Læs hele rapporten som pdf-fil. - Naturrådet

NATURRÅDET / TEMARAPPORT / NATUR OG LANDBRUG
28
bankdannere i den største, kendte database
(Thompson et al. 1998). Blandt de 40% af arterne,
der er registreret i frøbankanalyser, har kun 14%
af arterne en mere persistent frøbank, dvs. persistent
i mere end fem år. Ikke bare de sjældne,
men også de almindeligt forekommende arter tilhørende
naturtyperne eng og overdrev er karakteriseret
ved kun at rumme få arter med persistent
frøbank (Hodgson & Grime 1990). Frøene af
disse relativt få frøbankdannende arter fo r s v i n d e r
til gengæld hurtigere under kultivering end hvor
der ikke kultiveres. Dertil kommer, at de frø, der
o p formeres i den kultiverede mark i omdrift,
tilhører de forkerte arter, nemlig markukrudtsarter.
Endelig er de arter, der er karakteristiske
for enge og overdrev ikke blot dårligere
spredere i tid (dvs. mangler frøbank), men også
dårligere spredere i rum, mens de mange mere
eller mindre ruderate og konkurrencestærke
arter, der forekommer mest almindeligt i agerlandet,
er gode spredere. De få frø af eng- eller
overdrevsarter, der måtte spire frem, hvis age r jo r d
tages ud af omdrift, skal altså konkurrere med
disse ud fra en genopretningsmålsætning fo rkerte
arter - en noget ulige kamp!
I modsætning til den næringsstoffo r b r u ge n d e
landbrugsdrift før kunstgødningsanv e n d e l s e n
eksploderede, er dagens landbrug karakt e r i s e r e t
ved en næringsstofophobende driftsform hvad
angår fosforreserven i jorden. Den jord, der kan
t a ges ud af omdrift i dag, har således et meget højere
fo s forindhold end tidligere, og det tager lang
tid at reducere P-niveauet til et niveau, hvor et
mere diverst plantesamfund kan eksistere.
Udpiningsforsøg i England viser således, at der
skulle gå ca. 70 år før plantetilgængeligt fosfor
målt som Pt (mg P pr. 100 g jord) faldt fra Pt = 7
til under 2. Et Pt på 1-2 er den øvre grænse for at
et mere diverst plantesamfund overhovedet kan
komme på tale (Gough & Marrs 1990; Marrs1993).
Dertil kommer en langt større deposition af kvælstof
i dag end tidligere - lokalt endog meget høj.
Som en yderligere begrænsning af muligheden
for “gen-etablering” kommer, at også de øvrige
k å r forhold som kalklag og trykvand mangler.
Konklusionen er: Væk i dag - betyder væk i frem-
tiden. Det betyder også, at vi skal sikre de fy s i s k e
arealer, vi har tilbage, hvis de ønskes opretholdt.
Eksisterende halv-natur arealer
ændres kvalitativt
De eksisterende halv-natur arealer ændres i dag
k va l i t a t ivt, fordi de betingelser, der gives dem, er
ændret. Landbrugets halv-natur er betinget af
fortsat og stabil græsningsdrift og forudsigelige
kårkombinationer (abiotiske) gennem århundreder.
Derfor medfører græsningsophør, som det ses
m a n ge steder, at f.eks. overdrev bliver til krat - og
i øvrigt vokser ud af Na t u r b e s k yt t e l s e s l o v e n s
beskyttelse. Hvor græsning af overdrev og eng
fortsætter, intensiveres den ofte. Det betyder, at
de abiotiske kårforhold ændres imod det for prod
u ktionen optimale og bliver mere ens fra sted til
sted, dvs. en monotonisering: Områderne boniterer
ikke længere, næringsniveauet er højt og
gradienter mangler med hensyn til f.eks. pH,
va n d fa ktor samt græsning. Na t u r b e s k yt t e l s e s l o v e n
forhindrer i praksis ikke denne udvikling, idet
den tillader fortsat gødskning (og pesticidbehandling)
af arealerne, hvis dette var praksis før
lovens ikrafttræden 1. juli 1992•. Tilmed er det
vanskeligt at fastslå den intensitet, der va r
u d ga n g s p u n ktet. Et er helt sikkert: Gø d s k n i n g
betyder tab af arter, især de sjældne og karakteristiske
arter (f.eks. Strien, Melman & Heiden
1988; Wheeler & Shaw 1990). H e r b i c i d - a nv e ndelse
er fatalt for biodiversiteten. Drift uden gødskning
og pesticider er en klar forudsætning fo r
høj naturkvalitet (Fig. 4).
Halv-natur kan ikke genoprettes
efter kvalitative ændringer
På grund af irreversible processer kan halv-natur
normalt ikke genoprettes efter blot få år med
manglende vedligeholdelse eller gødskning. Jo
mere påvirket med gødning og herbicider og jo
l æ n gere periode uden græsning, jo va n s k e l i ge r e
- og økonomisk omkostningsfuldt - er det at
genoprette naturen på grund af hy s t e r e s i s - e f fe kt
(Fig. 5).
De arter, der er knyttet til en naturtype, vil ikke
• Vejledning til Naturbeskyttelsesloven - Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993, side 38.