Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

More documents

Recommendations

Info

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG 28 bankdannere i den største, kendte database (Thompson et al. 1998). Blandt de 40% af arterne, der er registreret i frøbankanalyser, har kun 14% af arterne en mere persistent frøbank, dvs. persistent i mere end fem år. Ikke bare de sjældne, men også de almindeligt forekommende arter tilhørende naturtyperne eng og overdrev er karakteriseret ved kun at rumme få arter med persistent frøbank (Hodgson & Grime 1990). Frøene af disse relativt få frøbankdannende arter fo r s v i n d e r til gengæld hurtigere under kultivering end hvor der ikke kultiveres. Dertil kommer, at de frø, der o p formeres i den kultiverede mark i omdrift, tilhører de forkerte arter, nemlig markukrudtsarter. Endelig er de arter, der er karakteristiske for enge og overdrev ikke blot dårligere spredere i tid (dvs. mangler frøbank), men også dårligere spredere i rum, mens de mange mere eller mindre ruderate og konkurrencestærke arter, der forekommer mest almindeligt i agerlandet, er gode spredere. De få frø af eng- eller overdrevsarter, der måtte spire frem, hvis age r jo r d tages ud af omdrift, skal altså konkurrere med disse ud fra en genopretningsmålsætning fo rkerte arter - en noget ulige kamp! I modsætning til den næringsstoffo r b r u ge n d e landbrugsdrift før kunstgødningsanv e n d e l s e n eksploderede, er dagens landbrug karakt e r i s e r e t ved en næringsstofophobende driftsform hvad angår fosforreserven i jorden. Den jord, der kan t a ges ud af omdrift i dag, har således et meget højere fo s forindhold end tidligere, og det tager lang tid at reducere P-niveauet til et niveau, hvor et mere diverst plantesamfund kan eksistere. Udpiningsforsøg i England viser således, at der skulle gå ca. 70 år før plantetilgængeligt fosfor målt som Pt (mg P pr. 100 g jord) faldt fra Pt = 7 til under 2. Et Pt på 1-2 er den øvre grænse for at et mere diverst plantesamfund overhovedet kan komme på tale (Gough & Marrs 1990; Marrs1993). Dertil kommer en langt større deposition af kvælstof i dag end tidligere - lokalt endog meget høj. Som en yderligere begrænsning af muligheden for “gen-etablering” kommer, at også de øvrige k å r forhold som kalklag og trykvand mangler. Konklusionen er: Væk i dag - betyder væk i frem- tiden. Det betyder også, at vi skal sikre de fy s i s k e arealer, vi har tilbage, hvis de ønskes opretholdt. Eksisterende halv-natur arealer ændres kvalitativt De eksisterende halv-natur arealer ændres i dag k va l i t a t ivt, fordi de betingelser, der gives dem, er ændret. Landbrugets halv-natur er betinget af fortsat og stabil græsningsdrift og forudsigelige kårkombinationer (abiotiske) gennem århundreder. Derfor medfører græsningsophør, som det ses m a n ge steder, at f.eks. overdrev bliver til krat - og i øvrigt vokser ud af Na t u r b e s k yt t e l s e s l o v e n s beskyttelse. Hvor græsning af overdrev og eng fortsætter, intensiveres den ofte. Det betyder, at de abiotiske kårforhold ændres imod det for prod u ktionen optimale og bliver mere ens fra sted til sted, dvs. en monotonisering: Områderne boniterer ikke længere, næringsniveauet er højt og gradienter mangler med hensyn til f.eks. pH, va n d fa ktor samt græsning. Na t u r b e s k yt t e l s e s l o v e n forhindrer i praksis ikke denne udvikling, idet den tillader fortsat gødskning (og pesticidbehandling) af arealerne, hvis dette var praksis før lovens ikrafttræden 1. juli 1992•. Tilmed er det vanskeligt at fastslå den intensitet, der va r u d ga n g s p u n ktet. Et er helt sikkert: Gø d s k n i n g betyder tab af arter, især de sjældne og karakteristiske arter (f.eks. Strien, Melman & Heiden 1988; Wheeler & Shaw 1990). H e r b i c i d - a nv e ndelse er fatalt for biodiversiteten. Drift uden gødskning og pesticider er en klar forudsætning fo r høj naturkvalitet (Fig. 4). Halv-natur kan ikke genoprettes efter kvalitative ændringer På grund af irreversible processer kan halv-natur normalt ikke genoprettes efter blot få år med manglende vedligeholdelse eller gødskning. Jo mere påvirket med gødning og herbicider og jo l æ n gere periode uden græsning, jo va n s k e l i ge r e - og økonomisk omkostningsfuldt - er det at genoprette naturen på grund af hy s t e r e s i s - e f fe kt (Fig. 5). De arter, der er knyttet til en naturtype, vil ikke • Vejledning til Naturbeskyttelsesloven - Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993, side 38.
| FIGUR 4 | LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSPIL – MODSPIL. FREMTIDIGT SAMSPIL? / ANNA BODIL HALD Artshyppighedskurver (%) for engarter, rangordnet efter aftagende hyppighed, i to græsningsenge med forskellig dyrkningsintensitet. Egne data fra Fussingø. Kulturgræs Græsser Øvrige arter Kulturgræs Græsser Øvrige arter % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Artsrig græsningseng med fo re ko m st af 25 enga r ter pr. 10 m 2 Landbrugsmæssigt mere intensiveret græsningseng med 15 engarter pr. 10 m 2 Artsantallet ved gødskning og udsåning af kulturgræsser Når driften på halv-natur arealer intensiveres ved kulturindgreb som gødskning og/eller udsåning af kulturgræsser sker der følgende: (i) Hyppighedskurven bliver mere stejl: Een til få arter forekommer i alle felter (dominansen monopoliseres). (ii) Artssammensætningen ændres kvalitativt: Antallet af fåtalligt forekommende arter reduceres (biodiversiteten falder). (iii) Antallet af urter og halvgræsser reduceres (dominansen overgår til græsserne). Udarbejdet af Anna Bodil Hald, 1999. 29
Page 1 and 2: NATUR OG LANDBRUG TEMARAPPORT NR. 1
Page 3 and 4: INDHOLD INTRODUKTION Forord _______
Page 5: FORORD af John Holten-Andersen, sek
Page 8 and 9: NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR O
Page 11 and 12: STATUS OVER SAMSPILLET MELLEM NATUR
Page 13 and 14: sandede jorder til l a n d b r u g
Page 15 and 16: | FiGUR 2A | Frem til midten af 180
Page 17 and 18: | FIGUR 3 | Hede, krat, mose, eng A
Page 19 and 20: 2. Markante skift i den generelle a
Page 21 and 22: statistiske registrering af disse a
Page 23 and 24: s p r i n ger i skov og er dermed i
Page 25 and 26: | FIGUR 1 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 27: | FIGUR 3 | LANDBRUG & AGERLANDETS
Page 31 and 32: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 33 and 34: LANDBRUG & AGERLANDETS NATUR: SAMSP
Page 35 and 36: DEN AKTUELLE NATURINDSATS / TORBEN
Page 37 and 38: | TABEL 1 | Ændringer i udnyttelse
Page 39 and 40: 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 90
Page 41 and 42: I tabel 3 ses, at tallene generelt
Page 43 and 44: udtryk for erkendelsen af, at hvis
Page 45: ingen skal der i højere grad indar
Page 79 and 80:
INTEGRATION AF NATUR OG MILJØ I LA
Page 81 and 82:
(3) For det tredje øges støtten t
Page 83 and 84:
landbrugsreformen og miljøet. Land
Page 85 and 86:
halv-naturarealerne, som er de ekst
Page 87 and 88:
4. Agenda 2000 Den nye reform blive
Page 89 and 90:
gration af de enkelte ordninger, bl
Page 91 and 92:
at man indenfor natur-landbrugspoli
Page 93 and 94:
Efter mange årtiers tilbagegang fo
Page 95 and 96:
holdning til landbruget er vigtig i
Page 97 and 98:
HVAD MENER BEFOLKNINGEN? UDDRAG AF
Page 99 and 100:
Spørgsmål 7 I hvilken grad er De
Page 101 and 102:
Spørgsmål 18 Bor De nu på landet
Page 103 and 104:
Tabel 4 Spørgsmål 5: Skovbruget L
Page 105 and 106:
Tabel 9 Spørgsmål 11: Tabel 10 Sp
Page 107 and 108:
Tabel 15 Spørgsmål 17: På landbr
show all

Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?