Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
88
den kunne tilbageholdes, og de tilbage h o l d t e
beløb skal medlemslandene kunne anvende til
udvidelse af midlerne til miljøvenlig landbrugsdrift.
Princippet om at gøre landbrugsstøtten
afhængig af, at miljøreglerne overholdes, kan
b i d r a ge til, at de enkelte medlemslande motiv e r e s
til at indføre EU-fastsatte reguleringer af landbrugets
miljøbelastning, ligesom landmændene
får en kontant tilskyndelse til ikke at ignorere gældende
bestemmelser.
Princippet om opfyldelse af miljøbeskyt t e l s e skrav
for tildeling af støtte blev allerede fra starten
a n b e falet af den danske regering og lignende
forslag indgik i en betænkning om natur, miljø og
EU’s landbrugspolitik (Landbrugs- og Fi s k e r i -
ministeriet 1996). Der var en overgang udsigt til,
at princippet helt ville blive taget ud af fo r s l a ge t .
Dette skete ikke, men der kom på den anden
side heller ingen klare bestemmelser om, at princippet
også skulle gælde medlemslandenes overholdelse
af EU’s miljøbestemmelser, f.eks. Nitratd
i r e kt ivet, som mange lande endnu ikke har
implementeret. Som det er nu, er det op til de
enkelte medlemslande at formulere de betingelser,
der skal være forudsætning for udbetaling
af støtte.
Herhjemme kan en sådan miljøbetinget støtte
få stor betydning for f.eks. overholdelse af
reglerne om etablering af mindst 2 meter
dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb. For mange
andre lande vil princippet imidlertid være upopulært
og medføre et pres for overhovedet at indføre
tidssvarende miljøregulering af landbruget.
Ved denne artikels fæ r d i g r e d i gering var det
endnu uklart, hvad der vil komme af krav i de
enkelte lande.
2. Forslagene om at lægge vigtige dele af landbrugspolitikkens
udformning ud til det enkelte
medlemsland (samtidig med opretholdelse af
fuld EU-finansiering) rummer spændende pers
p e kt iver. Det giver muligheder for at udvikle
landbrugspolitikken, så den her i landet ville
kunne understøtte vigtige målsætninger for naturindholdet
i landbrugslandskabet. Fo r s l a get om
en sådan decentralisering omfatter kvægområdet,
dvs. de to såkaldte markedsordninger for henholdsvis
oksekød og mejeri- og mælkeprodukt e r .
I n d e n for disse er der lagt op til, at en større andel
af budgettet kan udbetales efter specifikke danske
r e gelsæt. Oprindelig svarede dette beløb i fo r s l aget
til omkring 650 millioner kr. Under topmødet
blev denne del af politikken dog dels udskudt et
par år (mælkeområdet), dels reduceret for oksekødsektoren,
for Danmarks vedkommende fra
372 millioner til omkring 88 millioner kr.
Desuden vil der, inden for de fælles rammer, ske
ændringer i forudsætningerne for udbetaling af
støtte på kvægområdet, således at en mere ekstensiv
og miljøvenlig produktion fremmes.
For dansk natur har disse forslag stor interesse
af flere grunde. For det første er husdyrproduktionen
i visse lokale områder for intensiv. Der er
for mange dyr per hektar til, at lovgiv n i n ge n s
krav til maksimal husdyrtæthed kan overholdes.
De foreslåede regler kan, tilpasset danske fo rhold,
bidrage til at reducere produktionen i disse
områder. For det andet kan fo r s l a gene andre steder
medvirke til at opretholde en ekstensiv græsning
eller høproduktion på de vedva r e n d e
græsarealer, således at vigtige landskabselementer
og den dertil knyttede biodiversitet ikke forringes.
Det gælder således mange biologisk og
landskabeligt værdifulde arealer, hvor ophør af en
ekstensiv landbrugsdrift vil resultere i en tilgroning
med tagrør eller krat. For det tredje kan
denne del af reformen bruges til at vende den
udvikling, som de seneste årtier har resulteret i, at
det meste kvæg er flyttet fra øst til vest med de
omtalte miljøproblemer i visse dele af Jylland og
tilgroning af de ekstensive græsarealer på øerne
til følge.
3 . Den del af den nye landbrugspolitik, der handler
om landdistriktspolitikken, rummer først og
fremmest nogle visioner om at fremme mere
s a m m e n h æ n gende politikker for landd i s t r i kt e r n e
til sikring af økonomiske, sociale og miljømæssige
forhold, herunder landskabs- og naturmæssige
værdier. Konkret er der tale om forenkling ved at
samle en række nuværende ordninger i én forordning
og i øvrigt tilstræbe en høj grad af inte-