jeg i flere detaljer kommer ind på Kommissionens
forslag til en landbrugsreform - den
såkaldte Agenda 2000 pakke - vil jeg understrege ,
at mange dele af fællesskabets lovgivning - uden
for den traditionelle landbrugspolitik - har bety dning
for landbrugets miljøbelastning. Nitratdirek-
• Fratrådt som miljøkommissær 15/9-1999.
t ivet er et godt og velkendt eksempel, men der er
også EU-lovgivning om pesticider, gensplejsede
o r ganismer og fo r b r u ge r b e s k yttelse som er med
til at styre - det vil sige reducere - landbrugets miljøbelastning.
Også Strukturfondene har i årevis
g ivet prioritet til projekter som havde en ga v n l i g
miljømæssig indflydelse i landområderne.
Men når vi taler om den rene landbrugspolitik
og miljøet er Agenda 2000 forslaget som Kommissionen
fremlagde i marts helt centralt. Kort fo rtalt
er det en reform som er så grøn at landbrugspolitikken
er på vej til at blive en integreret
del af miljøpolitikken.
Nogle hovedtræk:
(1) For det første sænkes prisgarantien for oksekød,
korn og mælk. Prissænkningen er nødvendig
for at overholde vores internationale hand
e l s forpligtelser, men lavere priser på produkt e r
er samtidig et gode for miljøet fordi landmanden
så får en økonomisk interesse i en mindre intens
iv produktion. Denne del af fo r s l a get er et opgør
med de kunstigt høje priser, der i en årrække
har været medansva r l i ge for overforbrug af sprøjtemidler,
kunstgødning og energi.
( 2 ) For det andet foreslår Kommissionen at medlemslandene
gør udbetalingen af al indkomststøtte
betinget af, at landmanden overholder de
regler, som er nødvendige for at beskytte miljøet.
Det vil give et stærkt øget incitament til i praksis
at få ge n n e m ført ambitiøse, men nødvendige
EU-regler som for eksempel Nitratdirekt iv e t ,
n a t u r b e s k yt t e l s e s l o v g ivning og pesticidlovgivning.
Det skal ikke bare gælde i Danmark, men i
alle EU lande og for alle de landbrug, som modtager
direkte tilskud.